Underskud beskrevet med overskud

Per Gammelgaards roman ”Englekrøller” er underholdende uden at forråde hovedpersonen og hans smerte

Bibliotekar og forfatter Per Gammelgaards roman ”Englekrøller” er en underholdende fortælling om drengen Tobias.
Bibliotekar og forfatter Per Gammelgaards roman ”Englekrøller” er en underholdende fortælling om drengen Tobias.

Et underskud forløst med overskud. Det er paradokset i denne roman.

Hovedpersonen er en forældreløs, nordjysk skoledreng, Tobias. Hans mor havde mange mænd. Og han har aldrig kendt sin far. Han drømmer om et forløsende møde med ham. Drømmer om ikke mere at være alene. Igen og igen prøver han at overbevise sig om, at han endelig møder faderen. Men det sker aldrig. Samtidig mindes han de gode øjeblikke sammen med moderen. Men der er også øjeblikke, hanikke vil mindes: Den morgen, da en fremmed mand uventet sprang op fra hendes seng og slog løs på ham.

Romanen foregår omkring 1969, året for den første månelanding, en begivenhed som drengens meget virksomme fantasi tager til sig. Måske drømme kan give lidt varme til en kold virkelighed. I trodsig afmagt hævder han, at faderen er sømand på verdenshavene, og at moderen bor sammen med de kongelige på Buckingham Palace, giver dem hjemmesko på og skænker te for dem. Men i skolegården slår ”kammeraterne” ring om ham og råber, at han er søn af en luder.

Ikke desto mindre havde hun englekrøller. Han har det også selv. Moderen vidste, at engle findes, og havde erfaret, at ”der kunne komme ligesom et strejf af en vinge mod ens ansigt”.

Tobias bor hos sin tante og onkel – hvad der mest ligner en nødløsning. I hvert fald er han en dreng, der lades i stikken. Hans tilværelse er retningsløs og diffus, med pjækkeri, forsømmelser, sjusk og tyveri. Først og fremmest er den dog præget af ensomhed. Han er et forladt barn. Hjerteskærende at læse om, men nøgternt beskrevet. Det eksistentielle underskud, som Tobias repræsenterer i det meste af romanen, skildrer Per Gammelgaard med indlevelse og uden føleri.

På et tidspunkt begynder romanen imidlertid at virke en anelse statisk. Men så sker der noget afgørende, et nybrud: Tobias forelsker sig i en tilflytterpige, Siv. Også hun synes som udgangspunkt at have mere underskud end det modsatte. Men de giver hinanden håb. Og tæt på romanens slutningen slår det Tobias, ”at han ikke så meget som et øjeblik ville overveje en fremtid” uden Siv. Formuleringen er karakteristisk: Ikke noget med pludselig at slå sig løs som romantiker. Den hårdt prøvede dreng ved grænsen til voksenlivet tillader sig ikke mere, end han kan stå ved med sin hverdagsfornuft. Hans erfaring virker ældre end ham selv.

Men med romanens sidste sætning slippes alle forbehold: ”Han kunne tåle alt”. En overbevisning, der tidligere havde været umulig.

Vi hører ikke alene om Tobias. Ligeledes nogle bipersoner træder tydeligt frem på romanscenen præget af Gammelgaards hang til det groteske. Det gælder således en slags cowboy, der taler dansk-amerikansk uden nogensinde at have været i USA – samt en forhadt lærer med en dyb hemmelig smerte, der bliver genopvakt ved lyden af båndafspillet nattergalesang, udløst en hævnens sommeraften af Tobias og kammeraten Bette Karl. Den bedragne lærer reagerer eksalteret og falder forvirret i fiskedammen. Og drengene tror gysende, at de har forvoldt hans død. Men var det sandheden, havde politimanden, som de melder sig til, næppe set så munter ud.

Humoren er aldrig langt borte. ”Englekrøller” er underholdende uden at forråde Tobias. Sproget er på én gang stramt og gnistrende veloplagt, træfsikkert og tæt sansende.