Flere danskere skriver for at finde ro og mening med livet

Når vi skriver skønlitteratur, dulmer det den grundlæggende menneskelige usikkerhed over for tilværelsens tomhed, mener ekstern lektor i filosofi Erik Bendtsen. Iris

Jeg vil påstå, at fortællingen er noget af det mest fundamentale i mennesket
Erik Bendtsen

Mennesket skaber skønlitterære fortællinger, fordi vi søger forklaringer på, hvordan verden hænger sammen. En følelse af sammenhæng kan nemlig give tilværelsen mening, forklarer lektor i filosofi Erik Bendtsen

Når flere danskerne lader fantasien få frit løb ved hjælp af pen og papir, er det for at skabe sammenhæng i verden omkring dem. Den stadigt stigende interesse for at skrive skønlitteratur peger på et behov for at finde en mening i tilværelsen, mener Erik Bendtsen, der er ekstern lektor i filosofi ved Roskilde Universitet.

”Mennesket har en række behov, og ét af dem er behovet for mening. Vi er grundlæggende ængstelige væsner, der konstant søger en forklaring på, hvordan tingene hænger sammen,” forklarer han.

Erik Bendtsen uddyber, at dét at skrive fiktive fortællinger er en måde, hvorpå vi kan føle, at der dog er noget i livet, der har en form for sammenhæng. Også selvom begivenhederne er opdigtede. Og den sammenhæng kan give os en glimtvis oplevelse af tilfredsstillelse og mening.

I hans optik er behovet særligt til stede, når vi oplever angst og kaos. Den nuværende usikre samfundssituation med blandt andet krig i Syrien og flygtningestrømme i Europa fylder meget for det moderne menneske, og det giver en ekstra iver efter at nedfælde historier, mener Erik Bendtsen.

”Vi oplever forhold, som skaber frygt, og det kan give en følelse af afmagt og meningsløshed. Den følelse kan vi overvinde ved at skabe sammenhæng, og den sammenhæng kan vi så finde ved blandt andet at skrive skønlitteratur,” forklarer han.

Fortællingers betydning for meningsskabelse har rødder i en fjern fortid.

”Jeg vil påstå, at fortællingen er noget af det mest fundamentale i mennesket,” siger Erik Bendtsen og forklarer, at vi har fortalt historier så langt tilbage i tiden, som vi kender til.

Historierne har dog alle været afhængige af samtidens kultur, uddyber han.

Først var det eksempelvis via myter, vi fandt forståelse for, hvorfor solen gik ned og stod op igen. Senere blev det i kristendommen, vi forsøgte at nærme os Gud via Bibelens fortællinger. Og siden har både naturvidenskaben og forskellige politiske overbevisninger været en måde, hvorpå mennesket kan søge livets sammenhæng.

I dag er det så særligt en ekstrem individualisme, der kendetegner vores kultur, mener Erik Bendtsen.

”Vi skal selv skabe rammerne for det, der giver mening for os, og min tese er, at vi kun kan opnå mening ved at have succes i alle livets aspekter. Det kan være svært at leve op til, og det betyder, at moderne mennesker har høj risiko for at miste meningen med tilværelsen,” siger han.

Og det fører tilbage til tidens interesse for skønlitteratur, og hvordan skrivning på den måde bliver et middel til at skabe mening, opsummerer Erik Bendtsen:

”Det er dog vigtigt at forstå, at beskæftigelsen ikke nødvendigvis giver svaret på alle livets spørgsmål. Men det dulmer vores grundlæggende menneskelige usikkerhed over for tilværelsens tomhed og håbløshed.”

Dermed peger fortællingen på et åndeligt behov for mening hos alle bevidste væsner, fastslår Erik Bendtsen. Men han understreger, at trangen ikke nødvendigvis kun kan forløses gennem skønlitteratur.

”Det kan også være videnskabelige studier eller nødhjælpsarbejde, der får betydning. Pointen er, at vi gør noget, der giver os en fornemmelse af, at vi skaber mening i vores eget liv.”