Vi kan lære af stoikerne

Bogen ”Benyt øjeblikket med fornuft” er interessant fordi forfatteren i modsætning til Svend Brinkmann bruger stoikerne til at levere et optimistisk budskab

Psykologiprofessor Svend Brinkmanns lille bog ”Stå fast!” har været en overvældende succes. Og måske tilskyndet heraf har den flittige filosofiske skribent Lise Søelund begået en lille bog med fokus på kejser Marcus Aurelius (121-180 e.Kr.).
Psykologiprofessor Svend Brinkmanns lille bog ”Stå fast!” har været en overvældende succes. Og måske tilskyndet heraf har den flittige filosofiske skribent Lise Søelund begået en lille bog med fokus på kejser Marcus Aurelius (121-180 e.Kr.). .

Psykologiprofessor Svend Brinkmanns lille bog ”Stå fast!” har været en overvældende succes. Og måske tilskyndet heraf har den flittige filosofiske skribent Lise Søelund begået en lille bog med fokus på kejser Marcus Aurelius (121-180 e.Kr.). Men hvor Brinkmanns bog var af bagstræberisk tilsnit, idet den opfordrede læseren til eksempelvis at ekvipere sig med ”nejhatten”, så er Søelund mere anlagt på at fremdrage de konstruktive sider hos Marcus Aurelius og stoikerne.

Lidt naivt sukker Søelund allerede i forordet over, at den filosofiske stat kun findes i himlen, og henviser til Platons ”Staten”, ifølge hvilken forudsætningen for en god stat er, at det er filosofferne, der hersker. Det var disse tanker, den østrigske videnskabsfilosof Karl Popper afregnede med i sit store værk under den umisforståelige titel: ”Det åbne samfund og dets fjender”, idet Popper påpegede, at Platon dermed sætter demokratiet ud af kraft.

De første to tredjedele af ”Benyt øjeblikket med fornuft” læses ret ubesværet, og man er slet ikke i tvivl om, at det er sandt, når Søelund fortæller læseren, at hun i skolen både fik skudsmålet ”dygtig og dydig” og ”flink og flittig”.

Søelund har i tidens løb opsparet en betydelig fond af viden om idehistoriske problemstillinger. Og selvom hun i fremstillingen undertiden bevæger sig i retning af det lalleglade og uproblematiske, så er hun en vidensmæssigt velpåklædt rejsefører, der gerne øser ud af indtryk og iagttagelser, som når hun sammenligner kristendom og stoicisme: ”For de kristne gælder det, at de skal lægge alle deres bestræbelser i at søge Guds rige, men bekymringerne eller tankerne om fremtiden hindrer dem. For stoikerne handler det om, at man kun kan finde sindsro, hvis man ikke tænker på fremtiden.”

Men ved anden gennemlæsning af Søelunds bog bliver man opmærksom på, at bogen nærmest knækker over omkring side 90, hvor forfatteren hengiver sig til pludselig indfald som dette: ”Det værste er imidlertid alle de flygtninge, der bogstaveligt talt er spærret ude fra de forjættede lande ved indhegninger, som ikke kan forceres, og selvom det lykkes at komme sikkert ind i et land, så er den tid forbi, hvor afgrøderne tilhørte alle og jorden ingen.” Og på blot en side beskæftiger Søelund sig med både Johann Gutenberg, medieforskeren Marshall McLuhan, skibet ”Titanic”, mordet på John F. Kennedy og månelandingen i 1969. Et af bogens afsnit lyder spørgende ”Flyder alting?”. Ja, det gør det i alt fald i den sidste del af Søelunds bog.

”Benyt øjeblikket med fornuft” er dog interessant derved, at forfatteren i modsætning til Brinkmann bruger stoikerne til at levere et optimistisk og opbyggeligt budskab: ”Livet er en gave, der skal pakkes op den dag, den gives, og ikke lægges til side til bedre tider eller med henblik på ombytning på tredje juledag”.

kultur@k.dk