Kære Jakob

Jeg undres i den grad når du siger:

Teologiuddannelsen på universitetet, Aarhus eller København, har aldrig været en decideret præsteuddannelse, hvorfor jeg snubler over "hvis man vil være præst". Hvis man vil være præst er kravet ganske rigtigt en kandidatgrad fra et af universiteterne, men en sådan teologisk kandidat er ikke, med eksamensbeviset i hånden, gjort til præst. Uddannelsen er vejen dertil, men ikke vejen i sig selv. Og derfor kan man ikke pådutte universitetet at skulle undervise "med tro" og udbyde præstefag hvor man f.eks. lærer at skrive en prædiken, døbe børn, lede sin stab og gå i præstekjole. Det er ganske simpelt ikke formålet med uddannelsen, som jeg ser det. Med teologiuddannelsen får du et gedigent indblik i Kristendommen fra en historisk, eksegetisk og systematisk vinkel, og du bliver gennem den grundige og objektive gennemgang gjort i stand til selv at kunne tage stilling til, hvad du mener er rigtigt og forkert. De skal ikke "lægge op til" nogen bestemt tro.
Tillid til Bibelen? Nej selvfølgelig ikke. Der er sandelig også studerende på teologi der ikke ønsker tillid til Bibelen, men blot en introduktion. Og den introduktion er hvad alle studerende får. Dernæst kan de selv opbygge tillid gennem troen. Det er ikke universitetets opgave.
Jeg vil helt sikkert anbefale dig at tro på det, du en dag vil prædike over for en menighed (og ikke lave "en Grosbøll"). Men teologiuddannelsen skal ikke lære dig, hvad du skal tro på og ikke tro på! Hvad du derfor ikke "kan forene med din personlige tro" er ligegyldigt. Det er du selv herre over - ikke dine undervisere! Underviserne er akademikere med en videnskabelig tilgang til Bibelen og kristendommen. Det er til tider ekstremt udfordrende - også for mig - men en nødvendighed, for at undgå en ensporet teologi.

Jeg undrer mig dybest set over eksistensen af Menighedsfakultetet og Dansk Bibelinstitut, fordi jeg mener at de generelt set står for en ensporet teologisk uddannelse. Og hvorfor kunne de, der tog initiativ til oprettelsen ikke forblive på fakulteterne og skabe debat, i stedet for at flygte? En uddannelse med en holdning kan jeg ikke bruge til noget. Hvem gider at uddannes i én bestemt holdning? Og hvis teologiuddannelsen på universitetet decideret skulle uddanne præster og "lægge op til" en tro, i hvilken retning skulle universitetet da gå? Grundtvigsk? Indre missionsk? Tidehvervsk? Feministisk?!

Universitetets teologiuddannelser kan ikke tage holdning, sørge for tillid til bibelen og pleje personlige overbevisninger. De giver et indblik i kristendommen, og et gedigent fundament for videre arbejde - nogle i erhvervslivet, andre i undervisningssektoren, og nogle til videre udddannelse som præst på pastoralseminarierne. En diskussion der er værd at tage i denne forbindelse er, om pastoralseminariernes kursus ikke burde være længere. Det er en stor opgave der venter en nyuddannet præst, og jeg har før hørt tale om blandt teologer, at det halve år på pastoralen i virkeligheden langt fra er nok.

Venligst

Simon Emil Koefoed
Stud.theol. AU

Nogle kirkesamfund har en god praksis med at decideret uddanne præster på kirkelige akademier, som for eksempel den romersk-katolske praksis. Det er klart, at i sådan en tradition går teologi hånd i hånd med kirkelig kultur, filosofi, teologi og praksis. Men i Danmark har vi en god teologisk uddannelse, der, som Simon udtrykker det, forstår balancen og ikke uddanner til én bestemt kirkelig praksis. Og jeg kender altså godt studiet, selvom jeg ikke selv går der, og det er fundamentalt ikke teologiuddannelsens rolle at gøre alt til symbolik.

Personligt vil jeg desuden mene, og ja, jeg må være lidt hård her, at den bogstavlige bibeltro ikke hører hjemme i en økumenisk, kristen tradition, der forlængst har lært at skelne mellem kultur og tro. Men der er måske nogle homofobiske, bogstavlige menigheder i de amerikanske sydstater, der gerne vil have en teologikyndig præst?

Når en kommende præst studerer teologi på et verdslig universitet, bliver han vel vel nødt til at studere evangelierne og brevene særligt meget. Hvad evangelisterne og apostlen Paulus skriver om sandheden og vejen til det evige liv og ved at blive frelst fra synd ved troen på Jesus Kristus. Den "ugudelige verden" har desvære siden universiteternes begyndelse i Europa fået for meget "patent" og almen videnskabeligt anerkendelse på megen vidensformidling, som går imod bibeltro forskning. Et af universiteterne der oprindeligt grundlagt på et kirkeligt og kristent grundlag - Københavns Universitet, blev indviet 1. juni 1479 af kong Christian 1., efter denne havde opnået tilladelse fra pave Sixtus IV til oprettelsen i 1475. Efter tysk forbillede havde universitet fire fakulteter: Teologi, jura, medicin og filosofi.

er mange steder afløst af kundskaber om hvad mennesker skrev engang i fortiden.
Den åndelige sandhed er, at Gud er levende Gud for de levende, også idag og nu.
Hvorfor skulle fortidens mennesker være bedre til at opfatte Gud end nutidens mennesker?
Søg selv Gud, hold fokus på Gud. Ikke på andre menneskers udsagn om Gud.
Hvorfor tror du Jesus hyldede kvinder og børn og irettesatte skriftkloge?
Gud kan kun opfattes hinsides fordomme

Kære Jakob Rahbek

Nu kan debatten om artiklen jo ses fra utallige vinkler og hvad der er sandhed og rigtigts at gøre i forhold til teologistudiet også ses fra mange sider.

I verden "gøres" der præsteuddannelse på mange måder og jeg vil ikke gøre mig til dommer over hvilken måde der er den bedste. Men jeg kan konstatere, at du i denne meget modige måde at stå frem på i ovenstående artikel, har nogle personlige udfordringer med den danske model. Udfrodringer der så får dig til, at finde din egen vej til fastholdelse af din gudstro gennem bibelinstituttet.

Personligt er jeg glad for teologiuddannelsens nuværende konstruktion som rummer min lyst til at stille kritiske spørgsmål og til min tro som jeg sagtens kan havde alligevel.
Jeg mener faktisk min tro skal udfordres og at det er universitetet der er med til, at styrke min tro.

Martin
Stud.Theol

Det kan vel sikkert stadigvæk forekomme, at der er studerende som bliver undervidst i retorik, hvor et stillet spørgsmål rejser et nyt spørgsmål og fremdeles, og hvor det gælder om som hos de "gamle grækere" at tryne modstanderne i ordkløveri. Spørgsmålet er om det har ændret siden 70'erne - så spørgsmålet er om det er efter Marx eller i Guds ånd man bliver beåndet.

Kære Martin.
Ovennævnte citat kunne forstås som en hentydning til, at der ikke er plads til kritiske spørgsmål på Dansk Bibelinstitut (DBI). Måske er det ikke din hensigt, men for alle tilfældes skyld, ønsker jeg at dementere at dette skulle være tilfældet.
Jeg læser selv på DBI. Jeg har altid stillet mange spørgsmål, og gør det stadig. Jeg føler bestemt, at også DBI "rummer min lyst til at stille kritiske spørgsmål"

MVH Mie Holm-Sørensen
Stud.Theol