“Stol aldrig på en statistik, du ikke selv har forfalsket”, sagde Winston Churchill, fordi statistikker er meget lette at mistolke og misbruge.

Og i forhold til artiklen her mangler der fx angivelse af, hvad folk helt nøjagtig er blevet spurgt om.

Og der er masser af fejlmuligheder, for resultatet af undersøgelsen kommer helt an på vinklen i spørgsmålet. Og de adspurgte vil i høj grad tænke i rettigheder:

Hvis man således spørger, om adspurgte synes, at en eller anden gruppe skal have ret til det eller det i en eller anden butik eller organisation, så vil svaret oftest være: Ja, naturligvis! (Skal homoseksuelle have ret til at blive gift i folkekirken? Ja, naturligvis!)

Men hvis man spørger, om vedkommende synes, at en butik skal have lov til selv at bestemme, hvilke varer den har på hylderne eller fører i sit sortiment, eller om det er rimeligt, at en organisation handler efter sit grundlag og formål, så vil svaret oftest være: Ja, naturligvis! (Må den økologiske bager godt have et begrænset sortiment og kun sælge hjemmebagt, økologisk brød, selv om kunderne ønsker billige, frosne rundstykker fra Hatting? Ja, naturligvis! Har trossamfund ret til selv at bestemme over deres formål, liv og praksis uden statens indblanding? Ja, naturligvis!)

Kresten Drejergaard er dog ikke som de fleste, for han går naturligvis ikke ind for rettigheder. Han er selvstændig som den lille kat i Piet Heins Gruk: Jeg er sgu min egen! Og så bliver der ikke plads til ånds- og trosfrihed, men kun tvang. Og det er kun praktiske hensyn, der gør, at han lader musene spille på bordet og ikke indfører tvangen med det samme ("Men det kommer man ingen vegne med. For tvang vil skabe et ramaskrig blandt præster.")

Og Drejergaards begrundelse for tvangens rimelighed er besynderlig: "Vil man have den bemyndigelse, må man også tage pligten til at vie – ligesom på rådhuset." Drejergaard kan altså ikke kende forskel på en kirke og et rådhus. Kan han heller ikke kende forskel på en synagoge eller en moske og et rådhus? Og skal jøder og muslimer så også have bemyndigelsen til at vie homoseksuelle og så derefter også pligten?

Det er naturligvis den enkelte religiøse organisation, som selv bestemmer, om der er grundlag for en religiøs handling eller ej. Og medlemskab er ikke nogen garanti for at få udført en handling, hvis der ikke er grundlag for det i organisationens regelsæt og praksis.

Jeg vil blot tilslutte mig Stefans argumentation. Godt brølt.
Selvfølgelig skal man tænke på spørgsmålets formulering.

YouGov laver deres undersøgelser ved at spørge ca. 1.000 mennesker i deres panel på ca. 40.000 mennesker. Panelet er sammensat ved at folk har meldt sig til på internettet. Folk bliver lokket til at melde sig til med at de kan få point for at svare på spørgsmål. De optjente point kan benyttes til forbrugsvarer i en shop hos YouGov, til et lotteri eller foræres som et bidrag til Børnefonden. Det fremgår alt sammen af deres hjemmeside her:
http://www.yougov.dk/yougov-panelet/deltag-i-panelet/

Den metode fungerer nogenlunde til visse undersøgelser - især undersøgelser af forbrugerholdninger. Den er komplet uegnet til undersøgelse af politiske emner, da der er tale om et udvalg af personer i panelet som er meget langt fra at være repræsentative for befolkningen. Især når det gælder spørgsmål som går på tværs af de kendte partiers officielle politik (det der nogle gange kaldes "samvittighedsspørgsmål"). Problemerne er mange:
- At internettet er medium udelukker systematisk en hel del deltagere
- Der er stor sandsynlighed for at folk med en stærk holdning er mere tilbøjelige til at svare på spørgsmål der er genstand for deres holdning, hvilket giver en skævhed i resultatet (YouGov sender spørgsmålene til flere end 1000 og venter så på at få nok svar - selvom de tjekker for alder køn og bopæl, så bliver det næppe nogensinde repræsentativt i den slags spørgsmål).
- De skriver selv at de holder sig "ESOMAR's" standarder. Det er en forening der fremmer lødige markeds- eller forbrugerundersøgelser.

Kort sagt: endnu en meningsmålings-artikel med tvivlsom relation til den virkelighed den udtaler sig om.

Det kan måske godt være, at YouGov's indsamlingsmetode ikke er den mest hensigtsmæssige, men der er nu også en tendens til, at nogle altid vil benægte en statistiks troværdighed, når den går deres egne holdninger imod.

Der er iøvrigt lavet statistik af andre bureauer, som viser den samme tendens, selvom tallene måske ikke er præcis de samme.

Stefan K. Søndergaard skrev:

Der er bare nogen der må indse at den danske befolkning generalt ikke er så fordomsfuld som biskopperne er.

Og det du siger med bageren, er så at hvis en bager ikke vil sælge brød til en præst skal han have lov at lade være.

Medens jeg trods alt mener, selve den ellers uhyrlige indførelse af homovielser eller kønsneutralt ægteskab ikke i sig selv er nok til at få mig til at træde ud af Folkekirken, har jeg hele tiden sagt, at hvis der skulle blive tale om tvang for præsterne, bliver jeg nødt til at træde ud af Folkekirken og arbejde for dannelsen af et kirkesamfund, der kan være den sande viderefører af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark. - Men jeg noterer mig, at også de homoseksuelles forening er klog nok til at lade være at kræve tvang. Hvem ville kunne glæde sig over en handling, der blev udført at en person, som var inderligt imod den?

Anker skrev:
Nej. Jeg talte ikke om kundens job, påklædning, udseende eller noget som helst i den stil.

Jeg nævnte, at bageren skal have lov til at sælge det produkt, der er særegen for hendes eller hans forretning. Fx hjemmelavet, økologisk brød. Og hvis kunden så vil have noget andet, må vedkommende handle i en anden forretning.

Og - men det skrev jeg ikke noget om, for jeg anser det for selvindlysende - hvis kunden vil have godt, frisk, økologisk og håndværksmæssigt hjemmelavet brød, som samtidig er frosset, maskinpakket i plastikpose og kun koster kr 9,95 for 20 stk, så har han eller hun et uopfyldeligt ønske.

Og forretningen har et problem, hvis den påstår, at den kan levere alt det på en gang.

Bent Christensen skriver: "Hvem ville kunne glæde sig over en handling, der blev udført af en person, som var inderligt imod den?"

For en gangs skyld er jeg fuldstændig enig med dig. Jeg sætter rummeligheden i Folkekirken meget højt, og så må den selvfølgelig også gælde for præster med en lidt anden bibelforståelse end flertallets. Jeg kan slet ikke se, at vi ikke skal kunne være i Folkekirken, selvom vi kan have lidt forskellige opfattelser på visse punkter - det må simpelthen være en naturlig del af en nutidig luthersk kirke.

Interessant - hvis man havde spurgt samme panel om, hvorvidt kirken skulle ligestille reinkarnationstanken med evangeliet i sin forkyndelse og sine ritualer.. F.eks. ved begravelser. Så havde der muligvis også være over 50% for. Det havde den danske folkekirke så at rette sig efter.
Mange ville nok også mene, at den præst, der ikke vil, skulle afskediges.
"Ligeværd for alle" siger ligestillingsministeren; men hvad med ligeværd for biseksuelle, for polygame o.a. hvis ligeværdet er afhængig af, at netop den livsform, de finder frem til, kaldes ægteskab??
Enhver definition vil udelukke nogle. Dette handler om at afskaffe kirkens definition - i kirken - og erstatte den med, hvad JA/NEJ-knappen for tiden lander på.

Karenerfaren skrev:

Lad os skifte perspektivet en anelse: Hvem skal bestemme perspektivet? For så vidt det er en logisk og i hvert fald handlingsmæssig uundgåelighed af moderne tænkning i "rettigheder", at magthavere (herunder flertal) kan bestemme det perspektiv, der kan anvendes, så meld mig ud af den samfundsorden.

Det bliver mig stedse mere uforståeligt, hvordan der som en komplet uskreven lov indskrives en naturlov for alle samfund i hele verden: Man skal rette sig efter de privilegerede forvaltere (præsidenter, ministre, valgte repræsentanter, dommere).

Udmærket mht. at få en given orden til at glide. Men fuldstændigt unaturlig for mennesker at tænke på den måde. Folk, der forsøger på det, burde kunne straffes mindst som miljøforbrydere.

En mulig ting kunne være at gøre en del af forvalteres (ministres m.v.) pension og formue afhængig af, om de træffer forkerte beslutninger som set med befolkningens vurdering. Der eksisterer ikke nogen naturvidenskabelig sandhed på et sådant beslutningsområde, men i allerhøjeste grad et endog mere gyldigt menneskeligt vurderingsområde. For hvis ingen kan sige om noget er rigtigt eller forkert, jamen så lader man flertallet bestemme.

Er det ikke præcis den demokratiske idealisme i en nøddeskal?

Lad os få tæmmet og kontrolleret forvalterne! Faktisk vil jeg være så ondskabsfuld at bringe på bane om ikke lige præcis sharia-lov er en tilsvarende bestræbelse i muslimske lande på at begrænse magthaverne? Den kunne måske iværksættes mere videnskabeligt end som så. Men moralen og hensynet er vel præcis det samme. Og ved at indse behovet for magthaverkontrol er muslimerne vel helt og aldeles foran os andre - en hårdkøbt erfaring!