Moderen med barnet i favnen, madonnaen, er ikke et billede på Guds livgivende kærlighed - hun ER Guds livgivende kærlighed.

En kvinde er en enfoldig treenighed:

Kvinde = Mor, Brud og Datter

Mor har Livet i den ene hånd og Liget i den anden

Bruden har Kærligheden i den ene hånd og Skam i den anden

Datter har Sandheden i den ene hånd og Ære i den anden



Livet skabes når Far befrugter Mors Legeme med Vilje, Døden indtræder når Viljen forlader Legemet.

Det er altså Fader-Moder der giver os Livet, og skilsmisser er dødbringende.

http://www.anthropos-ecclesia.org/

I Tranholms artikel om tv-programmet "De unge mødre" har hun en kommentar til kvindens moderskab generelt: "... men hendes moderskab er voldsomt undertrykt og på det nærmeste foragtet ...". En af hendes pointer er, at samfundet ikke giver kvinden mange "muligheder for at føle sig lykkelig med at være mor".
Som jordemoder og cand.mag. har jeg i mange år arbejdet med denne problematik, som Tranholm forklarer ud fra en kristen synsvinkel. Min synsvinkel er menneskeretslig, og jeg støtter mig til FN-konventionen, CEDAW, som Dansk Kvindesamfund regner for kvinders grundlov, og som udpeger de områder, hvor samfundet ikke bør diskrimenere den kvindelige del af befolkningen.
CEDAW er et tillæg til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder af 1948 og er en fortsat gældende målestok til sikring af, at kvinder samfundsmæssigt kan fungere på lige fod med mænd. Art.4 handler om særforanstaltninger for at opnå ligestilling og særbestemmelser til beskyttelse af moderskab, og art.5 omtaler moderskabet som en samfundsfunktion.
Hvordan kan moderskab forstås som en samfundsfunktion?
Det er vel indlysende, for uden moderskab har intet samfund en fremtid. Landets sundhedsvæsen gør da også daglig en indsats for, at den enkelte kvinde ikke dør i forbindelse med svangerskab og fødsel.
Hvorfor er jeg så enig med Tranholm i, at moderskabet er undertrykt?
Fordi denne samfundsindsats alene er rettet mod den enkelte kvinde som en (svag) person, der skal have hjælp og således ikke mod, at moderskabet generelt skal respekteres som samfundsfunktion.
Kulturelt kalkulerer vi ikke med, at kvinder, der involverer deres krop i svangerskab, fødsel og den nærmeste tid derefter, egentlig er en helt unik befolkningsgruppe, der befinder sig i en bestemt livssituation.
I mangel af bedre har min forskningskollega og jeg foreslået at kalde denne situation for 2-i-1-krop-situationen.
At rumme et liv i og så nær på sin krop, som gravide, fødende og ammende kvinder gør, er både samfundsmæssigt og filosofisk en særlig situation at være i, og regner vi på tidsrummet fra, at kvinder indretter deres hverdag på at være i denne situation og indtil barnet er "sig selv" (vi foreslår 1-års alderen), vil der i ethvert samfund til enhver tid befinde sig omkring 1 % af befolkningen i denne situation.

Der er ingen tvivl om, at J Aa Møller er en god jordemoder, når hun skriver, som hun her gør.
Men der er et andet vigtigt problem i forhold til de fødende kvinder i Danmark. For nylig så vi det illustreret i en tv-udsendelse om fødsler på danske hospitaler.
Nemlig det, at jordemødrene tilsyneladende lærer, at de skal tale hårdt til de fødende kvinder, som om de var børn, der skulle opdrages på gammeldags maner. Det har jeg selv set og hørt,og nu så jeg det igen i denne udsendelse, hvor jordemoderens tone var sådan over for den fødende, når hun i sin ekstremt pressede situation kunne virke "urimelig". Udsendelsen stillede ikke spørgsmålstegn ved denne tone, men det gør jeg.
Det burde da være elementær begynderlærdom på jordemoderskolerne, at man behandler en fødende kvinde med almindelig menneskelig respekt. Fasthed, ja, men ikke hidsigt og foragtende tonefald.
Men måske bliver hele hospitalsbehandlingen forvirret og umenneskelig, fordi medarbejderne ved, at det samme hospital, som hjælper børn til verden og redder liv, også dræber børn, som mødrene og/eller socialrådgiverne og lægerne ikke synes behøver at blive født, selvom de er undfanget.

J Aa Møller skrev:

Disse mangler en klar logisk sammenhæng mellem ret og pligt.

Hvis man starter fra en ende af, og giver børnene ret til at blive født, så har far og mor pligt til at lave og føde nogle børn. Hver eneste rettighed man tildeler børnene forpligter de voksne og samfundet...i bryllupskammeret går alting op i en højere enhed og helhed, og det gælder selvfølgelig også for ret og pligt.

Jeg kalder denne fordeling af ret og pligt for de universelle børnerettigheder og voksenpligter.

Ægteskabet er f.eks en børnerettighed og en voksenpligt, hvilket den Onde Stedmoder og hendes slemme børnemishandler regering har lidt for svært ved at forstå.

Nu kunne jeg godt tænke mig, at skribenten fremlagde dokumentation på 1) at det hovedsagelig er de veluddannede kvinder der ser "De unge mødre" 2) at de er sterile (for at bruge skribentens ord) og 3) at de er jaloux på pigerne, fordi de i hemmelighed selv har et ønske om at få børn. Det må stå fuldstændig for skribentens egen regning, hvorvidt HUN personligt har haft disse motiver, men at pålægge andre kvinder disse motiver, er patetisk. Lad mig først og fremmest påpege, at pigerne i programmet, langt fra er ressourcestærke, og langt fra har langtids planlagt deres liv, før de fik børn. De fleste af pigerne er blevet gravide ved uheld, og så vidt jeg ved, bor ingen af pigerne sammen med den mand (eller de mænd), der er far til barnet (børnene). Samtidig har et stort antal af pigerne efterhånden fået deres barn tvangsfjernet, og de har næsten allesammen været i kommunens søgelys, fordi der var tvivl om deres forældreevne. At være ung mor, hænger generelt sammen med pigernes opvækstforhold, der har været præget af omsorgssvigt. Lad os lade være med at romantisere dem! Og lad mig så lige tilføje, som en veluddannet kvinde, der er over 30 år og ingen børn har, at det langt fra er alderen der påvirker fertilitetsklinikkernes popularitet. Årsagen skal især findes i mænds nedsatte sædkvalitet (som det er tilfældet med min mand), eller hormonelle sygdomme hos kvinder (der på ingen måde hænger sammen med alderen). Min mand og jeg har prøvet at få børn i 5 år, og fordomme som dem skribenten viser i dette indlæg, gør det bestemt ikke lettere. Det ville være rart, om man - bare en gang i mellem - gad gøre sig den ulejlighed, rent faktisk at sætte sig ind i de mennesker, som man kaster mudder efter. Især som kristen!

Susie Daugaard

Susie skrev:

Mand kunne godt få det indtryk, at Iben Tranholm mener mand bør bruge den maskuline kraft til at gå i krig og myrde, mens kvinden står for ansvaret med at give Liv.

Tak for kaffe, Iben Tranholm. For nu at sige det ligeud: Hvem i alverden tror du, du er? At skære de veluddannede kvinder over en kam - at bedømme en stor gruppe af kvinder lige så unuanceret, som du siger, de bedømmer gruppen af unge mødre? (Du brugte virkelig ordet "sterile"? - pinligt).

Og din tale om det "hellige moderskab" virker dybt provokerende - måske vi også skulle gøre det til et sakramente? "Fødselsretten" - det lyder som en fødselspligt. Vi har rigeligt med børn i verden, som det ville være værd at tage sig af.

Når vi hører på Kirsten her, får vi bekræftet, hvor kolde og uforstående danske, (kultur)protestantiske kvinder kan være.
Deres hjerter er hårde som læder. Vi må bede til Gud om, at Han vil optø deres hjerter med Sin ånd.
Mændene har meget af ansvaret for, at de er blevet sådan. Kom på banen, Adam, så kvinden igen kan finde ud af at være kvinde.

Frans Mikkelsen skrev:

Så "(kultur)protestantiske kvinder" er kolde?
Det må så stå for din egen regning.

Men jeg giver Kirsten ret i at det er en artikel gang makværk hvor forfatteren påstår at kvinder der har taget en uddannelse og har deres på det tørre materielt set. Åbentbart ser med misundelse på de kvinder i det program.
Det gør jeg så ikke. Det er et hundeliv at føde børn ind i den verden der.
De har en høj risiko for at blive tvangsfjernet. Og den med at de, åhh, er så meget mødre for deres børn, at de har opgivet uddannelse og selvforsøgelse. ???
Det er sørme gode værdier at give videre til sine børn. Og selv en førsteårsstuderende inden for sociologi. Ved at de børn er med næsten 100% risiko er dømt til at følge i deres mors (og farens ) fodspor i deres liv.
Er det noget at stræbe efter?

Fødselsret når der er flere milliarder i verden? Og når der er en spirende middelklasse på vej flere steder. Så er der ikke mange resourcer at gøre med.
Det er egostisk at sætte børn i verden når der ikke er plads til dem der er .
Men det er vel underordnet, bare der bliver født flere børn der kan "kristnes".
Så er kvaliteten af deres fremtid dårlig.