Teknologien skjuler naturen

Den nye ”Tænkepauser”-bog forfalder undertiden til det løst snakkesaglige

Denne bog behandler især den individuelle synsvinkel på teknologi, altså vores personlige forhold til moderne teknologi. Fra en umiddelbar betragtning letter teknologi vores hverdag, men den betyder meget mere end det.

Teknologi gør os på en måde mere til mennesker ved at fremhæve det særlige træk ved os, at vi er mangel-væsener. Vi er ret ubeskyttede og ikke særlig stærke. Men vi er intelligente, og vi kan danne sociale systemer. Derfor kan vi udtænke teknologi og på den måde klare os i verden.

Det er blevet så naturligt for os, at selvom teknologi er kultur, lever vi i og med den uden at tænke over den. Det kan give anledning til etiske spørgsmål. Modstandere af USA’s frie våbenlove siger, at våben dræber mennesker. Hertil svarer den våbenglade National Rifle Association, at det er mennesker, der dræber. Er altså mennesker eller håndvåben skyld i de mange mord i USA? Men spørgsmålet er formodentlig forkert stillet: Når man giver et menneske et håndvåben, som jo er meget enkelt og effektivt til at slå andre ihjel, skaber man en hybrid, som nemmere begår mord end et ubevæbnet menneske. Teknologi og menneske må tænkes sammen i svaret på det etiske spørgsmål.

Efter denne ret interessante indledning følger to mindre vellykkede kapitler.

Det første er om teknologihistorie med særlig vægt på Gutenbergs opfindelse af trykpressen. Det indeholder de sædvanlige uudtalte antagelser om, at det før trykpressen var meget langsomt og dyrt at kopiere bøger med hånden, men det er sandsynligvis forkert. Et mere interessant eksempel kunne være vaskemaskinen. Hvis man nemlig, modsat denne bog, ville anlægge en sociologisk-økonomisk betragtning af teknologiens betydning, spiller vaskemaskinen en større rolle end selv internettet. Det var nemlig vaskemaskinen, der frigjorde mængder af hushjælp i rige hjem og hjemmegående kvinder i deres egne hjem, så kvinderne kunne komme ud på arbejdsmarkedet og således fordoble arbejdsstyrken.

Det andet kapitel handler om teknologi-optimisme og -pessimisme, det vil sige, bogen fortsætter med sin individuelle synsvinkel.

Bogens bedste kapitel handler om Heideggers analyse af teknologi, og hvad den gør ved os. Teknologien bliver en altdominerende tænkemåde for os, siger Heidegger. Den lader først naturen komme til syne for os. En vindmølle gør vinden tydelig, minedrift viser jordens rigdomme. Men teknologien er en farlig fortolkningsramme. Den lukker sig nemlig om os, så vi til sidst ikke bemærker den, og vi ender med aldrig at møde naturen, men kun vores eget makværk. Tænk for eksempel på, hvor sjældent vi spiser mad fra naturen. Det sker efterhånden kun, når vi spiser fisk fanget i havet eller svampe samlet i naturen. Se i dit køleskab, al anden mad er mere eller mindre forarbejdede kulturprodukter. Kun kunsten bliver tilbage som et værktøj, der kan åbne en sprække ud i naturen for vores blik. Og det er bogens optimistiske forventning, at kunstneres interesse for moderne teknik kan genforene teknologien og kunst til gavn for vores erkendelse.

Det er ikke en dårlig bog, Kasper Hedegård Schiølin har skrevet. Men indimellem henfalder den til det løst snakkesalige. Et strammere valg af emner og en bedre behandling af teknologiens sociale og økonomiske virkninger ville have gjort en god bog meget bedre.