Unge anmeldere fornyer dagbladenes litteraturkritik

En ny generation af litteraturanmeldere rykker for tiden ind på aviserne. De er kompetente og ambitiøse tekstlæsere og skelner ikke mellem fin- og massekultur. Tiltrængt fornyelse, mener ældre kolleger

De unge kritikere er yderst bevidste om sociale medier og skriver deres tekster med disse medier og deres brugere for øje. De er jævnaldrende med de forfattere, de skriver om, og kender deres liv, påpeger Mikkel Bruun Zangenberg, lektor i dansk sprog og kultur ved University of Kent og anmelder ved Politiken.
De unge kritikere er yderst bevidste om sociale medier og skriver deres tekster med disse medier og deres brugere for øje. De er jævnaldrende med de forfattere, de skriver om, og kender deres liv, påpeger Mikkel Bruun Zangenberg, lektor i dansk sprog og kultur ved University of Kent og anmelder ved Politiken.

Det spirer med nye ansigter i den danske anmelderskov i øjeblikket. Alle store dagblade har nærmest simultant rekrutteret nye yngre skribenter til deres litteraturkritik.

Både Politiken, Information, Jyllands-Posten, Week-endavisen, Politiken og Kristeligt Dagblad har gennem det seneste år tilknyttet nye navne, som typisk er mellem 20 og 30 år gamle.

”Det er en tiltrængt fornyelse. Det er vigtigt med mangfoldighed mellem kønnene, og i lige så høj grad mellem generationerne,” siger Kamilla Löfström, som underviser i anmelderi på Københavns Universitet og selv anmelder for Information.

Hun er imponeret over de nye kritikeres høje faglige niveau.

”De er nærlæsende og ikke bange for at skræmme avislæseren væk med fagtermer som metaforik og metamorfoser,” siger hun.

Weekendavisens mangeårige anmelder Lars Bukdahl mener, at anmelderkorpset længe har været en for lukket verden at komme ind i og glæder sig over konkurrencen.

”De kommer med en helt ny friskhed og ser på den samme unge litteratur, der også interesserer mig. Når der kommer unge ind, bliver de ældre som mig selv mindre magelige, og så bliver det en gevinst for hele litteraturkritikken,” siger han.

De unge kritikere er yderst bevidste om sociale medier og skriver deres tekster med disse medier og deres brugere for øje. De er jævnaldrende med de forfattere, de skriver om, og kender deres liv, påpeger Mikkel Bruun Zangenberg, lektor i dansk sprog og kultur ved University of Kent og anmelder ved Politiken.

”De er på samme måde selviscenesættende og bruger selv sociale medier professionelt. De unge anmeldere har en klar forståelse for, hvad der foregår, hvilket en lektor på 55 ikke nødvendigvis har,” siger Zangenberg, som også har bemærket, at de yngre kolleger er optaget af bestemte temaer som krop og køn frem for eksempelvis tidligere teoretiske strømninger som dekonstruktion og semiotik.

Samtidig kommer de med andre referencer, lyder det fra de ældre kolleger. De unge kritikere trækker på flere kunstarter og ser mange tv-serier, som de også inddrager i deres tekster.

”De henviser til både James Joyce og ”The Wire” og er generelt orienteret mod amerikansk populærkultur. De skelner ikke mellem fin- og lavkultur,” siger Kamilla Löfström, der også finder det interessant, at de unge kritikere ikke er bange for at bringe sig selv i spil, især når de skal gøre rede for en negativ vurdering af et værk.

”Det er deres personlige vurdering, de kommer med, ofte med et 'jeg', og ikke en absolut dom, hvad der er en tendens til hos de ældre anmeldere, der sidder på afstand af det hele og fortæller os sandheden og skriver 'man ler' eller 'man keder sig'.”

Mens de nye kritikere tilsyneladende er et frisk pust i anmelderstanden, kunne de gøre mere ud af at udfordre sig selv, mener Kamilla Löfström.

”De er fagligt dygtige og ser temaerne med det samme. Man føler sig i sikre hænder, men de kunne godt vove mere og bruge alle sanserne. En rigtig god anmeldelse er også en litterær oplevelse i sig selv,” siger hun.

Martin Gregersen er forholdsvis ny anmelder på Kristeligt Dagblad og har registreret, at han og hans jævnaldrende kritikerkolleger trækker på fælles erfaringer som for eksempel klimakrisens udfordringer og internettets uomgængelighed.

”Det betyder noget for den sensibilitet og forforståelse, vi går til teksterne med. Men når det er sagt, så ser jeg ikke et stort opgør med de ældre kritikere. Det er blot glædeligt, at man blandt os nye kritikere rent faktisk oplever en stor spredning i køn, uddannelse og geografi.”

En af de nye kritikere, der bruger sig selv i sine anmeldelser, er Politikens anmelder Mikkel Krause Frantzen, der er ph.d.-studerende på Københavns Universitet. Det skete eksempelvis i hans anmeldelse af en ny digtsamling om at blive far, hvilket kritikeren selv også er blevet.

”En gang i mellem giver det mening. Det handler meget om situationen, hvor man læser værket. Ens læsning og form kan være påvirket af det forudgående kendskab til forfatteren, om man har læst noget om denne på Facebook, eller om man synes pressemeddelelsen er irriterende,” siger han.

Jyllands-Postens litteraturredaktør David Jacobsen Turner har ansat fire yngre anmeldere det seneste år.

”De interesserer sig for vidt forskellig slags litteratur. Og så er de først og fremmest velskrivende, vidende og ambitiøse. Det er det vigtigste for mig,” siger han.