Rent personligt tror jeg, at alle præster gør alt hvad de kan for at lave så god en prædiken som muligt..jeg talte engang på landsforeningen af menighedsmedlemmers årsmøde med en præst, der brugte 21 timer pr uge på sin prædiken, imens en anden blot skrev nogle hovedpunkter ned, og så så hvem der var i kirke, den pågældende søndag...begge er sikkert gode prædikanter..
--så kommer det også an på kirkegængerens opfattelse og forventning til prædiken..så der er mange aspekter at tage med.
For mig er det vigtigt, at der er en eller anden sammenhæng imellem det liv vi lever i dag, og så de bibelske forhold...vi skal kunne genkende vores egen situation i prædiken, og biblen må ikke være skjult.
...så er der naturligvis mange steder det praktiske forhold, at akustikken og højtalerarrangementet er meget forskelligt, og der er nogle kirkebænke, hvor man hører bedre end på andre kirkebænke....her har TV præsten søndag kl. 14.oo den fordel, at alle kan høre hvad der bliver sagt...men det skal jo ikke holde os fra at gå i kirke.
....i nogle kirker, har man en lille kasse, hvo i man kan lægge "kommentarer eller spørgsmål til præstens prædiken" og så komler præsten måske svaret ind i kirkekaffen eller i næste søndags gudstjeneste.
med gode hilsener og velkommen i kirken næste søndag.
Niels Anton Dam, pensionist
Præstø.


nogle præster lægger også prædiken ud på nettet efer gudstjenesten, eller viser den på storskærm,i kirken imens der prædikes, ja der er også steder, hvor prædiken udleveres i tekstform sammen med salmebogen,- men så er præsten også bundet til at følge teksten.

Jeg synes det lyder som en rigtig god ide med en præsteuddannelse med større fokus på forkyndelse og prædikenlære. Den skulle være på et højt akademisk niveau med forskere med mindst en PhD-grad, og den skulle føre de studerende op til en bachelorgrad i teologi anerkendt af et universitet i Pisa-ordningen, og så kan man tage overbygningen på Københavns eller Århus Universitet. Man kunne have undervisere, der ud over at være akademikere selv var kristne og lutherske og havde viden om, hvordan man forkynder kristendom. Man kunne have andagter på uddannelsesstedet og føre debat om forhold i dansk kirkeliv og invitere præster og andre interesserede på kurser i relevante emner for dansk kirkeliv. Man kunne f.eks. kalde det et Menighedsfakultet. Hvis man havde sådan et sted, så måske en folketingskandidat fra Liberal Alliance ville være med til at arbejde for, at de studerende på dette sted fik SU på linje med de bachelorstuderende de teologiske fakulteter på KU og ÅU?

Dere r brug for bedre teologer, der er brug for bedre journalister, der er brug bedre politi, der er brug for bedre lærere, der er brug for bedre sosu'er, der er brug for bedre håndværkere, der er brug for bedre direktører, der er brug for bedre politikere, og der er brug for bedre kirkegængere. Ja, der er vel altid brug for bedre folk.

Ja for søren Andreas! Der er sikkert også brug for bedre elever.
Leonardo mente vist at,- det er en dårlig elev, der ikke overgår sin læremester.

Hvor mon det hele ender!

Et godt luthersk princip er, at præsten først og fremmest prædiker for sig selv, det vil sige, at det, der bliver sagt har betydning for præsten selv. Når folk mærker det, bliver der lydhørhed. Forkyndelse og prædiken er ikke en afhandling, men noget prædikanten har på hjerte og ønsker andre skal have del i. Tilhørerne skal kunne mærke, at prædikanten står inde for det, der bliver sagt. Man skal kunne mærke lidenskaben bag, for at bruge et udtryk af Kierkegaard. Prædikanten er ikke tilskuer og beskriver, men prædikanten er midt i dramaet. Og så er den folkelige kontakt vigtig, for kun gennem den kontakt erfarer præsten, hvad der rører sig i befolkningen i sognet, og kun gennem den kontakt kan evangeliet forbindes med nutiden. Det er ikke nok at lave fine projekter, hvor man forventer, at folk kommer til præsten. Præsten skal ud mellem befolkningen, kunne snakke med om det, man er optaget af, og respektere folk på lige fod. Der skal laves noget fodarbejde.

Tak for en meget relevant artikel!

Den efterspurgte uddannelse findes allerede - og det endda med stor fremgang!
I Århus hedder stedet Menighedsfakultetet (MF). I København hedder stedet Dansk Bibelsk Institut (DBI).

For to år siden begyndte jeg selv som stud teol på Menighedsfakultetet i Århus - en meget højt kvalificeret akademisk uddannelse, hvor koblingen til praktisk teologi prioriteres højt. Eksempelvis har vi allerede i et helt semester fået undervisning i diakoni og kateketik (undervisning i at undervise). Herudover skal vi på de næste semestre have undervisning i prædikenforberedelse og forkyndelse, som inkluderer i alt 4 ugers praktik (hvor af to uger skal være i den danske folkekirke!)

Se det er en uddannelse, som tager nutidens udfordringer alvorligt, ved at lave konkret handling.

PS - Også en tak til Daniel Henoch Pedersen for sit opråb.

Kristoffer skrev:

Kommentar:
Det er da godt at læse alt det du får på studiet, men som S.Å.Kirkegaard siger det; det er ikke foredragsholdere Jesus ønskede, men derimod efterfølgere!
Du skriver om en meget højt akademisk uddannelse; men hvad skal det hjælpe, når hele evangeliet ikke bliver forkyndt.

De gode og velbesøgte 4 Folkekirker og Valgmenigheder,og Citykirken, som er i Århus og som har 300-400 mennesker til deres gudstjenester hver søndag har en klar forkyndelse, som er levende og som er på bibelsk grund.
Disse menigheder vokser hele tiden, fordi mennesker får en god åndelig føde og nye møder en åben og venlig atmosfære og nogle af disse menigheder bruger moderne multimedier og udøver et fællesskab.
Disse ting kommer ikke på grund af en høj akademisk uddannelse, men fordi de som forkynder har en ild indeni, som Helligånden formidler videre gennem forkyndelsen og lovsangen til almindelige mennesker.

Vel er teologi, diakoni og at lære at undervise vigtige fokusområder, men de kan ikke stå alene. som Hans Peter nævner i et tidligere indlæg nævner:

Citat:
Tilhørerne skal kunne mærke, at prædikanten står inde for det, der bliver sagt. Man skal kunne mærke lidenskaben bag, for at bruge et udtryk af Kierkegaard. Prædikanten er ikke tilskuer og beskriver, men prædikanten er midt i dramaet.
Citat slut.

mvh
disciple

disciple skrev:

Hvilke dele af evangeliet er det, du mener, ikke bliver forkyndt af af teologer uddannet på Menighedsfakultetet og DBI? Jeg tror, at hvis du undersøgte tingene, så ville du opdage at de præster og menigheder, du har "godkendt" i Århusområdet (bortset fra Citykirken, som er pentekostal) har læst på en af de to institutioner eller føler stærk tilknytning til en af dem. I øvrigt er jeg meget uenig i din måde at måle, om der bliver ført en god forkyndelse ud fra, hvor mange der kommer til gudstjenesterne. Kirkehistorien kender masser af eksempler på menigheder, der aldrig blev særlig mange på trods af god forkyndelsee og gode tiltag, og mange kirker med en usund forkyndelse, der blev enormt mange, men ledte mange vild.