Kristne på flugt i Ægypten, hvor deres situation bestandig forværres.
Men dette forhold kan danske kirkefolk ikke tage alvorlig.
Indtil videre er der ikke sket noget.
Så kan kristne brødre og søstre, som beder om hjælp, stege i deres eget fedt, og flygte alt det de har lyst til.
Imens sidder danske kirkefolk med dybe panderynker og funderer over dialog.

Det kræver en vis portion vilje til at vende ryggen til kendsgerningerne.
Bjarke Rosenkilde.

Når muslimer flygter til vestlige kristne lande, forlanger de at blive ligestillet - og det er helt fint med mig. Vi har religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed.

Religionsfriheden fordrer, at man kan leve ordentligt med sin religion her i landet - og det kan muslimer.

Men det ser væsentligt anderledes ud for kristne i muslimske lande, ikke kun for kristne tilflytter, men så sandelig også kristne fra landets egen befolkning. Mange steder oplever de forfølgelse.

De aktuelle nyheder fra Irak er jo "bare" en opdatering af situationen, som hele tiden har været meget problematisk for de kristne.

Og så er det tankevækkende, at mens mange kristne flygter fra Irak, fordi de frygter for deres liv, så planlægger Danmark at sende kristne irakiske flygtninge tilbage til Irak og vi kan høre politikere sige: Hvorfor rejser de ikke, når de er blevet nægtet opholdstilladelse? Jeg forstår godt, at man som kristen ikke frivilligt rejser tilbage til et land, hvor man på grund af omstændighederne tvinges til at flygte igen.

Man kan jo også stille et modspørgsmål til de pågældende politikere: Hvorfor giver man ikke opholdstilladelse til kristne irakere, der i deres hjemland er truet på livet - blot fordi de er kristne?

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne

citat:
Og så er det tankevækkende, at mens mange kristne flygter fra Irak, fordi de frygter for deres liv, så planlægger Danmark at sende kristne irakiske flygtninge tilbage til Irak og vi kan høre politikere sige: Hvorfor rejser de ikke, når de er blevet nægtet opholdstilladelse? Jeg forstår godt, at man som kristen ikke frivilligt rejser tilbage til et land, hvor man på grund af omstændighederne tvinges til at flygte igen.

Man kan jo også stille et modspørgsmål til de pågældende politikere: Hvorfor giver man ikke opholdstilladelse til kristne irakere, der i deres hjemland er truet på livet - blot fordi de er kristne?

Det er der to svar på.

Det første er at DF har haft succes med en kampagne, som går ud på at stemple alle flygtninge som bekvemmelighedsflygtninge, som kun vil nasse på den danske velfærd, at stemple alle flygtninge som muslimer og at stemple alle muslimer som fjender. I den forbindelse er virkeligheden et uvæsentligt irritationsmoment.

Det andet er, at en anerkendelse af, at kristne er forfulgte i Irak, ville være en erkendelse af, at invasionen er slået fejl, at Irak var mere sikkert under Saddam Hussein, og at grundlaget for invasionen, forløbet af krigen og resultatet af besættelsen har været dybt forløjede fra regeringens side. Så også i den forbindelse er virkeligheden et uvæsentligt irritationsmoment.