Analogien ville kun holde, hvis Kutte ønskede at få sin fordrukkenhed velsignet ved et særligt ritual i kirken. Og hvis Torben Ringgaard mente, at dette ville være passende.

Når Paulus siger, at havesyge, fordrukne m.fl. ikke skal arve Guds rige, så er det ikke svaghederne i sig selv, der afvises med så hårde ord, men det at man uimodsagt vil have lov til at blive i svaghederne.

Torsten Ringgaard rammer temmelig meget ved siden af. Der er jo ikke nogen, der betvivler Guds tilgivelse og kærlighed til syndere. Derfor skal kirken jo ikke forkynde, at tyveri, mord og ægteskabsbrud er i orden.

Stefan K. Søndergaard skrev:

Hvor ved du det fra?
Søren Hansen

Morten skrev:

Hvor skriver Torsten Ringgaard, at det er i orden?
Efter min opfattelse fortæller han med sin lille historie, som svarede godt til Jesu omgang med toldere og syndere og andet pak, at Guds veje er uransagdelige, og at mennesker ikke skal sætte sig op med fordømmelse mod andres søgen efter Gud.
Søren Hansen

shansen4 skrev:

Torsten Ringgaard drager den slutning, at når Gud elsker synderen, erklærer han også den syndige handling for at være ok.
Nu anser jeg ikke et homoseksuelt forhold for nødvendigvis at være syndigt. Men der er lang vej fra at erklære et homoseksuelt forhold i orden og til at ligestille det med ægteskabet.

shansen4 skrev:

Lastekatalogerne i kontekst. Søg på 'arve Guds rige'.

Paulus afviser der og mange andre steder etisk indifferens (antinomisme) begrundet i evangeliets frihed.

Torsten Ringgårds pointe er, at der ikke skal prædikes efterfølgelse for de "svage". Han mener, at når alle mennesker er gode nok til at modtage Jesu nåde, så skal de "svage" også bare blive ved med at leve det liv, de lever. Kudde skal altså bare fortsætte med at drikke, overfuse børnene og slå halsen af sine flasker mod bænken. Det er efter min mening ikke respektfuldt mod hverken Kudde eller hans omgivelser. Kudde skal have lov til at komme i missionshuset og få tilkendt syndernes forladelse og møde Guds nåde i fællesskabet der. Men han må også høre om efterfølgelse og forsagelse og få hjælp til at komme ud af et liv, der ikke er værdigt for nogen. Det svarer for mig at se bedre til Jesu måde at komme toldere og syndere i møde på. Jesus kommer og besøger os inden vi har fået styr på vores liv, som i fortællingen om Zakæus. Men han udfordrer os også i den grad til at leve retfærdigt og i efterfølgelse af ham.

Daniel Henoch Pedersen skriver: "Kudde skal have lov til at komme i missionshuset og få tilkendt syndernes forladelse og møde Guds nåde i fællesskabet der"

Hvordan får man syndernes forladelse i missionshuset? er det ligesom i Kirken ved Nadveren? Hvem "tilsiger" syndernes forladelse i missionshuset?
Faktisk anede jeg ikke, at IM beskæftigede sig med det.

PHA skrev:

Det er vel syndernes forladelse, som sangen i historien handler om - men nej, der var ikke en formel tilsigelse af syndernes forladelse, da jeg kom i missionshuset som barn - og det er der formentlig stadig ikke.

Daniel Hennoch Pedersen skriver:


Kære Daniel, al respekt for din fortolkning af min pointe. Men måske kunne du en anden gang skriver "jeg fornemmer / tror pointen er". Min pointe er, at Kutte levede i troen på, at han var Guds barn. Det er stort, syntes jeg. Og det på trods af, at flaskerne fulgte ham hele livet. Der er to ting, jeg hæfter mig ved i din kommentar. 1. Du skriver: "Han mener, at når alle mennesker er gode nok til at modtage Jesu nåde..." Nej Daniel, menneskets kvalitet spiller ingen rolle. Derimod tror jeg, at Gud er god og derfor tildeler os alle sin nåde. 2. Du skriver: så skal de "svage" også bare blive ved med at leve det liv, de lever. Kutte skal altså bare fortsætte med at drikke...Daniel, dit ord "bare" lyder for mig som ringeagt for et menneske, som "bare burde se at få styr på sit liv". Syntes du selv, det er så enkelt og ligetil. Det syntes jeg ikke, tværtimod. Men så er det jo godt, at vi har en almægtig Gud og far, der ikke har brug for vores små kræfter i hans evige projekt.