Mon ikke problemet snarre er at de ikke kan finde job til samme formidable løn som de havde før? Jeg er da sikker på at der er rengøringsjob, kassejob og lignende, der er ledige - har man kun "erhvervserfaring" som ufaglært, så må man vel forvente at det er der, der ligger ledige stillinger.
Hvad garanti bør en politiker i øvrigt have for job i en krisetid? Alle andre må pænt stille sig i arbejdsløshedskøen og vente til der er noget til dem - skal politikerne springe den kø over? 4 måneder er ikke lang tid, hvis jeg sammenligner med dem der er ramt i min omgangskreds - de har typisk gået 6-18 måneder (mellemteknikere)

Pernille Frahm er uddannet lærer og har nu været jobsøgende i 4 måneder. Det er absolut normalt. Der er for tiden et ret stort overskud af lærere. Børnetallet falder og kommunerne hæver klassekvotienterne. Det er helt normalt, at der er 70 ansøgere til en stilling. Så ta' en tudekiks og stop klynkeriet.

Velkommen i den virkelige verden, der er mangel på arbejdspladser og kun de bedste får jobene og dem som arbejdsgiverne gider at omgåes.

Endnu en omgang "det er de andres skyld" fra Pernille Frahm´s side.

Ikke en eneste refleksion indad fra hendes side af, a la: "Gad vide hvad jeg skal have af kompetencer, før det kan betale sig for nogen at ansætte mig?"

Eller: "Hvilke job kan jeg mon forventes at få, med min uddannelse og erfaring som folkeskolelærer?"

Og hvad med: "Mon jeg i det hele taget kan få mig et job i den private sektor, nu da jeg absolut ingen relevant erhvervserfaring eller uddannelse har, og jeg samtidig bekender mig til den politiske holdning, at offentligt er godt, og privat er skidt?"

Pernille Frahm, jeg tror at ydmyghed, refleksion over egen gøren og laden, samt store mængder knofedt, er vejen til en løsningen på dit problem. Med mindre selvfølgelig, at du ser passiv offentlig forsørgelse som en løsning. En løsning som vi andre i parentes bemærket, betaler for.

Endvidere tror jeg, at fortsat "det er de andres skyld" - tænkning, er forhindrende for enhver løsning, hvor du selv ender med at skulle bidrage.

Men hvad - du kan jo se frem til din livslange pension fra om få år. En langt bedre situation at stå i, end de mange, hvis arbejdspladser bliver jaget ud af landet, af den nuværende regerings skatte- og afgiftshelvede. En regering som SF er en del af.

Jeg tror du får meget at reflektere over, hvis du vælger den strategi for dit liv udenfor Christiansborg. Så er det nok alligevel lettere på det personlige og egoistiske plan, at forblive i offerrollen.

Hvis man har været væk fra sit fag i tyve år,
kræver det stor efteruddannelse for at kunne bestride samme fag i dag!

SHJensen skrev:
... Selvfølgelig SKAL man have en (opdateret) uddannelse, for at kunne forvente at få et job. Jeg kan ikke se, at det er det modsatte, det handler om. Janteloven omtales i artiklen, og jeg synes, den også skinner igennem i argumenterne hos flere af debatørerne. Dertil fornemmer jeg, at nogle også går i et politisk ærinde i stedet for at debatere, at de folkevalgte er blevet tilført et ekstra handicap, når de skal ud i jobsøgning, netop fordi, de har udført et borgerligt ombud. Mvh.

Til Carstens kommentarer om at politikere udfører et borgerligt ombud må jeg sige at det er et frivilligt valgt borligt ombud. Politikere og herunder Pernille Frahm må bare erkende at det ikke er nemt at få et job idag - desværre - men sådan er verden for ALLE mennesker. At vi skulle have specielt ondt af politikere kan jeg ikke indse. Har man i øvrigt har været politiker over en længere årrække, hvad vist Pernille Frahm har været, så der står en pen pension og venter, hvilket der ikke nødvendigvis gør for alle andre personer på arbejdsmarkedet.

Derfor til eks-politikere: Stop klynkeriet og stil jer i arbejdsløshedskøen sammen alle andre mennesker og opdag hvor hård verden kan være udenfor Christiansborgs tykke og ugennemsigtige tykke mure - det er måske ganske sundt med en sådan erkendelse

”Jeg føler mig meget negativt stemplet som tidligere politiker, og jeg ved, at mange andre oplever det samme,” siger 57-årige Pernille Frahm.
Flere vragede pædagoger, sosu’er, ufaglærte, tømrer, smede, o.m.fl. kan ikke få job. Nu er Pernille Frahm havnet ude i det virkelige og barske liv, og må stille sig op i køen af almindelige arbejdsløse, som har stået i køen i årevis. Det er barskt og nedværdigende, men det er vel ikke mere synd for et tidligere folketingsmedlem end for alle andre i samme situation.
Vi har tilsyneladende ikke et samfund, der har til hensigt at ændre på disse forhold, det er synd for alle ledige uanset de kommer fra ganske almindelige menneskejob, eller fra "toppen" af samfundet. Det er bare ynkeligt at klage mere på egene vegne end på andres, og måske især når man kommer fra en side i samfundet, hvor man har givet udtryk for, at man kæmpede for de svageste i samfundet, nu er det måske solidariteten skal vise sig.

Det er måske meget sundt at den lovgivning, som stammer fra selvsamme sted. Kan mærkes på de personer som har været med til, at lave lovene?
Jeg ved ganske udemærket at PF (Pernille Frahm) måske ikke har været en særlig stor, eller særlig aktiv, deltager, i det politiske liv og specielt lovgivningen, i de sidste 10 år. Men at hun kun haft en passiv deltagelse, med udtalelser o.l. om selve lovgivningen. Men ingen reel indflydelse har haft på lovene, som kom fra V, K og DF.
Jeg har skam medfølelse med hende. Det er ikke let at skulle markere sig hårdt, i medierne, for at sikre sig en plads. Mens man er i det politiske liv. Og bagefter skulle indgå i en anonym tilværelse, som almindelig borger i samfundet. Hvis man ikke tilfældigvis er blevet bonkammerater, med erhvervslivs top. Og af den vej, kunne få en stilling med i lommen, når man forlader det politiske liv. Og den indstilling med at være bomkammeret med erhvervslivets ledere, har jo aldrig været røds, stærke side.

Men, mon ikke der findes et job til hende PF, i den virkelige verden. Hun skal bare igennem hele trædemøllen, på jobcenteret, først. Lærer lidt om jobsøgning og så måske en opdatering, af hendes 20 år gamle uddannelse. Måske på dagpenge. Pyha det bliver hårdt for hende.

Men, jeg er sikker på, at hun kan, eller ville, være verdens bedste samfundslærer. Hun af alle, burde jo kende alle tingene, fra det "virkelige liv" på Christianborg, hendes gamle arbejdsplads.

Man må håbe for PF, at hun har samlet lidt af "guldet" sammen, fra "de fede år", mens tid var. Så burde hun kunne leve livet ganske godt, bagefter. Men, hvis ikke hun har gjort det. Så kommer der nok "lidt tynde år", for hende. Det kan nu også være lærerrigt.

Men al held og lykke til hende, med at finde et anonymt job og en anonym plads, i tilværelsen. Men det bliver nok meget svært for hende. Se bare på denne artikel. Det må være lidt af rampelyset, som hun savner. For denne artikkel er bestemt ikke med til, at skabe ro omkring hende og give bedre chancer for et job. Tværtimod, mere rampelys på PF.
Og det er ikke mange skoler, eller andre arbejdspladser for den sags skyld, som vil have den slags rampelys på sig.

Carsten, du skriver at de folkevalgte er blevet tilføjet et ekstra handicap. Jeg kan se du selv ligger under for offerrollen.

For et tænkende væsen, der ser sig selv som kompetent nok til at indtræde i den lovgivende forsamling for Danmark, burde det overhovedet ikke være en overraskelse, at man nok er "lidt rusten" i forhold til sin tidligere arbejdssituation, når man efter en årrække forlader Christiansborg igen. Det er altså et kendt livsvilkår som er utroligt nemt at identificere, hvis man husker og ellers orker at tænde hjernen inden man træffer sit valg.

Ansvarligt tænkende mennesker - det er dem der ikke er fanget i offerrollen - erkender både de muligheder og de ulemper der er, ved de personlige valg man træffer. Som f.eks. at stræbe efter at træde ind som politiker på Christiansborg, med dertil hørende ansvar for Danmarks ve og vel.

Så altså igen, klynk på klynk. Pernille Frahm er endnu et af de mange ulidelige eksempler på dem der ønsker at køre på frihjul igennem tilværelsen. Går det godt, ser de sig selv som helte, går det skidt er det straks "de andres skyld". Hun skulle se at blive voksen - selv i en alder af 57 burde det ikke være en umulighed. Kun meget meget svært, med den tænkning hun lægger for dagen.