Ung journalist endte i somalisk voldtægtshelvede

I halvandet år blev den unge canadiske journalist Amanda Lindhout sultet, voldtaget og banket af somaliske kidnappere. Fem år efter udgiver hun nu beretningen Huset i himlen om en oplevelse, der ændrede hendes livssyn

Amanda Lindhout (herover) blev i 2008 taget til fange i Somalia uden at kunne tale et ord arabisk. Medforfatter til den anmelderroste beretning ”Huset i himlen” om livet som gidsel er Sara Corbett, der er journalist for The New York Times Magazine. –
Amanda Lindhout (herover) blev i 2008 taget til fange i Somalia uden at kunne tale et ord arabisk. Medforfatter til den anmelderroste beretning ”Huset i himlen” om livet som gidsel er Sara Corbett, der er journalist for The New York Times Magazine. –. Foto: Jared Moossy.

I august 2008 satte den 27-årige Amanda Lindhout sig ind i et faldefærdigt fly i Nairobi på vej mod Mogadishu, Somalias hovedstad. Et land, som mange kalder verdens farligste land. Med i flyet var den australske fotograf Nigel Brennan, som hun havde kendt i mange år. To unge, håbefulde journalister på opdagelse i den store verden med målet om at fortælle historien om et land, der i to årtier havde været hærget af borgerkrig, lovløshed og hungersnød. På et tidspunkt falder de i snak med en mandlig medpassager i det overfyldte fly.

Pas godt på i Mogadishu. Dit hoved er en halv million dollar værd. Og det er kun for hovedet, sagde han.

Hvis ikke faren var gået op for dem før, blev det hurtigt klart, hvilket sted de var på vej til.

Allerede den 23. august, to en halv dag efter de var landet, blev Amanda Lindhout og Nigel Brennans bil stoppet på vej ud på en reportageopgave. Herefter fulgte 15 måneders mareridt i hænderne på de somaliske gidseltagere, der bortset fra lederne alle var mellem 14 og 21 år.

LÆS OGSÅ: Forlag forklarer storpolitik gennem skæbneberetninger

De første måneder fik Amanda Lindhout og Nigel Brennan lov til at bo i samme værelse, men efter at de for at vinde sympati begge konverterede til islam, blev de adskilt. Og efter et forgæves flugtforsøg blev hun lagt i lænker, gruppevoldtaget og tortureret.

De truede os på livet konstant, og hver eneste dag tænkte jeg på, om jeg nogensinde ville komme levende ud. Jeg mistede alt i Somalia og blev holdt i næsten uafbrudt mørke. Det var forfærdeligt, men ændrede mig også på mange måder til det bedre. Jeg er et mere betænksomt og medfølende menneske i dag, siger hun.

Amanda Lindhout er vokset op med sin mor som enlig forsørger i Alberta i det vestlige Canada og drømte som barn om at rejse ud i verden til de spændende steder, hun læste om i magasinet National Geographic. Men midlerne var få, og først da hun blev 19 år, flyttede til storbyen Calgary og fik job på en bar, fik hun råd til at udleve drømmen. Hun rejste til Sydamerika, Mellemøsten og Afrika og begyndte at arbejde som freelancejournalist. Efter et ophold i Bagdad i Irak var næste skridt på vejen Somalia. Hun kendte udmærket farerne.

Når man som kvinde rejser til usikre steder i verden, tænker man selvfølgelig over, hvad der kan ske med ens krop og sikkerhed. Jeg havde hørt historierne, men jeg kunne ikke forestille mig, hvor slemt det blev. Jeg ville være krigskorrespondent og var begyndt at få succes. Jeg var hensynsløst dumdristig på jagt efter min drøm, siger hun.

Jeg tænkte ikke nok på ansvaret over for min familie, og hvordan det ville påvirke dem, hvis der skete mig noget. Jeg var altid klar til at tage risikoen.

I den første periode i fangenskab prøvede hun på bedst mulig måde at skabe kontakt med de unge gidseltagere. De unge somaliere virkede nysgerrige og fortalte om deres liv.

I de første måneder kom de indimellem hen til os og snakkede, men som tiden gik, blev det vanskeligere. Jeg kom ikke tæt på dem på nogen måde, men jeg forstod det miljø, de kom fra. Flere af dem var vokset op i lejrene og havde selv levet forfærdelige liv. De var et produkt af miljøet og formet af krigen. Men det undskylder ikke noget, siger hun.

De var uuddannede unge mennesker, der var blevet radikaliseret af de ældre gruppeledere. De unge fik ikke del i løsepengene, men forestillede sig, at deres gerning var en form for hellig krig. For lederne handlede det alene om penge.

I et forsøg på at vinde gidseltagernes sympati besluttede Amanda Lindhout og Nigel Brennan sig for at konvertere til islam. De fik et eksemplar af Koranen og studerede intensivt passager, som muligvis kunne være brugbare for dem. Det gav dem på kort sigt bedre vilkår, og Amanda Lindhout følte, at hun opnåede større respekt. De fik lov til at vaske sig og bede fem gange dagligt og kunne med Koranen i engelsk og arabisk udgave oversætte deres behov til gidseltagerne.

Jeg var meget opmærksom på passager, der kunne relateres til gidseltagninger eller handlede om kvinder, og jeg prøvede også at forstå, hvordan det kunne tolkes fra et fundamentalistisk synspunkt. De retfærdiggjorde alt, hvad de gjorde, i religionen. Det var skræmmende, for jeg havde prøvet at appellere til, at de skulle forstå, at det, de gjorde, var forkert, siger hun.

Efter flugtforsøget blev hun lagt i lænker og opholdt sig i komplet mørke. Gidseltagerne blev mere og mere voldelige, og voldtægterne hyppigere og hyppigere. Hun fik en pose over hovedet, mens de unge drenge forgreb sig på hende. Hun blødte i ugevis.

Da jeg blev adskilt fra Nigel, var første gang i mit liv, jeg for alvor var alene. Jeg var bange for at miste forstanden, men lærte også, hvor stærk den menneskelige psyke er. Min krop var hærget, men min psyke var stærk. Det meste af tiden kunne jeg holde fast i håbet om, at jeg en dag ville blive løsladt og komme hjem til Canada. Men der var tider, hvor alt var mørkt, og det kunne føles som en lettelse ikke at være her længere.

Amanda Lindhout levede alene i mørket, bortset fra de få toiletbesøg og daglige voldtægter.

Når man er i fangenskab på den måde, lever man i hvert minut. Man er konstant opmærksom og udelukkende fokuseret på at komme igennem dagen. Tiden gik, men det var på ingen måde sløret.

Hun brugte bønneråbene til at holde øje med tiden og lyttede efter det særlige fredagskald. I øvrigt var hun overladt til sine tanker.

Jeg brugte tiden på Huset i himlen, som min bog hedder. Jeg byggede trapper op til et fantasihus og tænkte på mit liv og mine rejser rundt i verden. Jeg forestillede mig, hvordan mit liv skulle være i fremtiden. Det var en verden af forestillinger og minder, for jeg havde ikke andet.

Amanda Lindhout er ikke troende, men brugte i sine tidlige 20ere meget tid på at læse om spiritualitet.

Det var beroligende at tænke på, at der er ting i verden, der er større end en selv. Jeg havde mediteret i Indien og gået på et hav af kurser om spiritualitet. Så jeg brugte det, jeg havde lært om meditation, vejrtrækning og positiv visualisering, fortæller hun.

Efter 10 måneders ensomhed fik Amanda Lindhout i slutningen af november 2009 besked på, at hun skulle flyttes. Det havde hun prøvet adskillige gange tidligere, og denne gang frygtede hun, at hun ville blive overladt til den militante al-Shabaab-bevægelse.

Men sådan gik det heldigvis ikke. Imens hun sad i fangenskab, havde hendes familie i Canada og Nigel Brennans familie i Australien samlet midler til, at de kunne betale en million dollars i løsepenge. 460 dages mareridt var med ét slut, og efter et kortere ophold på hospitalet kom hun hjem til Canada.

Sådan en oplevelse får en til at gå meget dybt ind i sig selv for at finde ud af, hvem man egentlig er. Man stiller sig selv de store spørgsmål om livet. Det har ændret mig som person og kursen for mit liv. I 2008 var jeg en spirende krigsjournalist, men under fangenskabet fandt jeg ud af, at hvis jeg fik en chance til i livet, ville jeg dedikere mit liv til at hjælpe andre mennesker. På den måde er alt ændret. Jeg kan aldrig blive det samme menneske igen.

Amanda Lindhout er siden blevet kontaktet på Facebook af et medlem af den somaliske gruppe, men svarede forståeligt nok ikke.

Tilgivelse er ikke noget, der kommer nemt. Men jeg vælger aktivt at tilgive dem hver dag. Nogle dage kan jeg give slip på vreden indeni, men andre dage kan jeg ikke. Nogle dage er lysere end andre.

Beretningen Huset i himlen er netop udkommet på dansk på Gads Forlag og anmeldes i næste uge i Kristeligt Dagblad

Amanda Lindhout