Uprætentiøse ungdomserindringer, der er universelt genkendelige

Alliance High School i Kenya i årene 1955-59 udgør rammen for stor afrikansk forfatters andet erindringsbind

Alliance High School har altid været en af de bedste skoler i Kenya og har placeret sig på førstepladsen i de nationale eksaminer.
Alliance High School har altid været en af de bedste skoler i Kenya og har placeret sig på førstepladsen i de nationale eksaminer. . Foto: MELISSA KÜHN HJERRILD/POLFOTO.

Havde Bob Dylan ikke modtaget årets Nobelpris i litteratur kunne vi meget vel i stedet have set Ngũgĩ wa Thiong’o som prismodtager, en af Afrikas store forfattere og i flere år favorit til prisen. Han har et langt forfatterskab bag sig og skriver nu en erindringstrilogi.

Andet bind omhandler hans tid på Alliance High School i årene 1955-59. Gymnasiet åbnede i 1926 som den britiske kolonimagts første skole for afrikanske elever i Kenya, og gymnasiet er også i dag prestigefyldt og højt rangerende. Da Thiong’o gik der i 1950’erne rasede en strid mellem oprørere og kolonimagt uden for skolens hegn, men indenfor oplever han en intellektuel og kunstnerisk verden åbne sig. Han gennemtrawler biblioteket og holder blandt andre af Emily Bröntë og Leo Tolstoj, han er med i fodboldturneringer, spiller Shakespeare-stykker, drikker te, og han lytter til den karismatiske britiske rektor Carey Francis.

Ungdomsårene fremstilles som en dannelsesrejse, for selvom bogen er en erindringsbog med små sort-hvide fotos af forfatteren som gymnasieelev og hans kammerater, så er den også skrevet som en coming-of-age-fortælling. Symbolsk indledes der med, at Thiong’o ikke kan finde sit barndomshjem, da han i 1955 kommer hjem på besøg efter første semester. Det viser sig, at hans landsby er blevet revet ned og indbyggerne tvangsforflyttet til den nærmeste bakkekam.

Thiong’o føler sig fremmed i sin nye landsby, og først på sidste side som ung mand i 1959 forsvinder denne følelse. Da har han vundet en absurd retssag, og livet som studerende på Makerere University College i Uganda og som forfatter in spe tegner sig i horisonten.

Som gymnasieelev er det ikke kun mødet med verdenslitteratur, men også med egen stemme og det enkle sproglige billedes styrke, der former ham som forfatter. I en diskussionsklub formulerer han en aften den modstand, han som privilegeret kenyaner med uddannelsesmulighed føler over for kolonimagten: ”En person kommer hjem til dig. Han tager din jord. I bytte giver han dig en pen. Er dette en retfærdig byttehandel? Jeg ville foretrække, at han beholdt sin pen og lod mig beholde min jord.” Analogien høster stort bifald.

Når erindringsbindet får titlen ”I fortolkerens hus” er det med henvisning til John Bunyans religiøse skrift ”Pilgrimsvandringen”, hvor fortolkeren holder sit hus åbent for at lære de forbikommende at leve livet på den rette måde. Alliance High School er et sådant hus, og trods de modsatrettede følelser over for kolonimagten er årene dér først og fremmest trygge og formative.

Thiong’o skriver stilsikkert litterært om overgangen fra nysgerrigt men også lidt angstfuldt barn til selvbevidst ungt menneske. Han går fra at frygte, som det beskrives, blodhundene uden for skolens hegn til efter fire år at registrere, at deres hylen er blegnet til en svag jamren, der drukner i menneskestemmer. Han er klar til at gå tryg ud i verden og til at opleve at komme hjem. Erindringerne om ungdomsårene er uprætentiøse, smukt enkle og universelt genkendelige.