Brønden er et gennemgående motiv i de fleste religioner. Liv blev skabt på grund af vandet. Ortodokse jødiske kvinder renser sig hver måned i et rituelt bad. Og Gud rensede Jorden for dårligdom med oversvømmelsen.
Det er blevet tid til endnu en omfattende tur i livets vaskemaskine. Det mener Sananda Solaris med det borgerlige navn Veronika Kær.
”Vi lever i en stor krisetid, hvor folk har mistet deres åndelighed. Vi har aldrig været mere fri af autoriteter, om det er religion, familier eller magter. Men det er en relativ frihed, fordi vi tror, at der ikke er noget højere end os selv. Alligevel er vi ensomme og ureflekterede omkring meningen,” siger dramatikeren Solaris, der har skrevet og instrueret en ny forestilling, der efter hensigten skal ruske godt op i det moderne menneske.
”Brønden”, som er en dialog mellem en kvinde og en mand, opføres de næste par dage på Sonnerupgaard Gods ved Hvalsø på Midtsjælland. I forestillingen sænkes kvinden ned i en åndelig rejse i brønden og konfronteres her med de store spørgsmål. Stykket handler om en kvindes (spillet af Nukka Coster-Waldau) vej ned i mørket både i eget liv og i samtiden, påpeger Sananda Solaris.
Hun nævner, at brønden findes i kristendommen som både dåbsstedet, nadverkalken og den hellige kvinde, der bærer livets vand. Også i nordisk mytologi er Mimers brønd fyldt med visdommens vand.
”Der er altså et hav af religiøse myter, kunstneriske overleveringer og fortællere, der bruger brønden som symbol med selvsamme budskab. Drømmer du om at flyve frit, skal du vove at falde dybt først. Måske kan vi ikke se klart, før vi har været dybt nede i brønden for at se ikke bare vores eget mørke og lys i øjnene, men også vide og forstå, hvor vi kom fra, før vi kom dertil, hvor vi nu befinder os,” siger Sananda Solaris og fortsætter:
”Gud er blevet væk for os. Selv den øgede interesse for meditation og Østens spiritualitet handler om egen tilfredsstillelse. I stedet handler det om at tilfredsstille umiddelbare behov, der kan udfylde dette tomrum. Flere biler og flere nye badeværelser, mad, drikke,” siger hun og kommer ind på en af de mest centrale konsekvenser for det, hun kalder tidens åndsformørkelse, nemlig vores seksualitet:
”Vi tror, vi er mere frigjorte i vores seksualitet end nogensinde. Men det er en falsk frihed. Der er mange mænd, der er sexafhængige i dag. Det er blevet en sygdom, der er båret af både skam og noget ukontrollabelt. Unge drenge vokser op med et bombardement af seksuelle indtryk, men det er en usund seksualitet med falske billeder af kvinden og mandens drifter. Mange får svært ved at være sammen med det andet køn på grund af disse vrangbilleder. Manglen på regler har gjort sex til endnu et forbrugsgode. Jeg tror, vi skal genskabe en helliggørelse af det seksuelle,” siger Sananda Solaris.
En vej ud af mørket er samtale og ikke mindst gode gerninger:
”Det er ikke lykken at få, men at give og vælge egne følelser fra. Man kan ikke kræve en julestemning, men kan selv skabe den. En måde er at bruge ritualer med budskaber, som man gør i flere religioner. I jødedommen er det særlig fint at gøre en god gerning, en 'mitzvah'. Jeg tror, mange vil blive bedre mennesker, hvis de gør noget for andre,” siger Sananda Solaris, der har en ambition om at skubbe til den idé med sit tværkulturelle og internationale teater med base i det midtsjællandske.
”Brønden” havde premiere i aftes og vises i alt fire gange på Sonnerupgaard Gods. Forestillingen opføres på Teater Grob i København i december og er på turné i hele landet i 2016.