Nederby Jessen skrev: Når jøder chikaneres væk fra Malmø, er det antisemitisme. Når flere og flere jødiske mænd i København ikke længere tør gå med kipa i det offentlige rum af angst for chikane, er det antisemitisme. Når jødiske kvinder i København ikke længere tør bære en Davidsstjerne som halssmykke i angst for chikane, er det antisemitisme.
Bjarne, det undrer mig at du ikke fangede pointerne.
De der folk, der siges at chikanere jøder i Sverige - det skulle vel ikke være nogle semitter? Personer ligeledes med Sem som forfader?
Raceteorierne har de fleste forladt. De fleste i kølvandet på Anden Verdenskrig, mens de mere humanistisk træge regimer i det sydlige USA og i Sydafrika skulle bruge noget længere tid. Tilbage står zionister og muligvis også en del jøder, der konstant henviser til arkaiske raceforestillinger, om Noahs purke som racernes forfædre.
Hvis noget i danske nutidig kontekst fortjener betegnelsen antisemitisme, må det være den udbredte antipati mod tilflyttere fra mellemøsten. Altså vel at mærke, de af dem der netop ikke er jøder.
Begrebet antisemitisme er nøgternt set forvrøvlet og ubrugeligt, som andet end trylleformular og skældsord. Hvilket det også bruges som flittigt, og med stor effekt.
Det er mange symboler, der forbindes og forveksles med noget andet. Davidstjernen med zionisme, swastikaet med nazisme, sydstaternes flag med racisme, Dannebrog med hån, spot og latterliggørelse, osv. De associationer kan/bør enhver ikke være blind over for. Uretfærdigt at man ikke altid kan skilte med kulturarv, tilhørsforhold og andet, fordi nogle slyngler har vanrøgtet symbolet, og andre tager symbolernes fremvisning fortrydeligt op.