Er et stort og voksende antal kirkesamfund udtryk for, at kirken er mere splittet? Det har jeg svært ved at se den umiddelbare logik i, medmindre det drejer sig om en letkøbt definition af splittelse.
Jeg ser med stor glæde til, mens nye kirkesamfund i stort antal vokser frem og træder i tjeneste ud fra deres forståelse af det kristne evangelium, Opgaver er der nok af.
Tilmed er det min erfaring, at samarbejde og tolerance mod andre kirkesamfund er større, jo mindre kirkesamfundene er, og det peger jo så i en hel anden retning.
Hvis enhed i menneskelig organisatorisk forståelse er målet, så står jeg gerne af, for enhed for mig er, når vi er mange, som hver for sig - og gerne i mindre eller større grupper - søger den samme Gud, og denne almægtige Gud og Far så drager os mod hinanden.