Rektor: Vi undervurderer litteraturens dannelseseffekt

Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, holder af at fordybe sig i romaner inden for den historiske og realistiske genre, der udforsker de hårde vilkår, som mennesker har levet under

53-årige Hanne Leth Andersen har studeret fransk sprog og litteratur. Derfor er det franske forfattere som Jean-Marie Gustave Le Clézio, Victor Hugo og mile Zola, som har gjort et særligt indtryk på hende.
53-årige Hanne Leth Andersen har studeret fransk sprog og litteratur. Derfor er det franske forfattere som Jean-Marie Gustave Le Clézio, Victor Hugo og mile Zola, som har gjort et særligt indtryk på hende. . Foto: Uffe Weng/Scanpix.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

"På det seneste har jeg fået meget ud af at læse ”Salka Valka” af Halldór Laxness. Den handler om fattige kår i Islands hårde natur og om en pige, der ikke er bange for at slå fra sig. Fortællinger om, hvordan mennesker har klaret sig under de mest umulige livsomstændigheder både socialt og i kraft af naturen, fascinerer mig, fordi det står i kontrast til den måde, vi lever på i dag. Hvis jeg er vågnet om natten og har tænkt lidt for meget på mit arbejde, har jeg nogle gange kunnet tage ”Salka Valka” frem og få blik for en anden verden."

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

"Den realistiske og historiske genre interesserer mig meget, når den skildrer stærke menneskeskikkelser under barske kår. Vi lever på en klode, der ikke altid er venligt stemt, og vi er ikke altid gode ved hinanden. I den sammenhæng er der en række romaner, som har gjort større indtryk på mig end andre. Det er bøger som Victor Hugos ”1793”, mile Zolas roman ”Germinal” og ”Ørken” af Jean-Marie Gustave Le Clézio."

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

"En kulturoplevelse, som virkelig har formet mig gennem min barndom, er oplevelsen af at bruge Højskolesangbogen i forbindelse med familiefester og andre former for traditioner. Sangene er både med til at skildre bestemte historiske perioder, men de formidler også en enorm natur- og kulturglæde. Jeg mener, Højskolesangbogen har været med til at give mig en vis ydmyghed over for større sammenhænge både i tid og rum, og den er en del af den kulturarv, jeg har med mig."

Hvilken koncert har du senest været til?

"Det var en koncert med Musica Ficta, som har lavet en forestilling med Carl Nielsens melodier. Det var spændende at dykke ned i en kendt komponists sange og forstå, hvorfor hans melodier har overlevet så længe i den danske sangskat. Og så er det fantastisk at høre de mange stemmer og den smukke klang. Det er noget lidt andet, end da vi sang fra Højskolesangbogen i min barndom. Jeg kommer fra en ikke særlig musikalsk familie, så det var ikke just skønsang."

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

"Jeg synes, vi undervurderer litteraturens dannelseseffekt. Børn bruger meget tid på computerspil og film. Det skal de også have lov til, men det at læse en bog over et par uger og følge en person tror jeg er meget formende. Det giver empati og kulturel bevidsthed. Jeg ser selv en del film, men mange fortolkninger er lukkede i filmen, hvor der i litteraturen er en form for medskabelse."

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

"Jeg har svært ved at sige, at der er noget, jeg decideret ikke kan lide. Der findes talenter inden for alle kunstarter. Hvis jeg endelig skal pege på noget, så synes jeg, meget elektronisk musik er lidt anstrengende, men der er også elektronisk musik, som er helt fantastisk. Jeg har svært ved at dømme en genre ude. Jeg vil hellere se på, hvad de forskellige genrer har at byde på og bevare et åbent sind."