Som så mange andre af Deres romaner er også denne et detaljerigt portræt af Deres elskede Istanbul. Den dækker de seneste årtier, mens Tyrkiet blev moderniseret, og store folkegrupper som Deres hovedperson, Mevlut, flyttede fra de traditionelt islamiske landområder i Anatolien til den sekulære hovedstad på kanten til Europa: fra tradition til modernitet. Og samtidig er denne erfaring universel. Titlen på Deres bog, ”A Strangeness in My Mind” (En fremmedartethed i mit sind) beskriver den oplevelse af tab, omvæltning og forvirring, som alle byernes tilflyttere får verden over, når de flytter fra landet til steder som Mexico City og Beijing og So Paulo. Handler denne bog ikke i lige så høj grad om vor tids store fortælling om den massive migration til byerne som om Deres romanfigurer?
"Mevluts historie kan godt virke meget personlig, fordi den har mytologiske træk. Faktisk havde jeg oprindelig tænkt mig kun at skrive en novelle om en mand, der mister sit arbejde med at sælge traditionelle, hjemmegjorte produkter som den mildt alkoholiske boza-yoghurt, da de erstattes af industrialiseringens mere moderne produkter. Så udviklede den moralske fortælling om en enkelt mands kamp sig til et flerstrenget epos med flere stemmer og personer, fordi jeg blev nysgerrig efter, hvordan tilflyttere kom til Istanbul og slog sig ned. Hvordan byggede de mon først deres egne huse med deres egne hænder i de slumbyer, som opstod omkring Istanbul, da byen udviklede sig fra at have én million indbyggere til at have 17 millioner i løbet af 60 år?"
"Det er noget, jeg har set indefra, fordi jeg altid har boet i byen. Hvordan var det mon at bruge så meget tid på at finde arbejde og håndtere frustrationerne ved at skulle skaffe de nødvendige papirer og tilladelser fra bureaukratiet? Hvem skulle mon bestikkes? Hvordan blev deres familier, sædvaner og tro udfordret af deres nye omgivelser? Hvordan føltes det mon at blive kastet til side, da de nedslidte nabolag, de slog sig ned i, blev overtaget af rigere mennesker med tiden?"
"Vi kender alle den overordnede historie. Min roman beskriver den i detaljer gennem mine romanfigurer."
"Så 'A Strangeness in My Mind' har sandt nok eventyrlige træk fra min egen fantasi, men også episke træk om indvandring, som den bliver oplevet overalt i verden. Mevluts historie er også historien om indvandring, som den har fundet sted så mange gange: fra Sicilien til Milano og Torino i 1950'erne eller fra landområderne i Spanien til de store industribyer eller den virkeligt massive vandring til Kinas storbyer i dag.
Mevlut går gennem gaderne om natten i et tilsyneladende håbløst forsøg på at bevare traditionen med at sælge boza som hans far før ham. Denne tynde og skrøbelig tråd til fortiden er det eneste, der indgyder ham en fornemmelse af herkomst og sammenhæng og hjælper ham med at holde balancen. Han arbejder i den moderne sektor, hvor han aflæser elmålere for det nyligt privatiserede elselskab, som vokser, i takt med at byen breder sig. Mevluts modsætningsfyldte beskæftigelser og splittede identiteter er en hybrid af det gamle og det nye. Er det ikke sådan, identiteter i virkeligheden er?
"En af de vigtigste ting, vi har lært i moderne tid - og før det, som det ses i post-renæssancens litteratur fra Shakespeare til Dostojevskij - er, at vi ikke er gjort af én kvalitet, én farve eller én idé alene. Individet er gjort af mange karaktertræk på én og samme tid. Vor fornuft og vore længsler er ofte i modstrid med hinanden og udspiller sig i komplekse og ikke altid gennemskuelige former. Min forståelse af mine romanfigurer er inspireret af Dostojevskij i den forstand."
"Mange af personerne i mine romaner har i årenes løb været sekulære tyrkere fra overklassen. De har måske nok et europæisk udsyn og vil gerne med i EU, men samtidig tror de på hærens magt til at gennemføre militærkup, og de er parate til at følge en diktatorisk leder. Skønt de stræber efter europæiske værdier, ønsker de stadig at være omgivet af trygheden ved traditionel etik, moral og religion. Så man kan ikke bare mærke noget som ”moderne” eller ”traditionelt”. De to smitter af på hinanden."
"Det, der gør mennesker interessante, er, at de vedbliver med at holde modsætningsfyldte idéer sammen på en gang; og den blanding er dét, der udgør den enkeltes karakter. Det er det samme med nationer. Præcis som med individer kan man ikke se ud over den internationale scene og sige, at dette eller hint land er ”godt”, og det og det andet land er ”slemt”. Det gode og det slemme går hånd i hånd."
"I min del af verden dominerer de egalitaristiske og autoritære tanker det meste af tiden, men de sameksisterer med mere frisindede forestillinger. Nogle ser gerne, at regeringen kontrollerer alting. Andre ønsker fri handel og frie markeder. Nogle ønsker, at regeringen skal beskytte samfundet, mens andre bruger skånselsløse metoder til at lave penge sammen med deres gangstervenner."
"Jeg har forsøgt med mine romanpersoner at portrættere individer, som kan føle sig forbundet med den ekstreme højrefløj, så vel den religiøse som den nationalistiske, men også med marxistiske, sekulære grupper. I 'A Strangeness in My Mind' bruger jeg Mevluts figur som en måde at rejse ud i disse meget forskellige, yderste afkroge af Istanbuls univers på."
Der er også en form for dialektik på spil. Har den traditionelle islam og moderniteten hver især omformet hinanden?
"Ja. Istanbul er blevet mere konservativ og religiøs som resultat af den omfattende indvandring fra traditionelle landområder. En ny kultur er opstået. Nye melodramatiske film baseret på tilflytternes følelser er blevet enormt populære og udbredte. Samtidig er politisk islam gået fra at være en statisk holdning til en politik om økonomisk udvikling, som har ansvaret for de mange højhuse, som skyder op og har forandret byens omrids. I samme proces har præsident Erdogans parti, AKP, ændret sig fra stålsat rene hænder til at blive beskyldt for korruption forbundet mestendels til byggeriet."
"Samtidig har vi set en ny individualitet træde frem; en fornemmelse af, at man er på egen hånd og selv må skabe sin vej frem i storbyen. Det har på sin side udløst en respons som den, vi ser hos Mevlut. Han knytter familien stadig stærkere til sig, om så det er hans stridbare fætre, fordi han føler sig så ensom i den moderne storbyjungle."
Filosoffen Peter Sloterdijk er bekymret for, hvad sådanne flydende identiteter i bestandig forandring kan komme til at betyde. Moderniteten er et konstant brud, hvor vi hele tiden føler os fejlplaceret og fra en anden tid - særligt, når forandringerne går stærkt. Sloterdijk har hævdet, at det ”overskud af virkelighed”, som moderne energier mobiliserer, overgår enhver fortælling om oprindelse og kontinuitet, som kan knytte samfundet sammen. Disse energiers konstante forstyrrelse har ført til en vedvarende asymmetri og ubalance og konstant fremmedgørelse. Er De enig i dette?
"Jeg er for så vidt enig med Sloterdijk. Den globale kulturs nye påvirkninger er så hurtige og righoldige, at de nationale kulturer bliver nedbrudt. Trygheden i de enkle historier kan ikke længere skabe en overbevisende fortælling. Dog vil jeg gerne fremhæve en enkelt ting, som jeg ser anderledes end Sloterdijk: Folk tilpasser sig, sådan som Mevlut gør det. Som jeg sagde for lidt siden, knytter han familien til sig."
"Det er en tredje dimension. For Mevlut er familien hans borg, hans tilflugtssted og bolværk mod det foranderlige, økonomisk krævende og politisk farlige liv i storbyen Istanbul. Det er en anden verden, som moderniteten ikke kan trænge ind i. Når alt andet smelter, står familien tilbage."
Er det konsekvenserne af de hurtige forandringer, vi i dag ser i det politiske kaos i Tyrkiet? Samfundet som helhed synes ikke at kunne beslutte sig for, om Tyrkiet vil tilbage til sin osmanniske fortid eller frem mod en europæisk fremtid eller noget helt tredje. I manglen på en overbevisende fortælling udfylder splittelsen og volden tomrummet, sådan som vi så det i attentatet i Ankara for nylig. Hvad bliver så det næste i Tyrkiet, som De ser det?
"Jeg håber, at parlamentsvalget vil bane vejen for en koalition, som vil bringe noget ro ved at samle Tyrkiets poler i en samlet oplevelse af et nationalt formål. Kort sagt tage samfundets forskelligartethed til sig som forudsætning for stabilitet og demokrati. Der har været for megen polarisering og for megen aggression i tyrkisk politik af i dag. Politikerne bør slå bremserne i."
(Interviewet er lavet før søndagens parlamentsvalg, hvor præsident Erdogans parti, AKP, fik absolut flertal)
Oversat af Sara Høyrup