Jeg ridser lige disse op for overblikkets skyld:

Uffe Ellemand advarer om, at den europæiske debatkultur kan være med til at retfærdiggøre den hadefulde vold. (jeg forstår det sådan, at han anser sig selv som en del af den europæiske debatkultur) Han mener, at begivenhederne i Norge bør vække til eftertanke, og at tonen er det første problem, vi kan tage fat i. (jeg forstår det sådan, at "vi" her referer til alle deltagere i den europæiske debatkultur). Samtidig anerkender han den norske Statsministers håndtering af situationen.

Søren Espersen kan ikke forstå "... at vi skal have skyld for det hele" (jeg forstår det sådan, at "vi" i denne sammenhæng er Søren Espersen og DF), og han siger videre at når han er angst for islamismen "vil jeg også have lov til at sige det. Vi er nødt til at have en fri debat". Han har ikke tænkt sig at ændre sin tone.

Hvis Søren Espersens udtalelser virkelig kommer som en reaktion på Uffe Ellemands, må jeg virkelig undres! Som jeg forstår Uffe Ellemand ser jeg ikke ANTYDNING af at forsøge at give 'nogen' skyld for noget som helst - tværtimod! Jeg hører en (stats)mand der peger på, at vi ALLESAMMEN må tage del i ansvaret for, at komme videre i arbejdet med en fredelig sameksistens mennesker imellem. Der er efter min mening en verden til forskel på at tale om 'ansvar' og tale om 'skyld'. Ansvar peger fremad, skyld peger tilbage. Ansvar er konstruktivt, skyld virker destruktivt.

Vi kommer ingen vegne med at give nogen eller noget skyld for det ene og det andet. Hvis vi vil videre frem imod et fredeligere Europa og en fredeligere verden må vi allesammen starte hos os selv og tage et MEDansvar. Her ser jeg ingen modsætning i, at man på en konstruktivt måde (som både den norske Statsminister og Uffe Ellemand også gør det) peger på steder, hvor vi allesammen kan tage fat; herunder tonen i debatten.
Hvordan det kan opfattes som et 'argument' imod en fri debat, kan jeg simpelthen ikke forstå - tværtimod.

Velgørende besindige ord.
Men hører man efter, hvad Ellermann siger, ligesom Norges socialdemokratiske statsminister: Vi skal have mere demokrati, frihed, humanisme og tolerance - så er den logiske følge deraf, at disse samfundsværdier skal forsvares.
De mennesker, der ser friheden begrænset af en ny ideologi i Europa, vil derfor spørge: Hvordan fastholder vi f.eks. religionsfrihed? Ligestilling mellem kønnene?
Ved at acceptere, at religion (og i praksis kun een religion) principielt ikke tåler nogen form for kritik? (De resolutioner OIC får gennemført i FN).
Ved at acceptere, at det er "for følsomt" at tale for kvinders rettigheder i forhold til bestemte miljøer?
Ved i praksis at lade sharia i udenlandske imamers udlægning overtage landenes demokratiske lovgivning? (først omkring ægteskab og arv, siden...)
Hvis svaret er nej, og det må det vel logisk være, så er kampen for "demokrati, frihed og humanisme" i den sammenhæng nu blevet endnu sværere. Fordi al islamkritik p.g.a. en galnings værk kan miskrediteres som "årsag til ekstremisme". (Ifølge de sidste dages debat)
Mens islams teokratiske samfundsideer naturligvis ikke miskrediteres af nok så mange terroranslag. Fordi en politisk og teologisk debat om, hvad sådan en samfundside ville kunne ændre Europa til, nu forsvinder i letkøbte myter om "korsfarerideologi".
Bedste middel mod ekstremisme er fri debat. (Naturligvis sober og argumenterende - men ikke med anvendelse af den taktik at "skyldiggøre" de, der bekymrer sig)
Men må man i det hele taget nu bekymre sig?

Desværre kan Uffe Elleman ikke huske den politiske debat i 70erne, da det var venstrefløjen, der styrede debatten. Tonen var rå og uforsonlig, for socialister, der var i pagt med den historiske udvikling, følte ikke, de havde brug for at lytte til andre. - Men der var dengang ingen, der kritiserede Socialdemokratiet eller SF for at være en inspiration for RAF, selv om de - og siden Blekingegadebanden - nød forståelse i mange venstreintellektuelle fællesskaber.
I dag er det eneste folketingsmedlem, der har udtrykt forståelse og støtte til terrorisme Trine Pertou Mach fra SF.

Bo Nake skrev:

Det er vist egentlig rigtigt nok. Men med denne accept af en hård tone, så fik vi da af sig selv udryddet de mest rabiate terrorister (RAF, m.v.). Så faktisk burde man have en friere og mere rå debat måske? Og glemme alt om moderne signalvenlighed, omskrivning af sigøjnere til romaer og negre til African-Americans?

Det bliver sværere og sværere at kunne debattere, fordi bl.a. medierne ikke giver plads til debatternes nuancer. Jeg kan sidde og argumentere nok så fornuftigt imod fx islam, men så snart man gør det, så bliver man sat i racismebåsen sammen med DF - en bås jeg ikke mener hverken jeg eller DF bør sættes i, men det er en anden debat. Det er som om at den naturlige (jeg ser det som naturligt) skelnen mellem mennesket som menneske og menneskets ideer bliver glemt. Det bør ikke handle så meget om tonen som om indholdet og man bliver som oplyst borger nødt til at kunne se igennem retorikken og de "gode ord". Det ville være at spille fallit på demokratiet, hvis man fx stemte på Villy Søvndahl i stedet for fx Pia Kjærsgård (bare for at opridse "ekstremerne", som egentlig ikke er særligt ekstreme) blot fordi han lyder sødere...

Et godt eksempel foregik i Oslo i går, hvor 150000 mennesker var samlet for at mindes ofrene for fredagens terror. Det var (ifølge horisont special på DR1) arbejderpartiet som have arrangeret begivenheden. Det er i og for sig også godt nok, men mine "alarmklokker" ringede, da det blev oplyst at oppositionen ikke var inviteret - det sammenhold, fællesskab og solidaritet som arbejderpartiet ytrer sig så positivt om gælder åbenbart kun deres "egne rækker"? Man må da som udgangspunkt have blot den minimale tillid til at de andre store partier, ligegyldigt om de ligger til "højre" eller "venstre" for ens egen politik, deler den enorme sorg det er, når én galning omgår den fælles "virksomhed" som demokratiet er og forbryder sig imod menneskeheden! Det handler jo altså ikke KUN om arbejderpartiet, det er selve systemet demokrati som skal forsvares og det gøres da netop bedst ved at invitere oppositionen - så kan oppositionen gøre op med sig selv om den vil møde frem!

Flere har i dag været inde på samme linie som Ellemann. Nogen har endda brugt det argument, at vi kunne lære af Norge, hvor debatformen er blødere. Men hvis ikke jeg tager fejl, så var det netop Norge som modtog det værste terrorangreb siden anden verdenskrig. Så allerede her halter argumentationen.
Det gjorde den også i 1939-40, hvor Danmark nærmest inviterede facisterne ind, mens Norge kæmpede til døden mod dem hele krigen igennem.

Hvad er alternativet til (også grov) modstand mod den yderste højrefløj? Vi ser, at det er mere demokrati!!

Hvad betyder det? Demokrati er ikke en måde at diskutere på. Det er en styreform, hvor. vi lader repræsentanter tale vores sag i et parlament. Andet betyder dette ikke.
Og i ly af dette kan alle tænkelige og utænkelige rabiate kræfter få lov at trives i en underskov, som vi overlader til ordensmagten at holde øje med.
Ikke altid med det store held. For det norske pet kendte jo godt Breivik. De tog ham bare ikke alvorligt nok!

Vi ved, at han ikke er alene. Vi ved, at han var medlem af en organisation: "Europæere mod multikulturelle". At der er medlemmer i hele Europa. Ikke mindst England. Men også Danmark. At de tænker sig som en blanding af frihedskæmpere og tempelriddere. Og at de benytter deres ikoner lige fra armbindet til modstandsgruppers navne samt maltezerkorset, som også sidder på rockerne.

Det er større, end de fleste gør sig ideer om. Argumentet med at vi skal alle være her, kan blive vores undergang. Som det drømmedemokrati, man synes at argumentere for. Disse hæjreekstremister tog ingen nok afstand fra op gennem 30'erne. Og her har Ellemann ret. De trives i økonomiske modgangstider. Lad os ikke begå den samme historiske dumhed. Lad os bekæmpe dem på alle måder. Ved afvisning. Ved forfølgelse. Føden til deres eksistens er vores dovne langmodighed, som de bare griner af.
De gemmer sig bag folks angst for Islam. Og de puster selv til denne angst.
Hvis man leder nok på nettet argumenterer de med at selv bruge jihad metoder.

Lad os ikke blive så forstående og tolerante, at enhver voldelig organisation kan få lov at gemme sig i skyggen af den.
Nogen kan huske, at det kostede fem forbandede år engang.
Denne gang kunne det blive meget længere med små nålestik som i Oslo.

Jens K. Larsen

Pas nu på du gemmer dig selv bag extreme mænd Ellemann Jensen. Især med Imam Abdul WP som ikke ligefrem frembringer demokrati, humanisme og tolerance, men lige det modsatte af det. Som stening f.eks. Selvfølgelig skal der være fri debat, det er vores pligt som dansker og værne om ytrings friheden og demokratiet. Islam er en ekstremist i sig selv, og bjælke i al verdens samfund, vi skal bruge vore munde og ikke vore hænder. Vis vi ikke har fri debat ender det med at vi driver censur overfor islam. Pas nu på(socialister) at i ikke bliver 'det' som i bekæmper imod.

Nu er der jo for så vidt intet nyt i Ellemann-Jensens apologetiske holdning overfor islamister både indenfor og udenfor Danmarks grænser. Det meste er patetisk og lyder mest af alt, som noget der kunne være orkestreret af islamisterne i det besynderlige sammenrend Co-existence of Civilizations, hvor Jensen har slået sig sammen med bl.a. Zubair Butt Hussain og imam Abdul Wahid Petersen.
(Sappho)

I den globaliserede verden dør 75 millioner om året
af sygdomme, i Danmark dør 62000 om året af sygdomme,
og dermed 169 dør pr. dag gennemsnitligt, og i Norge
dør 45000 om året eller 123 dør gennemsnitligt pr døgn af,
sygdomme, således at massakren, som Uffe Ellemann Jensen
kalder de 76 dræbte i Norge, "kun" udgør en "bagatel"
sammenholdt med de 75 millioner, der dør af sygdomme
verden rundt om året af sygdomme.
Det jødisk/romerske samfunds "tjenere" i Danmark produk-
serer medicin gjort af kemikalier, således at de syge,
efter en kort eller lang periode at have været sengelagt
med deres sygdom, kan dø en smerteløs død eller blive
givet en kortere tid i live.
Sådan tror jeg, at alle de kemikaliegjorte mediciner,
som man f.eks. giver den plejehjemspatient med 26 piller
i døgnet - nævnt i DR - en efter jødisk/romersk opfat-
telse et langt og godt otium eller liv.
Ligeledes "gives" statshospitalpatienter "masser" af
medicin, ligesom man også forbedrer fængsledes liv med
medicin, således at alle i plejehjem, statshospitaler
og fængsler kan leve "lykkeligt" til deres dages ende
med ordene "Gud gav, gud tog", som jeg så på en gravsten
i Sverige, hvor de efterladte havde mistet 2 børn.
Jo, gud er kærlighedsfyldt.

Frede skrev:

Hvad er det egentlig du prøver at sige?

Det med tonen og at denne bør reguleres og modereres er det rene vrøvl. Det er da lige så umuligt som at ville regulere vejret. Hvem skal sidde i en evt. kommende toneudvalgskomité? Og hvem skal vælge dem? Nej, man må nødvendigvis bruge stærke argumenter imod ekstreme synspunkter i demokratiets hellige navn. Og så undlade at trække disse mærkværdige og uantagelige kort, hver gang man er uenig med nogen. Nazi-kortet, racisme-kortet etc. og nu har nogen opfundet tone-kortet, som man kan trække og smide i hovedet på sin politiske modstander for at få lukket debatten. Er det ikke netop det farligste af alt? Er det ikke det, som had, foragt og ekstremisme finder grobund i? Og som i sin yderste konsekvens kan føre til den ganske ubeskrivelige forfærdelige handling, som en indelukket og psykopatisk nordmand har gjort sig skyldig i? Den åbne og bramfrie debat afslører netop denne type mennesker, som myndighederne så kan holde et godt øje med. Desværre og ulykkeligvis førte dette ikke til, at PST (det norske PET) nåede at reagere.