Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Forum: reli
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Psykiatri, sindsro, og biokemi!

Lars Sørensen, publiceret d.17/08 15:25 (for 8 år siden)
Når man læser indlæget vedrørende psykiatri og kemi, hvor man sikkert mener biokemi, aner man en diskret form for afstandtagen fra det traditioneller lægevæsen.

Det er selvfølgeligt beklageligt, at danske læger ikke føler sig i stand til at indgå i en dialog med de forskellige naturlæger. Jeg kan godt forstå at tridspresset er stort, men det er vel grundlagt i det illusoriske/skuffende i de allerede fortagne samarbejder.

Mennesker der lider under en eller anden form for psykose, er syg i hjernen hverken mere eller mindre. Ordet psykose kendetegner/betyder sygdom i psyken, på helt samme måde som leukocytose kendetegner/betyder en sygdom i blodet eller et andet specifikt sted.

Der er altå ikke noget mystisk ved den psykiatriske diagnose, eller uhåndterbart set fra lægevidenskabeligt hold. Besættelser etc. falder helt uden for disse rammer, og må anses for uhelbredelige af medicinsk behandling, i al respekt for at dette er et religiøst tidsskrift.

Psykiatrien har gjort en del fremskridt de senere år, og er kommet til en klarere forståelse af hvordan de enkelte sygdomme påvirker stofskiftet i hjernen.

Dette har afsedkommet en del nye medikamenter som meget specifikt kan påvirke de systemer der er uorden i.

Der findes reelt tre muligheder for syge systemer i hjernen, hvis vi ser helt bort fra de legmlige mangeltilstande i form af manglende udvikling af hjernevæv, samt andre fysiske skader.

Hjernecelle kan helt eller delvist mangle produktionen af de stoffer som de enkelte celler kommunikerer med. De kan også være under påvirkning af for meget.

Alle nerveceller er adskilte fra hinanden, af en kløft som kaldes en synapse, og i den kløft mellem de enkelte celler, foregår videreførselsen af tankevirksomheden med kemikalier, om man vil bruge dette udtryk. Disse kemikalier kaldes transmittersubstanser under et, fordi de transmiteter en elektrisk information vider til næste celle ved hjælp af kemikalier. Der findes mange forskellige transmittersubstanser/kemikalier og disse kan for en dels vedkommende også genfindes uden for hjernen, f. eks. i mavetarmkanalen.

Når et menneske f. eks lider af en depression skyldes dette, at der er forlidt kemikalium/transmittersubstans til rådighed, i de områder af hjernen som styrer stemningslejet og aktivitetniveauet.

Virkningen af dette er at man kan få/får nedsat aktivitetsniveau, det kan være helt umuligt at foretage selv almindelig personlig pleje, selv om man godt kan se det bør gøres, man orker simpelt hen ikke at få det udført.

Et andet udtryk for denne lidelse er nedsat stemningsleje og øget grådtendens. Hvis man ikke får behandlet sygdommen med medicin kan/vil patienen begå selvmord. Viljen til selvmord kommer ikke af ondskab, men fordi man har en stærk følelse af at være i vejen, og at det ville være meget bedre for sine nære omgivelser, hvis man slet ikke var til mere.

Episoden selvmord sker på et meget kritisk tidspunkt i sygdomsforløbet, nemlig hvis disse tanker opstår mens man endnu har et aktivitetsniveau som kan gennemføre handlingen.

Dette kritiske tidspunkt er et ofte overset element i behandlingen med medicin.

Ikke sjældent opstår denne situation med selvmordstanker, mens man er langt under den grænse hvor man overhovedet kan gennemføre denne handling. Bliver man så medicineret kan der ske en uheldig udvikling i sygdomsforløbet, på vejen tilbage til normaltilstanden. Ikke sjældent er det, det fysiske aktivitetniveau der først påvirkes gunstigt af medicinen, hvilket jo selvsagt er en katastrofe, hvis dette sker mens patienten stadig lider af selvmordstanker, for så sker ulykken med selvmord, pludseligt får man kræfterne tilbage.

Det er derfor man af og til tror at medicinen er/kan være farlig, for nu sker katastrofen og det selv om man får medicinen.

Det er altså meget vigtigt at pårørende af den ene eller anden slags overvåger patientet intenst under tilbagevenden til normaltilstanden.

En andet, i denne sammenhæng ubetydelig ubehagelighed er, at man ofte får kvalme af moderne antidepressiva, dette skyldes at mavetarmkanalen også benytter den samme transmittersubstans, men så ved man da at medicinen virker på en.

At vende tilbage til sin normaltilstand/sindsro, er en ubeskrivelig glæde, men der er ikke tale om nogen form for kunstig lykkefølelse, hvorfor begrebet "lykkepiller" er en skændsel mod os der har lidt af en depression i egen krop.

I respekt for de psykiatriske patienter og deres pårørende.

Lars Sørensen























Link

Re: Psykiatri, sindsro, og biokemi!

Hamish, publiceret d.17/08 15:46 (for 8 år siden)
Heldigvis var der ingen Prozac på Grundtvigs tid.
Link

Re: Psykiatri, sindsro, og biokemi!...Til Hamish.

Kristian Pedersen, publiceret d.17/08 17:59 (for 8 år siden)
Kære Hamish.

Heldigvis var der ingen Prozac på Grundtvigs tid.

Jeg synes det er en upassende kommentar at fremsætte til et dybt personligt og samtidig sagligt indlæg. Du burde lære at sondre mellem morsomheder og platheder.

Hvis vi tager den sindslidelse, som man i gamle dage kaldte manio-depressivitet, men som man efter den seneste nomenklatur kalder affektiv stemningssindslidelse, har vi at gøre med det syndrom, som Lars Sørensen beskriver.

Det findes i en bipolar og i to unipolare varianter. At den kan være bipolar, betyder, at den kan give sig udslag i såvel løftet som sænket stemningsleje. I de outrerede tilfælde har man at gøre med manier og med depressioner. Grundtvig var bipolar manio-depressiv.

De to unipolare varianter omfatter dem, hvis stemningsleje kun går i den ene retning. Her finder vi dem, der bliver maniske, men aldrig depressive. Ligeledes finder vi dem, der bliver depressive, men aldrig maniske.

Jeg har i årenes løb haft adskillige juridiske sager i min hænder, hvor manier og/eller depressioner har fået tragiske konsekvenser for dem, der således kom langt bort fra det, som vi kunne kalde et normalt stemningsleje.

For eksempel husker jeg en mand, lad os kalde ham Steen, der dengang var i midten af trediverne. Han var gift, og der var to børn i ægteskabet. De havde parcelhus og sad i det hele taget i gode kår, ligesom deres kernefamilie fungerede upåklageligt.

Pludselig brød Steen’s stemningsleje ud i en mani af en sådan styrke, at hans familie ikke kunne kende ham igen. Før man fik ham indlagt på den lukkede afdeling, nåede han at sætte alt over styr, og da han efter flere måneders behandling endelig kom tilbage til virkeligheden, stod han alene i verden og uden en øre på lommen.

Sager, hvori der har været involveret depressive, har jeg også haft en del af, og i to tilfælde tog den deprimerede livet af sig selv. Selv om man som jurist gør sit bedste for at håndtere sine sager professionelt, er der i sådanne tilfælde tale om dage, hvor man vågner op i ulvetimens gråblege dagbrækning med pinagtig tvivl om, hvorvidt man kunne have gjort mere for et medmenneske.

Statistisk set har 1½ % af befolkningen medfødte uregelmæssigheder i neurotransmitterfunktionen, hvorfor de potentielt kan blive ramt af stemningssvingninger, som ikke har nogen påviselig årsag i deres livsomstændigheder. I lidt ældre tid kaldte man sådanne stemningssvingninger endogene, dvs. at de havde deres oprindelse inden i mennesket og altså ikke udefra.

Pa Rigshospitalet forskede man meget i den kropskemiske side af stemningssindslidelserne. Det gjorde man også mange andre steder og i samarbejde med medicinalindustrien.

Der var – og er – mange misforståede myter omkring den medicinske behandling af for eksempel depressioner. Ganske mange har offentligt taget afstand fra medicinsk behandling af depressioner og har ræsonneret som så, at man i stedet skulle behandle med dybdepsykologisk samtaleterapi.

Dette er et udslag af manglende kendskab til, hvad psykiatri er for noget. Ganske mange andre sindslidelser end netop stemningssindslidelsen kan ifølge lægerne behandles med støttende samtaleterapi fra psykiater eller klinisk psykolog, men med hensyn til stemningssindslidelsen tyr selv en inkarneret dybdepsykologisk psykiater som den svenske Johan Cullberg til antidepressiva.

Vor hjemlige pskykiater overlæge Jens Knud Larsen har skrevet en tankevækkende bog, der hedder: ’Depressionsforståelse. Et opgør med Freud’. Her sammenligner han den freudianske psykoanalyse med den moderne medicinske behandling af depressioner.

Psykoanalyse er et langvarigt foretagende og uhyggeligt bekostelig, og psykoanalysen kan ifølge Jens Knud Larsen ikke fremlægge nævneværdige resultater. Det kan den medicinske behandling af depressioner derimod, idet ca. 60 % af de endogent deprimerede får deres stemningsleje løftet op til normalniveau.

Der er mange indledende vanskeligheder, indtil den rette medicinering findes, og ved ca. 40 % af patienterne lykkes den ikke, hvorfor man eventuelt må gribe til elektrostimulation.

Men Jens Knud Larsen pointe er, at hvis medicinen virker, og hans tid som læge bruges til samtaler med patienterne og deres pårørende samt arbejdskolleger, så kommer han rundt omkring mange gange flere patienter, end en psykoanalytiker kunne klare på den samme tid.

Og dette skal ses på baggrund af, at psykoanalysen ikke kan dokumentere resultater for så vidt angår endogene depressioner. Herved finder Larsen, at han lever bedre op til sin hippokratiske éd, end den psykiater, der afstår fra at bruge psykofarmaka ved endogene depressioner.

Antidepressiva brugt på korrekt lægevidenskabelig vis, kan i 60 % af tilfældene med hensyn til de endogent deprimerede blive en støttestav i tilværelsen, uden hvilken patienten – og ordet betyder jo én, der lider – ville lide fortsat og være ude af stand til at vandre videre.

Grundtvig skrev i en af hans smukkeste salmer om kirken: »Der hented de bod for det tungeste savn og styrke til vandringens møje..(…)« Men vandringen kan undertiden være en stilstand, hvorfra man ikke kommer videre uden en støttestav.

Med venlig hilsen

Kristian Pedersen
Link

Re: Psykiatri, sindsro, og biokemi!

Theresa H. Blegen, publiceret d.17/08 18:11 (for 8 år siden)
Hej Lars.

Jeg vil ikke kommentere så meget af dit gode indlæg, kun dette:

"Episoden selvmord sker på et meget kritisk tidspunkt i sygdomsforløbet, nemlig hvis disse tanker opstår mens man endnu har et aktivitetsniveau som kan gennemføre handlingen.

Dette kritiske tidspunkt er et ofte overset element i behandlingen med medicin."

- Vurderer lægen, at patienten er suicidaltruet - selvmordstruet - bliver patienten indlagt....om han/hun vil eller ej.
På psykiatriske afdelinger kan jeg godt betro dig, at man er fuldt ud OBS på patienten, når vedkommende er på vej ud af "det sorte hul", for netop dér - som du også skriver - er både kræfter og vilje til selvmord meget stærk.

Naturligvis går det galt ind imellem, desværre..... men læger er også mennesker!

Theresa
Link

Re: Psykiatri, sindsro, og biokemi!...Til Hamish.

Hamish, publiceret d.17/08 18:23 (for 8 år siden)

Jeg synes det er en upassende kommentar at fremsætte til et dybt personligt og samtidig sagligt indlæg. Du burde lære at sondre mellem morsomheder og platheder.

Det var ikke ment som hverken morsomt eller plat!

Ja,
Grundtvig var bipolar manio-depressiv.

Og jeg er ikke psykiater.
Men jeg tror at hvis Grundtvig havde levet idag, var han blevet behandlet.

Og, ja, måske har jeg nogle fordomme, men jeg har på fornemmelsen at visse psykiatere er 'kommet for godt igang'.

Grundtvig havde det uden tvivl ubehageligt, når han var depresiv.
Men han var meget produktiv, når han var manisk.

Hvis en psykiater havde fået lov til at gøre ham 'ligeglad i begge ender', havde han intet skrevet.

Jeg accepterer at behandling er nødvendig både for den depresive og for den maniske fase, hvis de 'går for vidt'.

Jeg har blot på fornemmelsen at det med at en ud af fem (eller hvad det nu er de skriver) oplever depresion eller bi-polar sygdom er overdrevet og baseret på at visse psykiatere definerer 'normalområdet' for snævert.

Det var som sagt ikke min mening at fornærme nogen.

Link

Re: Psykiatri, sindsro, og biokemi!...Til Hamish.

Theresa H. Blegen, publiceret d.17/08 18:34 (for 8 år siden)
"Jeg har blot på fornemmelsen at det med at en ud af fem (eller hvad det nu er de skriver) oplever depresion eller bi-polar sygdom er overdrevet og baseret på at visse psykiatere definerer 'normalområdet' for snævert."

- Jeg tror ikke, du er klar over, hvor mange mennesker med depression, der er, som ikke opsøger egen læge!

Er du klar over, at der går mange, mange psykisk syge mennesker rundt i gaderne, de sover i opgange etc.....og alle deres ejendele har de i poser.
Der er mennesker, som ikke findes i vort system længere... de er registrerede som forsvundne, men mange af dem, er dem vi sender nedværdigende blikke, når vi går forbi......!

Jeg har en stor favorit indenfor psykiatrien, nemlig psykiateren Preben Brandt - som bl.a. står for "projekt udenfor" samt "sygepleje på hjul"........ han opsøger dem, "vi andre" foragter.
Han er i mine øjne et stort menneske - også i overført betydning.

Theresa
Link

Re: Psykiatri, sindsro, og biokemi!...Til Hamish.

Kristian Pedersen, publiceret d.17/08 18:48 (for 8 år siden)
Kære Hamish.

Jeg tager til efterretning, at det ikke var din mening at være morsom eller plat. Men hvorfor skriver du ikke din mening helt fra begyndelsen i stedet for at komme med en halv linie, som kan forstås på mange forskellige måder?

Dit seneste indlæg viser jo, at du har dannet dig en del tanker om problematikken, og jeg kan ikke begribe, hvorfor du ikke med det samme kom frem med disse meninger. De er jo lige så gode som andres, så du roligt kan lægge dem frem uden at dine debatkolleger nærmest skal hale dem ud af dig. Herved går nogle helt galt i byen, som jeg for eksempel har gjort, fordi jeg kun havde otte ord at forholde mig til.

Med venlig hilsen

Kristian Pedersen
Link

Re: Psykiatri, sindsro, og biokemi!

Lars Sørensen, publiceret d.17/08 20:16 (for 8 år siden)
Kære Theresa!

Jeg udtrykte mig ganske rigtigt uklart og det beklager jeg.

Er man inde i systemet sker alt det bedste dette kan præstere, men der er mennesker som af ubegrundet frygt, eller på grund af en speciel holdning til det etablerede sundhedssystem, afholder sig fra denne mulighed.

Det var egentlig dem mit indlæg henvendte sig til.

Tak for din observation og kommentar!

MVH

Lars Sørensen
Link

Jeg skrev noget vrøvl

Hamish, publiceret d.18/08 05:37 (for 8 år siden)
Jeg skrev noget vrøvl

-I stedet for bemærkningen om Grundtvig og Prozac

-skulle jeg have skrevet at i hvert fald på et punkt er jeg enig med den artikel, der skrives om:

Patienterne behøver mere end kemi.
Og ofte behøver de noget andet end kemi.

Det var noget vrøvl af flere grunde (at blande Grundtvig og Prozac ind i det).

* Vi kender hele Grundtvigs historie. En psykiater kender kun patienten 'op til den dag'. (Ved ikke hvordan fremtiden vil udvikle sig).

* Prozac har mange kritikere (interesserede kan 'google det). Men det har uden tvivl sin plads. (Og nogle af kritikerne er formodentlig religiøse. Der er en religion, der *hader* psykiatere!)

* Men Prozac bruges til at behandle depressioner. Det vi ville have mistet (hvis vi havde mistet noget) er det Grundtvig 'producerede' (i ord og tale) når han *ikke* var depresssiv.

* Det lød som om jeg automatisk gik ud fra at en (hypotetisk) psykiater, der ville give Grundtvig Prozac, også ville give ham noget, der tog hans energi og entusiasme væk, når han var manisk. Det kan vist ikke uden videre tages for givet.

Link

Psykiatri, Psykiatere og biokemi!

Hamish, publiceret d.18/08 06:25 (for 8 år siden)
Psykiatri, Psykiatere og biokemi!

Psykiatri er vanskelig.
Psykiatri er også et relativt 'nyt' speciale.

Der er mange dygtige læger, der vælger at blive psykiatere.
Og der er nogle, der vælger specialet for at prøve at løse deres egne problemer!

Psykiatere 'lider' også af det såre menneskelige 'syndrom' at
"-for en mand med en hammer ligner alting et søm"
("...jeg vil prøve at løse problemet med det værktøj jeg har i hånden")

-En, lidt overdrevet, hypotetisk historie:
En ung kvinde (ca 21) klager til en 'læge' over "ondt i maven"
* formodentlig blindtarmsbetændelse ville en almen-kirurg foreslå
* formodentlig en graviditet udenfor livmoderen ville en gynækolog foreslå
* formodentlig nervøse kramper ville en psykiater foreslå

Min skepsis overfor psykiatere begyndte (formodentlig) for mange år siden, da jeg hørte om et tilfælde, hvor en psykiater havde ignoreret nogle fysiske symptomer, han burde have reageret på.
Siden har jeg hørt adskillige historier af samme slags.

I (den hypotetiske) historie ovenfor kunne kvinden ende med at have et stort ar, hvis kirurgen stillede den forkerte diagnose og opdagede det under operationen.
Men Valium, etc. (og noget stærkere...) ville ikke kurere hverken blindtarmsbetændelse eller en graviditet udenfor livmoderen.

Så psykiateren er den *sidste* patienten skal se - efter at have set alle de andre!

F eks skal man interessere sig for skjoldbruskkirtlen (og hormoner) før man 'interesserer' sig for Seretonin-niveau i hjernen.
(bliver Seretonin-niveau forresten nogensinde målt?)

På den anden side: Tilfældet kan være akut!

Og behandlingen skal iværksættes for at forhindre patienten i at være til fare for sig selv og andre!

Så konklusionen må vist være:
Hvis det *ikke* er akut, så er psykiateren den sidste på patientens liste.

Og, visse fortravlede psykiatere går vist frem efter en 'liste'
* patienten er umådelig træt
* pt har mistet lysten til sex
* pt har mistet lysten til sin yndlingshobby
* pt synes at have mistet interesse i sit udseende
* pludseligt vægt-tab, pludselig vægt-forøgelse
*
* etc. -en lille halv snes symptomer

-for at komme til diagnosen: Depression.
"Her er en recept"

"Næste"

Og medicinalfirmaerne er ivrige efter at sælge noget, så de overvælder lægerne med materiale om hvor gode deres produkter er.


PS Produkter der regulerer Seretonin-optagelsen har ingen virkning for folk med normal Seretonin-optagelse (siges det), så de virker ikke som "lykke-piller" medmindre folk har et Seretonin-problem.

PPS Hvis I kan komme til det, så se en ('skønlitterær') film, der hedder "The Dreamteam", der handler om en psykiater og hans patienter på vej til et Baseball-game.
Den er sjov. Den synes også at gøre op (en lille smule) med ideen, at det er kun 'sygeligt' (=slemt) hvis patienten ikke kan klare sig selv.
Patienterne - som team - synes her at være i stand til at 'klare sig' rimeligt.
Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste

flexblock

Omgangsformer i læserdebatten

Hjælp os med at sikre en god tone i læserdebatten. Når du deltager i debatten på Kristeligt Dagblad, indvilliger du i at følge disse regler.

1. Tal til andre, som du ville tale til dem i virkeligheden.
2. Undgå at lægge andre for had.
3. Overse personlige fornærmelser og kontakt administrator.
4. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatindlæg.
5. Vælg et passende brugernavn.
6. Videregiv aldrig personoplysninger.
7. Debatten skal holdes på dansk.
8. Links skal være relevante.
9. Overhold reglerne for ophavsret.
10. Kristeligt Dagblad er ikke ansvarlig for dit indhold.
11. Kristeligt Dagblad må benytte indlæg fra læserdebatten.
12. Bidrag til en god debat.

Læs reglerne for deltagelse i læserdebatten

Maj 2013
Kristeligt Dagblad
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​