Først det gode i artiklen:

Man fristes til at sige "hvad sagde jeg?".

Resten af Niels Grønkjær's snak er en underlig omgang misk-mask hvor han synes at modsige sig selv nu og da. F.eks.:

Hvis det kun er ateisterne som har en forkert opfattelse af hvad kristendommen er, hvem er det så der er tilbage til at gøre op med den forældede forestilling?
Og tilsyneladende er det lidt selektivt hvilke dele af biblen som skal forståes bogstavligt. Man er fundamentalist hvis man tager skabelsesberetningen bogstavlig, men ikke hvis man tager Jesus' korsfæstelse bogstavlig?


Det er lidt af en påstand, men han har da ret i at ateisterne primært er modstanderne af "det forældede gudsbillede". Men igen, det er ikke ateisterne som beslutter sig for at fortolke kristendommen på en bestemt (forældet) måde; ateisterne forholder sig bare til den velnok mest almindelige fortolkning af kristendommen.

Det kunne være interessant hvis Niels Grønkjær ville forklare hvordan han er kommet frem til at hans måde at fortolke kristendommen er den rigtige. Men mon ikke det bare er et typisk eksempel på "god of the gaps" - altså at man flytter gudsbilledet hen i de "huller" hvor videnskaben efterlader plads?

Niels Grønkjær skriver i "Den nye Gud": "Eksisterer Gud slet ikke uden for vores bevidsthed? - Det er ikke så interessant. Det vigtige er, at han rækker ud til os. Tro er ikke at tro på, at Gud eksisterer, men at tro på, at han rækker sig selv til os i sit ord og tydeligst i dåben og nadveren. Spørgsmålet om Guds eksistens er dermed ikke så væsentligt.

Vores forståelse af Gud grunder sig før noget andet på hans ontologiske status. I trosbekendelsen siger vi "himlens og jordens skaber" (altså min skaber). I Fadervor siger vi: Fadervor, du som ER...

Jeg har ikke skabt Gud. Gud har skabt himmelen og jorden, inklusive mig! Hans eksistens eller ikke-eksistens er helt uafhængig af min tro:
"Gud er Gud om alle land lå øde. Gud er Gud om alle mand var døde". DDS 7.

Hvilke egenskabeber kan jeg da tillægge Gud?

Jo han er (som Aristoteles siger det) den UBEVÆGEDE BEVÆGER

TAK, AT VI IKKE SKAL NØJES MED GRØNKJÆRS gud!

KN

Det evige Liv, den fuldkomne Kærlighed og den absolutte Sandhed er pr.definition ikke Død.

Niels Grønkjær:
"Den nye Gud er et opgør med alle former for fundamentalisme, herunder den kristne fundamentalisme, som forlanger en masse af os".

Det er malplaceret at mene, at fundamentalisme er et problem for moderne kristne. Der er kun ganske få fundamentalistiske kristne i Danmark og den form for fundamentalisme forlanger ikke en 'masse af os'. Hvad mon Grønkjær tænker på..?

Grønkjær:
"Det er et umenneskeligt liv at tvinge sig selv til at leve på en ganske bestemt måde, fordi man tror, at troen kræver det af en. Den forestilling finder man hos dem, der forlanger af kristendommen, at den skal give os faste holdepunkter i form af faste værdier eller en fast identitet. Det er det, jeg kalder fundamentalisme."

Grønkjær er vist meget alene med dette synspunkt. Det er vel ikke særlig fundamentalistisk, at den kristne tro er ensbetydende med at tro på værdier som for eksempel næstekærlighed..? Mon Grønkjær mener, at det, at tage hensyn til sine medmennesker, er fundamentalisme. Det er noget sludder, Grønkjær!

Med venlig hilsen
F-86

For mig at se, er Niels Grønkjær en "skabsateist." Hvis Gud ikke er virkelig, men noget, der kun findes i vore hjerner, så er han jo ikke virkelig - men bare tankespind.

Folk siger ofte, at de er inspireret af Helligånden - det sjove er bare, at de ofte slet ikke er enige med hinanden i deres inspirerede udtalelser. Hvis Helligånden inspirerer folk forskelligt, er han så ikke i splid med sig selv? (Men måske føler Niels Grønkjær sig ikke inspireret af Helligånden. Det står jo faktisk ikke eksplicit i artiklen.)

Derfor mener jeg i sagens natur også, at sandheden kun kan findes ét sted - nemlig i den kirke, som Jesus grundlagde i Peter. Godt nok har visse medlemmer af den kirke til mange tider handlet ondt - faktisk igennem hele historien - men sådan er det jo med mennesker. Vi handler ondt, også selvom vi egentligt ikke vil. (Selv Peter syndede jo.)

Nu har jeg nok tabt alle ateister på gulvet, for hvad ér ondt egentligt? Er det ikke subjektivt? Jo, for ateisten er det - der gælder det, at man selv finder ud af hvad godt og ondt er. Og ingen har, objektivt set, ret i hvad de finder frem til! (Så Hitler kunne altså også have ret i hans moralske/etiske forståelse af livet...)

Men for den kristne ér der jo en absolut etisk/moralsk skala - den kan vi som bekendt finde i Bibelen. Og dermed er der også automatisk indbygget regler og begrænsninger for den kristne! Så derfor fejler Niels Grønkjær også her, når han siger, at kristendommen ikke skal lave begrænsninger for folk.

Faktisk undrer det mig ret meget, at Niels Grønkjær er dr. theol. for hans udtalelser er da højst ubibelske. (Hvis altså artiklen refererer ham korrekt.)

Hvis du mener, jeg er helt på galt spor, kan du læse mere i Patrick Madrids bog "The Godless Delusion." Den forklarer tankerne ovenfor i detalje. Efter min ringe mening kan man ikke læse den bog og fortsat forblive ateist. Men om man kan fortsætte med at være valgmenighedspræst ved jeg så ikke.

Bag dr. "theo"l. Niels Grønkjærs floromvundne ordlege og forvrøvlede sludder ligger ganske simpel ateistisk gudsfornægtelse. Niels Grønkjær forsøger vel selv at illustrere den ateistiske påstand om, at Gud er skabt i menneskers billede, når han erklærer sit eget hjernespind og ordskvalder for at være den kristne Gud.

Det har dog intet med kristendom at gøre. Niels Grønkjær står udenfor den kristne kirke ligesom Thorkild Grosbøl, hvorfor hans sakramentsforvaltning må anses for at være lige så ugyldig som Jehovas Vidners.

At mennesker, der kalder sig bibeltro kan være i samme kirke som Niels Grønkjær er mig ubegribeligt.

I stedet for ros, høster Niels Grønkjær bandbuller for sine opvakte reflektioner.

Naturen er vel den timelige fænomenale verden, og når man betragter den, så kommer man nemt til at undre sig over, hvad der mon kom først, hønen eller ægget ?

I ideernes rige findes ideen høne, universal-hønen, og den er både høne, æg, kylling og hane på én gang.

Spørgsmålet er, findes denne overnaturlige universal-høne i virkeligheden ?

Kan man tillægge almenbegreberne ontologisk eksistens ?

http://da.wikipedia.org/wiki/Striden_om_almenbegreberne

Det i Guds Billede skabte universal-menneske er ligeså overnaturligt, det er nemlig én udelt tofoldig treenighed:

Mennesket
=
Mand og Kvinde
=
Far og Mor
Gom og Brud
Søn og Datter

Fænomenet menneske er helt naturligt dødeligt og køns-adskilt og dermed seksuelt orienteret, og det er altså blot en nedrig kopi af denne overnaturlige idé.

http://da.wikipedia.org/wiki/Platon

Judas II skrev:

Ægget kom lang tid før hønen. Flere hundrede millioner år før - dinosaur-æg, f.eks.