Variationer over smerten

Norske Ingvild H. Rishøis fem noveller om smerten i det almindelige liv er ganske enkelt fængslende

Ingvild H. Rishøi skriver om adskillelse mellem familiemedlemmer i sin nye novellesamling "Historien om fru Berg."
Ingvild H. Rishøi skriver om adskillelse mellem familiemedlemmer i sin nye novellesamling "Historien om fru Berg.". Foto: Iris.

Ingvild H. Rishøi (født 1978), det lyder ikke som et forfatternavn, men det er det altså, og det er endda et navn, man bør lægge mærke til.

Hendes anden novelle-samling med titel efter den første novelle i samlingen, Historien om fru Berg, er simpelthen meget fin novellekunst om smertepunkterne i almindelige menneskers liv.

I novellen om hamsteren fru Berg er synsvinklen lagt hos et barn, der denne dag har fødselsdag. Hun står ved vinduet og spejder efter sin mor, som har lovet at komme og hente hende. Moderen er tilsyneladende skilt fra faderen og bor et andet sted. Pigen kan ikke opgive tanken om, at moderen stadig nærer omsorg for hende, skønt adskilligt peger i modsat retning. Afslutningsvis får pigen et hysterisk anfald. Det er karakteristisk, at fortælleren overalt er loyal over for barnets verden. Såkaldt voksne forklaringer udebliver eller rettere: De overlades tillidsfuldt til læseren.

LÆS OGSÅ: Annas verden

Sådan er det også i novellen om de to små brødre, hvor synsvinklen er lagt hos den yngste. Novellen gengiver et forløb fra paradis til helvede. Indledningsvis lærer storebroren sin lillebror at svømme i elven og beretter om stjernetegn på nattehimlen. Men snart forstår vi, at storebroren hører stemmer i sit hoved. Han bliver gradvis mere indesluttet, flytter en dag ind på et andet værelse og holder op med at spise. Den fraskilte mor må give op, og novellen ender med, at lillebroderen hører en bil køre væk med storebroderen på forsædet.

I samlingens sidste og længste novelle er synsvinklen for en gangs skyld placeret hos en voksen. Denne mand fortæller sin datter, hvordan han mødte hendes mor, inden hun var mor til nogen, hvordan de sammen fik først hende og senere hendes søster, inden katastrofen indtraf. Moderen fik en fødselsdepression, og han lod sig lokke ind i et kortvarigt og halvhjertet forhold til en kvinde, der viste sig at være narkoman. Afsløringen af hans utroskab fik som konsekvens, at moderen flyttede væk med begge børn til hans nu efterhånden livslange fortrydelse.

Samlende for alle fem noveller er adskillelse fra dem i ens familie, man holder af. Et ældgammelt tema, der får sin moderne variant i samtidens skilsmissefamilier.

Hvori består så den kunstneriske kvalitet? Det er i al fald ikke sprogligt, Rishøi imponerer med sin ret simple, ligefremme sætningsbygning og sit udpræget ordinære ordvalg. Det er heller ikke som fornyer af novellen som genre, forfatteren gør sig bemærket.

Bemærkelsesværdig er derimod den atmosfære, der i kraft af replik og tankegengivelse lynhurtigt etableres, og som fastholder læseren i et jerngreb. Dertil kommer, at Rishøi undlader at fortolke sine egne noveller i titler og konkluderende udsagn, hvorved de let genkendelige historier får et skær af det komplicerede.

Ligesom jeg sætter stor pris på Lone Aburas sproglige nysgerrighed og eksperimenterende karakterfremstilling i hendes seneste roman, betages jeg af den mere klassiske Ingvild H. Rishøis noveller, som med enkle midler rammer noget dybt almenmenneskeligt.

Batzer & Co kan roligt fortsætte en i øvrigt upåklagelig oversættelse af denne unge forfatter.