Visse skoleledere vil ikke længere have, at eleverne deltager i skolejulegudstjenester med noget så anstødeligt(!) som ”Et barn er født i Betlehem” (alle vers inklusive) og Fadervor på programmet.
Den salme er skam meget anstødelig for alle os som er tilhængere af Johannesevangeliet og tror på at Jesus blev født i Nazaret!
Spøg til side.
Den uvilje der blandt visse er opstået mod at lade børn deltage i skolejulegudstjeneste (som efter min overbevisning er en tradition som er langt mere kulturelt end religiøst betinget) er altså noget hykleri, og en underkendelse af børns evne til at skelne mellem skidt og kanel.
Jeg har deltaget i en del af den slags gudstjenester som barn - uden at jeg er blevet et hak religiøs af den grund.
Det værste er imidlertid, når denne "censur af julesalmer" sker af hensyn til andre religiøse minoriteter. Med andre ord: "Muhammed skal skånes for salmer med kristent indhold, for han er jo et
muslimsk barn". Man har altså allerede taget valget for børnene - hvilken religion de tilhører - og det må de åbenbart rette sig ind efter. Vi har altså religionsfrihed i Danmark, men ikke for børn - dem skal skolerne kun lade eksponere for den religion deres forældre og allerede har valgt for dem.
Hvad om man lod ungerne vælge selv?