4/6 stjerner
Lin Utzon, der er født 1946, er en internationalt orienteret kunstner, der har foretaget udsmykninger vidt omkring i verden. Udstillingen åbner med en bred orientering om denne del af hendes virke; det sker ved hjælp af fotos, skitser og modeller, der giver et indtryk af arbejdsprocessen i de forskellige sammenhænge.
Et vigtigt led i hendes udvikling var det samarbejde, hun i 1974 fik med sin far, arkitekten Jørn Utzon, om den af ham tegnede Bagsværd Kirke, som journalisten Ebbe Mørk i en artikel i den gennemillustrerede bog, der udgør kataloget, kalder det mest betagende kirkebyggeri i Danmark i nyere tid, ja måske i Europa.
Nogle af Lin Utzons senere udsmykningsopgaver har været til The Martin Luther King Memorial i San Francisco, Volvos hovedsæde i Göteborg og Toms Chokoladefabrik i Ballerup. Hun fremhæves for sin evne til at lade sine bidrag til et byggeri indgå som en næsten organisk integreret del af arkitekturen.
Ud fra erkendelsen af, at Lin Utzon herhjemme mest er kendt for sit omfattende virke inden for design, har tilrettelæggerne af udstillingen ønsket at inddrage den anden vigtige del af hendes samlede kunstneriske værk, som de mange monumentale udsmykninger er.
LÆS OGSÅ: Klare linjer fra en ener i dansk kunst
Helt rimeligt men det fremlagte arbejdsmateriale formår sammen med, hvad der ellers indgår, kun at give et begrænset indtryk af kvaliteten i hendes bemærkelsesværdige løsninger af tildelte opgaver. Det er nok en nyttig, men også en lidt tør oplysning og under alle omstændigheder er det den mindst nærværende af udstillingen.
Men gode oplevelser venter, når man føres længere ind i den overskueligt opbyggede udstilling.
At skabe netop overskuelighed må ellers ikke have været så ligetil, eftersom Lin Utzons kunstneriske virke gennem snart 40 år er kendetegnet ved en frodig mangfoldighed af forskellige udtrykformer, der kan synes uoverskuelige. Naturen er hendes altdominerende inspirationskilde ikke mindst den grønlandske, om hvilken hun har sagt, at oplevelsen af den er det tætteste, hun har været et mirakel. Men i sin formidling af mirakler bevarer hun sin nøgternhed. Og det bliver miraklerne ikke mindre af.
Som lederne af de tre involverede museer ser det, er det spændingen mellem lys og skygge, mellem poesi og præcision, der udgør den særlige drivkraft i Lin Utzons arbejde. Det er nogle formuleringer, man kan have både gavn og glæde af at tage med sig rundt på udstillingen.
Måske studser man over sammenstillingen mellem poesi og præcision. Men i dette tilfælde er den rammende.
Den poesi, Lin Utzon giver udtryk for, er aldrig fad eller sukkersød. Den er ikke trukket bort fra hverdagen som en isoleret kvalitet uden for denne, men den har tværtimod hverdagen med som en uadskillelig del af sit væsen.
Poesien er hos Utzon det modsatte af flugt. På én gang formidlet af et skarpt intellekt og et følsomt sind er den mest af alt en ankomst til en skønhed, der må opfattes som et udtryk for livet, når det mest er sig selv på den gode måde.
Mødet med poesien opleves som en slags hjemkomst.
Et markant indslag på udstillingen har sin baggrund i den påvirkning, Lin Utzon har fået fra folkekunsten på Mallorca. Hun digter videre på traditionen og skaber et udtryk, der helt er hendes eget. Således har hun i samarbejde med den lokale pottemager Pere Coll udført mere end 100 hvide lerfigurer med enkle, men gennemslagskraftige dekorationer.
Disse såkaldte mallorcinske siurells har endvidere været inspirationen til en serie lerkrukker kaldet Dekorerede Madammer, der er blevet til i samarbejde med Kähler Keramik i Næstved. Med den overdådige tilstedeværelse af kvindelige former giver navnet sig selv.
Megen humor er til stede i denne del af værket. Det samme er en påfaldende kvindelige selvbevidsthed. Sikre på deres egen urokkelighed står madammerne med hænderne stukket målbevidst i siden. Og man er ikke i tvivl om, at de nok skal få deres vilje. Kropssproget afsender signaler, der er for tydelige til at blive misforståede.
Ganske anderledes er stilen i Siurell Dance skabt med blæk og gouache på træ. Her udfolder Lin Utzon sig med en ekstrem elegance og koncentration. Det er værker, der dirrer af intensitet. Udtryksstyrken er kolossal.
Det er hvidt nærvær på sort baggrund og med punktvise røde indslag, hvis betydning for helheden er afgørende. Prikkerne som dråber af blod bidrager med meget mere end sig selv.
Et andet højdepunk følger i det inderste rum, der viser fine eksempler på Lin Utzons samarbejde med Den Kongelige Porcelænsfabrik. Genstandene med deres dansende, abstrakte mønstre fremtræder med dæmpede, enkle farver. Man bliver stille samen med dem for at kunne møde stilheden og begive sig dybere ind i den. Man bliver belønnet med en skønhed, der strømmer som en kilde, der aldrig kan tømmes.
Yderligere er rummet omsluttet af otte relieffer i kongeligt porcelæn som oliemalerier i glas. Man ser og ser og forsvinder ind i vægtløsheden.