"Himmel og jord", hedder udstillingen. Så har man sådan set det hele med, og i Bodil Kaalunds kunstneriske univers er der plads til det hele. Plads til de store fortællinger fra Bibelen, men samtidig rum for de nære ting, hvor vi – med kunstnerens og husmoderens blik – er helt nede i hverdagslivets detaljer som med maleriet af spækbrættet med det ituskårne løg eller af den truende opvask, der venter på forløsning ved køkkenvasken.
Henning Fogde, bestyrelsesmedlem i Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, fortæller om engang, han besøgte Bodil Kaalund og havde en buket tulipaner med.
"Buketten stod der stadig, da jeg kom på besøg 14 dage efter, halvvissen og slukøret, så hvorfor smed hun den ikke ud? Men nej, den stod netop og ventede på at blive malet som billede på skønheden i livets forgængelighed!"
Henning Fogde har sat overskrifter på afsnittene på Bodil Kaalunds store fødselsdagsudstilling, der åbner i dag i Museet for Religiøs Kunst. Anledningen er Bodil Kaalunds 80-års fødselsdag den 8. november, og med 100 værker – lånt fra private, museer og kirker, samt hvad kunstneren selv har haft på lager – giver udstillingen en enestående mulighed for et tilbageblik over et langt og farverigt kunstnerliv. Helt tilbage til dengang, den 17-årige Bodil debuterede med et lyst og lyrisk naturbillede. Senere kom der mere substans og jordfarver i billederne, men fortsat båret af en på en gang jordbunden og lyrisk sans for himmel og jord.
Og trods de 80 år er der nye billeder på vej, for den snart 80-årige er langtfra gået på pension. Spørger man hende, hvordan hun har det med alder, svarer hun, at tiden er blevet kostbar.
"Det er jeg blevet mere bevidst om, men jeg har stadig nogle billeder inde i mit hoved, som jeg håber at kunne nå at få malet."
Et af de helt nye værker, malet i 2010, samler og forener, hvad der kunne opfattes som modsætninger og yderligheder, det nære og de store bibelske fortællinger: Det forestiller et par hænder, der bryder brødet, og hedder "Nadver" – og det kan være nadveren i kirken, men nadver er også bare det gamle jyske ord for et aftensmåltid. Sådan som hendes jyske kunstnerfar brugte det.
På salens endevæg er vi med endnu et nyt værk dybt nede i "de store fortællinger", der hvor alting begynder med Guds skabelse af jord og planter, dyr og mennesker, med de enkelte skabelsesdage skildret i små runde billeder i cirkel omkring et ligeledes rundt billede af Adam og Eva i tæt omfavnelse. Snapshot fra Paradiset tilsyneladende lige efter syndefaldet, et kærlighedsbillede , "den farlige fryd".
Skabelsesværket blev færdigt for et par måneder siden. Det har været undervejs et par år, for billeder tager tid. Ofte gemmer der sig mange lag under det færdige maleri, og farverne fra de tidligere laserende lag lyser igennem og skaber dybde. Sådan er Bodil Kaalunds maleteknik, og ofte er billeder malet over mange gange, inden hun er tilfreds.
"Med alderen bliver jeg mere og mere utilfreds med mine egne billeder," påstår hun, og når hun ser et af sine gamle billeder, kan det krible i hende for at få lov til at rette og ændre. For det kunne måske godt blive lidt bedre! Sådan har hun også haft det ved gensynet af nogle af de billeder, der i anledning af den aktuelle udstilling er hentet frem fra museets magasiner, og så der er lige blevet rettet og kommet nye farver på hist og pist.
Udstillingen rummer også helt ny kirkekunst. Nye billeder, Bodil Kaalund har malet til kirken i den lille by Kollmar ved Hamborg. Det er hendes 27. kirkeudsmykning, og den er kommet til efter en længere pause, for egentlig havde hun besluttet at stoppe som kirkekunstner. Der var gået lidt for meget "konsum og rutine i det", mente hun, men det er ikke mindst hendes kirkekunst og bibelillustrationer, der har gjort hende kendt i vide kredse. Originalerne til illustrationerne af den store "sølvbibel", der blev udgivet i forbindelse med den nye bibeloversættelse i 1992, indgår i museets faste samling. Det var dem – og Bodil Kaalunds udsmykningsarbejde i Lemvig Kirke – der i sin tid satte gang i oprettelsen af Museet for Religiøs Kunst.
Interessen for kirkerne går langt tilbage. Bodil Kaalund fandt linjen, farven og formen i kirkerne – i Kølner Doms gotiske højder, Nôtre Dames glødende farvede glas, og Østerlars Rundkirkes formskønhed. Og bibelhistoriens billeder satte sig for altid i hendes visuelle sind, da hun sneg sig ind til skolens kristendomstimer – på trods, for hendes forældre, der hyldede de moderne og frisindede opdragelsesmetoder, havde ellers fået hende fritaget fra faget.
"Men jeg listede mig ind, for jeg ville jo også høre om Adam og Eva og slangen og alle de andre gode historier fra Bibelen, og min mor og lærerinden blev så enige om, at jeg måtte komme med: 'Herregud, hvis du nu synes, det er sjovt', som min mor sagde til mig."
Da hun siden kom på kunstakademiet, fortalte hun professoren, at hun ville være kunstner for at skabe "figurkompositioner og kirkekunst".
"Det var jo totalt umoderne i 1950, hvor alle skulle male abstrakt," fortæller Bodil Kaalund, der med sine billeder hentede den bibelske historie tilbage til kunsten og med sin kirkekunst skabt nyt liv i gamle og triste kirkerum.
"Kirkens rum skal synge," siger hun.
Sådan som kunst kan.
Lydhør og sansende. Jordbunden og himmelvendt.
Udstillingen "Himmel og jord" vises på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig frem til den 5. december. I forbindelse med udstillingen udgives bogen "Himmel og jord. En biografi om Bodil Kaalund".
