Mens den danske bogbranche er i krise, slår en forhenværende tandlæge i Ringkøbing alle rekorder. Han skriver bøger om de tyske fæstningsanlæg på vestkysten, og læserne står i kø.
Mine to første bøger er begge blevet solgt i over 40.000 eksemplarer, og de sælges stadig, siger tandlægen smilende. Han hedder Bent Baagøe Anthonisen og er 70 år.
Hans første bog hed Atlantvolden ved Ringkøbing og udkom i 1983. Den var så populær, at kunderne stod i kø helt ud på gaden, da bogen blev sat til salg i Bollerups Boghandel i Ringkøbing. Bogen var dobbeltsproget på dansk og tysk og er nu kommet i 21 oplag.
LÆS OGSÅ: De fattiges gave til kirken
I 1986 fulgte en ny bestseller, denne gang om Hanstholmfæstningen, der sammen med en tilsvarende fæstning ved Kristiansand skulle spærre indsejlingen til Skagerrak. Den nye bog solgte lige så godt som den første, men blev trykt i større oplag, og indtil videre er den derfor kun blevet genoptrykt 14 gange.
Min succes hænger sammen med, at jeg har et klart billede af min målgruppe. Den består af en far med to børn på slæb, der udforsker en bunker på den jyske vestkyst. Konen gider ikke være med. Hun sidder i bilen og venter, forklarer den skrivende tandlæge.
Når han fortæller om sine bøger, får han det til at lyde enkelt, men bøgerne bygger på et omfattende forskningsarbejde, der har gjort ham til en af Danmarks førende eksperter på området. Han har en krøllet hjerne, og når noget interesserer ham, graver han dybt. Sin viden henter han ikke bare fra arkiverne, men ved studier i terrænet og ved at tale med de lokale. Da han stadig praktiserede, var han en af de tandlæger, der også talte med folk, efter at de havde fået tamponerne ud af munden, og han kunne bytte sig til oplysninger. De komplicerede kort tegner han selv, og han gør det meget professionelt.
Jeg læste til civilingeniør i to år, før jeg valgte at blive tandlæge, og derfor ved jeg noget om opmåling og teknisk tegning, siger han.
Bent Anthonisens interesse for fæstningsanlæggene startede i 1979, da ejeren af et sommerhus i Houvig kom i fjertab, som det hedder på egnen, når man kommer i pengetrang. Bent havde længe haft kig på huset, og da det blev sat til salg, tog han kontakt til sælgeren, som længst muligt forsøgte at skjule en dyster hemmelighed. Med sommerhuset fulgte der en tysk bunker, og som efterladenskab fra den tyske besættelsesmagt havde den ikke høj status. Sælgeren nævnte den først, da han ikke længere kunne undgå det.
Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Sommerhuset ligger oven på en stor, grim bunker, undskyldte han, da Bent Anthonisen skulle på besigtigelse sammen med sin kone, Grethe.
Anthonisen syntes, det lød spændende, men reagerede instinktivt, som en ægte vestjyde bør. Så kan huset ikke være meget værd, sagde han og fik prisen presset lidt ned. Handlen gik i orden, og Bent og Grethe Anthonisen fik et af de mest spændende sommerhuse på hele den jyske vestkyst. Det er placeret på toppen af den højeste klit i Houvig oven på en tysk observationsbunker. Mod øst og nordøst ligger Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord for beskuerens fødder, og mod vest kan man se næsten helt til England.
Parret købte senere mere jord og fik dermed en grund med hele seks tyske bunkere, og når man selv ejer flere bunkere, begynder man at interessere sig for dem.
Hvad blev de brugt til? Hvad er deres historie? Da slusen i Hvide Sande fyldte 50 år i 1981, blev jeg bedt om at skrive et kapitel i en jubilæumsbog, og så valgte jeg at skrive om fæstningsværkerne på Holmsland. Det blev mit første opus, siger Bent Anthonisen.
Snart kom der også foredrag, rundvisninger og et snævert samarbejde med Ringkøbing Museum, og journalisterne fik hurtigt øje på den historisk begavede tandlæge. Han blev kilde til mange avisartikler og kom selv til at lave tv-udsendelser og alt sammen med stor succes.
Når det gik så godt, var det nok, fordi jeg brugte noget, jeg havde lært som tandlæge, forklarer han.
Jeg havde tidligere mange børn med meget dårlige tænder i behandling, og jeg endte som en slags specialist i at behandle børn med tandlægeskræk. Jeg startede med at bede deres mor gå ud, fordi hun tit var en del af problemet, og så satte jeg mig ned i øjenhøjde og snakkede med barnet, indtil jeg fik lov at behandle det. Jeg lærte at sætte mig i patientens sted, og det er det samme, jeg gør, når jeg skriver bøger eller laver tv. Jeg sætter mig i modtagerens sted. Jeg laver bøger med mange og gode billeder og sørger for gode billedtekster. Så kan man fra dem hoppe ind i brødteksten, hvis man synes, det er interessant.
Hans første bog fik pæn omtale, men skabte også en frygtelig ballade. I mange læserbreve i Morgenavisen Jyllands-Posten blev Anthonisen beskyldt for at ville lave nazimindeparker, og intet var ham fjernere.
Bøgerne har også bragt mig i forbindelse med tyske nynazister, som på en meget usund måde var optaget af våben og bunkere. For eksempel kunne de tale om, hvor fantastisk den tyske 8,8 cm kanon var, og så var mit svar altid: Til hvad?. De ville så gerne have mig med i de der kredse, og det har jeg altid sagt nej til, siger han.
Bent Anthonisen har set det som sin opgave at fortælle en spændende og dramatisk del af den vestjyske historie, og den kan man efter hans opfattelse godt forholde sig til uden hver gang også at skulle fortælle om krigsforbrydelserne i kz-lejrene.
Den del af historien forudsættes bekendt, siger han.
I de første år gik han selv meget op i teknik, og når han holdt foredrag, kunne han fortælle, hvor meget beton der var brugt til hver enkelt bunker, hvor tyk betonen var, hvor langt kanonerne kunne skyde og så videre. Han har også mødt nørder, som kunne falde i svime over en bunker, der var to centimeter længere, end den skulle være ifølge Regelbau, som er det tyske typehussystem for bunkere.
Men den slags ting interesserer mig ikke så meget mere. Nu har jeg fokus på begivenheder og mennesker, og så gider kvinderne også være med, siger han smilende.
Dette nye fokus har på en måde sluttet ringen, og det skyldes en dreng, der kun var 17 år, da han i januar 1945 blev sendt til Danmark. Han hed Gerhard Saalfeld og kom fra den lille by Eschwege i Tyskland. Han havde meldt sig frivilligt til marinen for at undgå tjeneste i SS og blev sendt til Houvig for at blive soldat i Atlantvoldens fæstningsanlæg. Her fejrede han sin 18-års fødselsdag, og selvom han slap for kontakt med fjenden, gjorde opholdet et uudsletteligt indtryk.
I 1965 kom han for første gang tilbage for at lede efter den bunker, han havde boet i. Den var sandet til, men han kom igen og igen, og hans milde og venlige ansigt blev kendt i området. Han ledte i mange år efter sin bunker, og på en af de mange rundvisninger gav han sig endelig til kende.
Bent Anthonisen opfordrede ham til at skrive om sin tid som tysk fæstningssoldat i Danmark, og Saalfeld fulgte opfordringen og skrev en beretning, som han dog ikke selv nåede at se offentliggjort. Han døde i januar 2013, men forinden fik han opfyldt ønsket om at gense sin gamle bunker.
I foråret 2008 rasede en voldsom storm langs den jyske vestkyst, og meterhøje bølger skyllede tonsvis af sand til havs. Fire tilsandede bunkere blev blotlagt, og en af dem var en mandskabsbunker, hvis indhold var forbløffende intakt.
Nyheden om den fundne bunker løb verden rundt, og Bent Anthonisen tog imod hele fire tv-hold, blandt andet tyske Spiegel TV.
De mange effekter fra bunkeren tog konservatorerne fra Ringkøbing-Skjern Museum sig af, og blandt andet fandt de en efterladt skobørste med navnet Saalfeld præget i træet.
Det var Gerhard Saalfelds bunker, de havde udgravet, ham, de allerede kendte, og da Saalfeld 85 år gammel genså bunkeren i februar 2008, sad følelserne uden på tøjet. Det var her, han sammen med ni andre unge soldater oplevede Det Tredje Riges undergang.
På Bent Anthonisens foranledning blev Saalfeld hovedperson i en ny udstilling på Ringkøbing Museum, hvor der på Anthonisens initiativ er blevet opbygget en kopi af Saalfelds bunker.
Igen så den alsidige tandlæge rigtigt. Udstillingen og dens fortælling er en publikumssucces med besøgstal, som slår alle rekorder. Normalt har det lille museum 5000-6000 gæster på et helt år, men sidste år kom der over 25.000 for at se Hvad bunkeren gemte.
Nu glæder Bent Anthonisen sig til udgivelsen af Gerhard Saalfelds beretninger.
Det er det bedste, der nogen sinde er skrevet af en tysk soldat i Danmark, siger han.