Når uvidenhed bliver hoffærdig.

Det lover ikke godt, når en korrespondent indleder sin kommentar med en erklæring om, at han ikke forstår, hvad den artikel, han gerne vil kritisere, drejer sig om.
Med bemærkningen om, at kristendommens antisemitisme "giver ligesom sig selv" med henvisning til, at kristendommen er en åbenbaringsreligion og jødedommen en lovreligion, får den uforstående da også fastslået sin selverklærede status som "ustuderet kristen røver".
Hvis den kristne røver ville pleje sine bibelstudier, ville han netop vide, at modsætningen mellem jødedom og kristenmdom ikke giver sig selv. Tænk blot på de velsignelsesrige følger af Peters pinseprædiken, bl.a. "Enig og vedholdende kom de daglig i helligdommen" ( Ap.Gern. 2,46 ), og det lige efter den cinematiske skildring af retssagen mod Jesus! Der er noget, der ikke stemmer. Jeg vil anbefale Søren Farup også at tænke nærmere over den mærkelige oplysning om den åndeligt søgende Pilatus, at han ved en lejlighed blandede nogle galilæeres blod "med blodet af deres slagtofre". ( Lukas 13,1 ).
Så selv om KDs redaktion ikke bryder sig om det, er kristendommens antisemitisme et givet men bestemt ikke ligefremt tema.
Søren Faulov bør læse Peter Tudvads bog endnu en gang, så han bedre forstår Tudvads anliggende, og der er også god hjælp at hente i Lone Fatums kronik i denne sammenhæng, hvor det netop forklares, hvorfor Kierkegaards antismeitisme ikke er mere eksplicit i den publicerede del af forfatterskabet, når antisemitisme dog er en integral del af kristendommen.
Men Søren Faulov har også brug for mere stringens i sin egen argumentation. Som agnostiker kan Peter Tudvad dog ikke bebrejdes også at være "en utæmmet antikristen". Man kan ikke være begge dele. Ja, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er muligt at være både kristen og frådende antikirkelig som Kierkegaard. Men det er nok ikke de folkekirkelige kierkegaardsvogtere, du skal spørge om det.
God arbejdslyst. Du får en travl vinter.