at man ude på landet er ved at komme til besindelse: at man ikke kan drive kirke for de ansattes skyld, og at udligningsordningen også er med til at holde kunstigt liv i noget, som ikke kan holde. I byen kan man forstå, at der må penge til kulturarvsdelen, som middelalderkirkerne er. Men ikke til gudstjenester med meget lav deltagelse.
Jeg har selv været med til at anbefale en kirke lukket i Blågårdens Sogn på Nørrebro i København. Vi har tre bygninger, som i følge den nyeste statistik fra Budgetudvalget passerer 60.000 personer igennem årligt (det er så alt, gudstjenester, kor der øver, bespisninger, kulturarrangementer), så det er ikke pga. manglende besøgstal, men fordi medlemsprocenten daler hurtigt i København (sognet er nede på 45%). Så kan det irritere mig at vide, at der samtidig sendes penge til sogne, hvor der er flere lønnede medarbejdere end kirkegængere til en højmesse....
Svend Hovard
formand for Nørrebro Provstiudvalg

Enig med Peter Hovard. På langeland bor der 14.000 mennesker. Der er 0 hospitaler/sygehuse og nu kun 1 folkeskole, men og hold nu fast: 26 kirker. Det er da en debat værd at vurdere, at man visse steder i landet skal køre mere end 100 km for at komme på en skadeklinik, mens man andre steder højst har 5 km til nærmeste kirke....

Jeg kan godt undre mig noget over dette københavneri. Jeg er formand for menighedsrådet i et lille landsogn. Det kan godt være, at der i nogle landsogne ikke er forfærdeligt mange kirkegængere hver søndag. Men man bør lige huske på to ting.

For det første taler vi her oftest om middelalderkirker. Det er bygninger, som skal bevares og vedligeholdes uanset om de bruges eller ej. Derfor er der meget lidt at spare ved at "lukke" dem.

For det andet bør man ikke bare se på antallet af kirkegængere, men også på medlemsprocenten. Her i sognet er 93% af indbyggerne medlemmer af folkekirken. Hvordan ser det ud hos jer på Nørrebro, Svend Hovard?

Stig skrev:

Men det er jo ikke en fejl ved folkekirken. Det er regionen og kommunen, der er ansvarlige for denne udvikling, og som min mormor plejede at sige: "Man skal ikke nødvendigvis efterligne det værste man se".

Hvor kommer den forståelse fra, at kirke handler om hvor mange der sidder på bænkene?
Vi kan overveje at lægge et rimeligt niveau for antallet af gudstjenester i de tyndt befolkede egne, men denne idé fra nogle provsters side er udtryk for et kirkesyn, hvor vi ikke længere forstår det, som kirken er og det den står for. Nemlig at den er en del af det bærende grundlag for den måde vi forstår tilværelsen på.
På landet, i langt højere grad end i byerne, er kirkerne en naturlig del af den måde vi lever på og forstår verden på. Det kan sjældent lade sig gøre at holde gudstjenester med 200 mennesker, som i visse bysogne, men gudstjenester er altså ikke det centrale kirken handler om. Det er en del af det kirken udvirker i et sogn på linje med konfirmationsforberedelse, minikonfirmander, bryllupper og begravelser, socialt arbejde, sogneaftener bare for at nævne nogle eksempler. Kirkens omdrejningspunkt er evangeliet og Guds riges forkyndelse og det foregår hele ugen på vidt forskellig vis.
Kirken er på landet, måske i langt højere grad end i byerne, en del af selvforståelsen og en del af livets rytme og hverdagslivet. Vi, der er en del af folkekirken, har alle ansvar for ikke at gøre det umuligt at være kirke i yderområder og de tyndt befolkede dele af landet.
Så kom igen - Der må kunne tænkes i mere end penge, når vi skal finde ud af, hvordan vi forholder os til kirkerne i de tyndt befolkede områder. Der er ting at tage stilling til, men begrundelser der blot baserer sig på penge og antallet af deltagere har glemt kirkens egentlige eksistens begrundelse.
Anne Bundgaard Hansen, Cand. theol, Samsø

Anne Bundgaard skrev:

Det er rigtig at kirke handler ikke om hvor mange, der sidder på kirkebænken, men det er dog alligevel symptomatisk.
Kirke handler jo heller ikke om at have en middelalderkirkebygning i hver eneste landsby, som ikke længere er det naturlige centrum for gårde med karle og piger.
Landsbyer er sjældent centrum og dermed er kirken midt io landsbyen heller ikke.
Her i Skælskør Provsti har vi 23 kirker til 18.000 folkekirkemedlemmer, hvor de to største sægne har de 7000, dvs. 21 kirker til 11.000. Det gør landsbykirkerne til en meget dyr fornøjelse og fratager samtidig de to store kirker en masse muligheder, simpelthen fordi der ikke er midler nok til at vedligeholde kirke og kirkegårde og hver have ansat organister, kirkesanger, graver og graverassistenter og muligvis præstesekretærer, hver kirke skal have klokker tilset hvert år, hver kirke skal have stemt orgel hvert år, hver kirke skal have tilset lydanlæg hvert år.
Skal der tilmed også laves lidt på kirken, uanset hvad næsten, så skal Nationalmusset spørges og det koster 250.000 kr. før der overhovedet er lavet noget.
Er det rimeligt i et sogn med under 200 sognebørn?
Det er ikke et spørgsmål om det giver mening at holde gudstjeneste for få, at være kirke for få, for det giver god mening, men er det hensigtsmæssigt at poste så mange resurser ind i så lille et fællesskab på bekostning af andre tiltag. Er det rimeligt at vi bruger 1/3 af alle midler på de døde og endnu 1/3 på døde bygninger, når så mange mennesker kunne have større glæde af andre tiltag?
Sognestrukturen med middelalderkirken er blevet en hæmsko.

Andreas Christian Jensen skrev:

NEJ! Det er kun en detalje. Meget vigtigere er faktisk, at det her i sognet er en absolut selvfølge, at alle børn bliver døbt og konfirmeret. Hvilket bysogn kan sige det?

Andreas Christian Jensen skrev:

Rigtigt! Men det har jo INTET med en evt. kirkelukning at gøre. Der er jo ingen mennesker i Danmark, som ved deres fulde fem vil foreslå, at vi river middelalderkirker ned eller lader dem forfalde. Dvs. vedligeholdelsen af bygningen, tilsyn med klokke, orgel osv. vil koste præcist det samme, uanset om kirken bruges eller ej. Så hold op med at komme med sådan noget.

Lars J. Helbo skriver: "Der er jo ingen mennesker i Danmark, som ved deres fulde fem vil foreslå, at vi river middelalderkirker ned eller lader dem forfalde."

Nej, det er der forhåbentlig ikke. Kirkernes stand er idag langt bedre end den var for 100 år siden. Jeg vil dog ikke blive overrasket, hvis man også kan blive nødt til at lade enkelte middelalderkirker forfalde eller nedrive, da der fremover sikkert ikke bliver flere penge til vedligeholdelse af alle mulige bygninger. Tidligere så man ikke så nøje på den slags; det er faktisk kun de sidste 100 år man er begyndt at værne om gamle bygninger, og måske kan simpel pengemangel eller andre vurderinger gøre, at man igen må lade "overflødige" bygninger nedrive.
Mange tror, at gamle kirker er fredede, men det er ikke tilfældet for de fleste.

PHA skrev:

Kig lige her:

http://jura.ku.dk/crs/nyheder/middelalderkirker/

Så længe kirken er i brug, er den ikke fredet. Men i det øjeblik den bliver lukket, bliver den automatisk fredet. Dvs. de kære provsters forslag er i bedste fald kassetænkning.

Lars J. Helbo skrev: Hold selv op med at komme med noget! Hvor gammel er du lige???

Læs hvad jeg har skrevet og forhold dig til det skrevne og ikke det, du tror du kan læse ud af det.


Det er muligt at det vil koste det samme, men spørgsmålet er om det er folkekirken, som skal betale for en lukket kirke. Nu behøver man heller ikke at skride helt til en kirkelukning. Man kan i nogle tilfælde nøjes med at gøre kirken til en lejlighedskirke, lade pårørende selv passe gravsteder, hvis de ønsker gravsteder sådan et sted etc.

Folk ved deres fulde fem vil hurtigt holde op med at poste penge i bundløse huller.


Det siger jo ikke i sig selv noget. Hvis der var 1800 sogne med kun 10 sognebørn, som alle lader deres børn døbe, rykker det jo ikke ved det faktum at den økonomiske udgift ikke ville være hensigtsmæssig.
Et sogn må være nogenlunde selvbærende i min optik.