USA sætter sig på vores medier

Stadig mere af danskernes medieforbrug er på amerikanske hænder, konkluderer rapport. Den amerikanske kommercialisering giver os en mere selvcentreret virkelighedsforståelse, siger ekspert

Tv-serier som den aktuelle ”Arvingerne” –- her ses fra serien Marie Bach Hansen og Kenneth M. Christensen – og ”Forbrydelsen” kan betragtes som bolværk mod amerikaniseringen af de danske medier, for indtil videre er seertallene til disse markant højere end til amerikansk produceret tv. Andre steder på mediemarkedet har USA dog sat sig tungt på udbuddet. –
Tv-serier som den aktuelle ”Arvingerne” –- her ses fra serien Marie Bach Hansen og Kenneth M. Christensen – og ”Forbrydelsen” kan betragtes som bolværk mod amerikaniseringen af de danske medier, for indtil videre er seertallene til disse markant højere end til amerikansk produceret tv. Andre steder på mediemarkedet har USA dog sat sig tungt på udbuddet. –. Foto: .

Da DR Medieforskning for nylig offentliggjorde sin rapport om danskernes medieforbrug i 2013, var en af konklusionerne, at amerikanerne i stadig højere grad påvirker danskernes daglige medieforbrug. Således er det danske netmarked domineret af to amerikanske giganter i en grad, så det langt overgår, hvad danske udbydere kan hamle op med.

De tre store internetspillere, Google, Facebook og YouTube (ejet af Google), formår hver især på en ganske almindelig måned at trække to millioner danskere til. Derimod kommer kun en million danskere i berøring med danske udbydere dr.dk, tv2.dk, eb.dk og dmi.dk i løbet af samme tidsinterval.

Ifølge Lasse Jensen, journalist og vært på P1-programmet Mennesker og medier, er der ikke den store overraskelse i, at den amerikanske indflydelse på det danske mediebillede er så massiv, men han minder om, at det er vigtigt at se på, hvordan begrebet medier defineres.

Når det gælder sociale medier som Facebook og Twitter samt søgemaskiner, er der ingen tvivl om, at dette område er 100 procent på amerikanske hænder, hvorimod det ser anderledes ud, når det drejer sig om tv, radio samt ugeblade og aviser, hvor størstedelen er dansk og svensk ejet.

Derfor mener Lasse Jensen ikke, at der er grund til at bekymre sig, når det handler om selve informationsstrømmen, og hvorvidt danskernes kulturforbrug som følge af den amerikanske dominans på internettet bliver overvejende amerikansk. Hans bekymringer retter sig mod det økonomiske aspekt.

Det, min bekymring går på, er, at en stor del af annoncepengene er gledet fra danske hænder til amerikanske via Facebook og Google. Google omsætter for mere end samtlige danske dagblade tilsammen. Nu melder de sig også på banen med Netflix, og det betyder, at der, hvor USA i forvejen er rigtig stort og dygtigt, bliver de endnu større. Der er heller ikke ret mange, der kan konkurrere med Apple, iTunes og iPods, som alt sammen er et resultat af det frie marked. Problemet er, at når de bliver så store, som de er, så er der reelt ikke noget frit marked mere, siger han.

LÆS OGSÅ: TV i 2014 viser os det nære liv

Anders Dræby Sørensen, filosof og idéhistoriker, er enig med Lasse Jensen i, at det ikke er den store overraskelse, at USA bliver en stadig større aktør på det danske mediemarked generelt. Påvirkningen fra landet på den anden side af Atlanten har særligt stået på siden Anden Verdenskrig, og vi overtager hele tiden gradvist mere og mere amerikansk kultur, men tilpasser det dog til danske forhold, påpeger han.

Det interessante og måske lidt kedelige ved amerikanernes indtog på det danske mediemarked er, at de tegner sig for noget meget antieuropæisk.

I forhold til den europæiske tradition repræsenterer de amerikanske medier noget meget kommercielt. Det påvirker vores kultur og vores måde at være til på. Både digitaliseringen og kommercialiseringen præger os og har betydning for den måde, vi forstår os selv og andre på, siger han og fortsætter:

Vi opbygger en instrumentaliseret selvforståelse. Hvor vi tidligere har opfattet os som værende repræsenterede i sammenhænge af social forståelse, handler det nu mere og mere om, at vi bruger hinanden. Vi siger også, at vi har et netværk, som vi så kan udvide og styrke. Men vi er ikke forpligtede på det, og det skaber den her selvcentrerede virkelighedsforståelse, siger Anders Dræby Sørensen.

Danskerne forholder sig dog paradoksalt nok dobbelt til den såkaldte amerikanisering, mener filosoffen. På en og samme tid føler vi os tiltrukkede og frastødte af den. Særligt fra venstreorienterede og kulturkonservative har der løbende været en kritik af den amerikanske påvirkning, som dog sjældent har været fuldstændig. For eksempel er det sigende, påpeger Anders Dræby, at da Ungdomshuset i København blev nedlagt, måtte den nærliggende McDonalds lukke kort tid efter fordi størstedelen af dens kunder havde været de unge venstreorienterede fra Ungdomshuset, som på papiret ellers tog afstand fra det overfladiske, kommercielle USA.

Anders Dræby mener, at det kan få kedelige konsekvenser, at vi i stigende grad lader os influere af USA.

I Europa har vi altid haft en større forståelse for dybderne i eksistensen vi har så at sige også forstået tragedierne, hvor amerikanerne altid har skøjtet mere på overfladen og fokuseret mere på det positive. Derfor risikerer vi også selv at blive mere og mere overfladiske med kommercialiseringen, og et eller andet sted kan man frygte, at vi mister forståelsen for sjælens dybder, siger Anders Dræby Sørensen.

Det er imidlertid ikke alle, der ser lige så pessimistisk på, at danskernes medieforbrug stadig oftere er på amerikanske hænder, som Anders Dræby Sørensen. Jakob Isak Nielsen, lektor på Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet, forstår godt talen om en generel amerikanisering, men han mener, at vi lige netop i Danmark står stærkt i hvert fald når det gælder filmmediet. For blandt andet når man ser på andelen af solgte billetter til film på eget sprog, ligger Danmark helt i top i Europa, kun overgået af Frankrig.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerner er blevet varer, der er på tilbud

Noget af det samme kan opleves på tv-siden, hvor danske tv-serier har en enormt høj seerandel sammenlignet med for eksempel tyske serier i Tyskland. Derudover sælges danske serier til stadig flere udenlandske markeder. Flere af søndagsserierne som Borgen og Forbrydelsen, der trækker rigtig mange seere herhjemme, er ligefrem blevet vigtige seermagneter for det britiske BBC Four, påpeger Jakob Isak Nielsen, der også fremhæver public service-forpligtelsen som en garant for dansk kvalitets-tv.

I det hele taget er Jakob Isak Nielsen slet ikke sikker på, at der er tale om en amerikanisering.

Måske har vi snarere at gøre med en globalisering. Hele den globale verdensøkonomi er jo vendt, og børn er i dag også udsat for et stort udbud af for eksempel tv-serier baseret på japansk legetøj. Også amerikanerne er nødt til at tænke mere internationalt end tidligere. Det amerikanske tv-marked er blevet enormt nichepræget, og det er lang tid siden, at 83 millioner amerikanere sad og så det afsnit af Dallas, hvor JR formodedes skudt. Det voldsomt segmenterede marked betyder, at de store tv-kanaler er nødt til at indtænke et internationalt publikum med deres blockbuster-serier. Tag for eksempel serier som Lost eller Heroes, hvor der tales henholdsvis koreansk og japansk den slags var utænkeligt for 20 år siden, siger han.

Kaster man et blik på streamingtjenesten Netflix, der ifølge rapporten fra DR Medieforskning i 2013 var den sjettemest sete tv-kanal i Danmark, forstår Jakob Isak Nielsen godt, at nogle kan være bekymrede for en amerikanisering af vores medieforbrug. Men han fremhæver, at tjenesten også har et hæderligt udbud af danske film og serier, og det er i hans optik slet ikke umuligt, at Netflix i nærmeste fremtid vil koproducere en dansk serie a la den norske Lilyhammer, der på relativt kort tid blev populær på Netflix.

Spørger man David Nye, professor ved Center for amerikanske studier på Syddansk Universitet, der særligt forsker i den amerikanske teknologiske udvikling, om han ser tegn på, at danskernes medieforbrug vil gøre os til amerikanere i ånden, er svaret klart.

Mit korte svar er nej. Amerikaniseringen er ikke bare kommet som en bølge, der er skyllet hen over os. Derimod er det blevet sådan, at vi vælger nogle ting til, samtidig med at vi fravælger nogle andre. Der er i de senere år kommet en tendens til, at akademikere er gået væk fra den bølge-tankegang. Snarere er det sådan, at bor man i Spanien, vælger man et amerikansk program, der passer godt ind der, men samme program passer muligvis ikke så godt ind i Holland, som derfor vælger noget andet, forklarer han og kalder den måde at agere på for en form for kreolisering. Desuden peger David Nye på, at alle de amerikanske tv-programmer eller it-programmer, som man taler om, invaderer Europa og dermed Danmark, langtfra altid er skrevet af amerikanere.

Det er lige så ofte folk fra andre lande, der nok sidder i Californien eller New York og udvikler programmer, men som ved, at de skal nå ud til lande i hele verden, og at der derfor skal tænkes mere globalt. Bare tænk på, hvor mange danskere, der tager til Hollywood eller Silicon Valley, og gang det med alle verdens lande, siger han.