Tv er blevet de store fortællingers medium

D 105533-12 Christina Hendricks. Obligatory Credit - CAMERA PRESS / Jerry Watson / AMC. Christina Hendricks pictured in the American period drama television series Mad Men - Series 3. 2009

"Mad Men" giver et fascinerende tidsbillede af et efterkrigs-USA, hvor de gode tider for alvor er blevet bedre, men endnu ikke helt er blevet til ungdomsoprørets nye tider. Lige nu venter fans spændt på seriens femte sæson med skuespilleren Christina Hendricks og hendes kolleger, der har premiere den 25. marts. Foto: . / Scanpix

relevante temaer

De lange tv-serier lader os se individuelle mennesker i skæbneforløb, uløseligt sammenvævet med en historisk baggrund. Det er både oplysende og bevægende, og den kombination er seriernes sande rigdom

Snart kommer anden sæson af den engelske tv-serie Downton Abbey på dansk fjernsyn, og til marts rammer femte omgang af den berømmede Mad Men hjemmepublikummet i USA. Tv-serier er blevet kult og samtaleemne, man bryster sig med dem i de sociale medier og udveksler gode tip, men hvad er der med de serier?

LÆS OGSÅ: Endnu en Emmy til amerikansk hitserie

På det lavpraktiske plan har dvd-formatet gjort serierne tilgængelige. Man kan købe dem, som var det bøger, og lejre sig med dem i sofaen derhjemme. Man er ikke afhængig af, at en tv-station allernådigst forbarmer sig og sender et afsnit på et bestemt tidspunkt hver uge. Man kan snuppe en hel sæson på en dag, hvis det kommer over én. Det er boglæserens suveræne selvbestemmelse overført til tv-mediet.

Som så mange andre har vi hjemme hos os været på Mad Men og set de fire første sæsoner. Serien foregår i 1960ernes USA, og handlingen centrerer sig om dels et reklamebureau på Madison Avenue, dels familielivet i sub­urbia. Og hvad er det så, sådan en serie kan? For det første nyder man langsomheden. Handlingen og personerne får virkelig lov til at folde sig ud. Det er, som om der er all the time in the world, helt modsat mange seriers forcerede og dræbende stramme plotafvikling. Ikke uden grund sammenlignes en serie som denne med de store romaner fra 1800-tallet.

Mad Men giver også et fascinerende tidsbillede af et efterkrigs-USA, hvor de gode tider for alvor er blevet bedre, men endnu ikke helt er blevet til ungdomsoprørets nye tider. Serien dvæler fascineret ved en meget modsætningsfuld tærskelperiode, hvor moralen er blevet løs, samtidig med at konventioner og kønsroller stadigvæk har betydelig styrke.

Men Mad Men er også en individuel skæbnefortælling om den mandlige hovedperson, Don Draper, hvis karriere- og familiemæssige succes er bygget op omkring en stjålen identitet og en fortrængning af hans kummerlige barndom i 1930ernes depression. Den kollektive sædeskildring veksler med den individuelle skæbne, og 1960erne kontrasteres dramatisk med 1930erne i enkelte flashback. Her mærker man den store fortælling, så det næsten tager vejret fra én. Dette er den store amerikanske roman på film; det er ingen ringere end den store Gatsby, der pendler mellem Manhattan og forstaden.

Vi er endnu ikke så langt med Downton Abbey, men det er fantastisk at se den, alene fordi man føler sig sat tilbage til barndommens overflødighedshorn af endeløse og gode serier som Forsyte-sagaen, Familien Ashton og Herskab og tjenestefolk. Englænderne kan noget særligt med at finde de gode typer og de individuelle fysiognomier. Når man ser ansigterne i Downton Abbey, virker karaktererne i Mad Men, som om de alle er stylede på et modelbureau.

Og så dyrker Downton Abbey vidunderligt hæmningsløst de dramatiske muligheder i det engelske klassesamfund på randen af Første Verdenskrig: herskabets verden, tjenestefolkenes verden, vanskeligheden ved at kende forskel på de gode og de mindre gode i denne verden af faste roller og stive overlæber, spillet om arv og skæbne hos de besiddende, de unge piger, der skal giftes bort, den mægtige sociale opdrift i underklassen, og nu krigen, den store krig, der vil komme og vende op og ned på alting.

Hvad er det, de giver, de store tv-serier? De giver os historicitet. De lader os se mennesker som historiske væsener: individuelle karakterer i skæbneforløb, uløseligt sammenvævet med de livsbetingelser, der var givne i deres historiske periode. Det er både oplysende og bevægende, og kombinationen af de to ting er de store seriers sande rigdom.

Og jo, jeg er da også nationalt stolt over, at danske serier som Forbrydelsen og Borgen kan blive kult i England og nu Frankrig, og udenlandske seere får i tilgift til den håndværksmæssige kvalitet nogle specielle oplevelser af en eksotisk danskhed, som vi selv har svært ved at sætte os ind i. Men der er stadigvæk et stykke vej op til den store serie, og det er vel stadig kun med Matador, at det er lykkedes at realisere den på dansk grund.

Tiden er måske nok af lave på mange måder, men heldigvis er vi ikke prisgivet øjeblikket.

Den store historie er kun et bokssæt væk, og det er også en slags lykke.

Nils Gunder Hansen er ansat ved Syddansk Universitet og er anmelder ved Kristeligt Dagblad. I klummen Tidens tegn skriver han hver anden uge om tendenser inden for kultur, samfund og hverdagsliv.

Nils Gunder Hansen  

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol. 1.

kr. 799,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, sort

kr. 599,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

SKYGGELIV

kr. 199,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.