Hvorfor skal Niels Egelund altid udtale sig om ting, som han tydeligvis ikke har forstand på? Jeg kender ikke hans kompetancer i detaljer; men de omfatter i hvert fald ikke de frie skoler.

For et stykke tid siden var han ude med en påstand om, at en friskole, der afløser en nedlagt folkeskole, normalt lukker igen efter få år - uanset at der findes omfattende undersøgelser, der beviser det stik modsatte. Hans argument var, at når en folkeskole nedlægges pga. manglende/vigende elevgrundlag, så vil elevgrundlaget også mangle til den nye friskole.

Det er trist, hvis man i universitetsverdenen kan komme igennem med den slags pseudoargumenter. For det første er der stor forskel på elevbehovet. En folkeskole skal i fremtiden have mindst 450 elever, en friskole kan fint drives med 100. For det andet er det jo ikke den samme skole. Friskolen vil måske starte nogenlunde der, hvor folkeskolen lukkede; men den er jo ikke statisk. Der kommer nye mennesker til og med tiden udvikler den sig. De to "detaljer" overså professoren.

Tilsvarende her. En kristen friskole er jo ikke en lukket klub, hvor det handler om at holde alle andre ude. Tværtimod, den bygger på et budskab, som er for hele folket. Hvis der kommer børn fra ikke-kristne familier, så betyder det jo, at disse familier gennem børnene bliver påvirket af budskabet. Det kaldes vist en form for mission.

Det grundlæggende problem er nok, at Niels Egelund opfatter en skole som en institution, der skal levere en tjenesteydelse. Det skal være effektivt og billigt, derfor skal skolerne være så store som muligt. Det giver mulighed for en effektiv undervisning i store faglige enheder. Lidt ligesom de store svine- eller kyllingefarme.

Tilsvarende opfatter han de frie skoler som alternative biokost-forretninger, hvor dem der ønsker det kan få en anden ydelse mod en højere pris. I den tankegang er det klart, at alle der ønsker en alternativ ydelse skal passe på, at de kommer ind i den rigtige forretning.

Men i virkeligheden er det jo helt anderledes. En friskole er ikke en forretning, hvor man sælger en færdig, alternativ vare (det kunne man måske sige om nogle privatskoler - men Niels Egelund forstår jo heller ikke forskellen mellem privatskoler og friskoler). Nej, en friskole er en levende organisme, der påvirker hele det omgivende samfund. Den bygger på et værdigrundlag, en samfundsopfattelse, et menneskesyn og dybest set handler det om at sprede budskabet herom. Set herfra er det da kun en fordel, hvis skolen får adgang og indpas i familier, der endnu ikke har modtaget budskabet.

I artiklen bruges både begreberne kirkelige / ikke-kirkelige subsidiært kirkelig baggrund, og kristne / ikke kristne. Hvad menes der? Er der tale om børn, der ikke er døbt, eller om døbte kristne, der ikke forholder sig aktivt til kirken? Eller hvad? Ser man på det samlede medlemstal i folkekirken, frikirkerne og den katolske kirke er procentandelen af ikke-kristne i den danske bebolkning vel stadig temmelig lav!

I Hebræerbrevet 10:25, giver Gud kristne kommandoen "Lad os ikke give op møde sammen, som nogle har for vane at gøre, men lad os opmuntre hinanden, og så meget desto mere, som du ser den Dag nærmer sig." Kristi legeme er en integreret del af undervisningen af børn, hjælpe forældre i pleje og uddannelse af børn i åndelige spørgsmål. Eksponering til noget uden for familiens struktur, i dette tilfælde lyden bibelske undervisning fra kirke og søndagsskole, er godt og nødvendigt. Så uanset hvilken type institution for læring, vi vælger, forældrene er i sidste ende har ansvaret for deres børns åndelige uddannelse. En kristen skolelærer kan være forkert, kan en præst og søndagsskolelærer være forkert, og forældre kan være forkert på en bestemt synsvinkel teologisk. Så når vi lærer vore børn åndelige ting, de har brug for at forstå, at den eneste kilde til den absolutte sandhed er Skriften (2 Timoteus 3:16). Derfor, måske den vigtigste lære, vi kan lære vore børn er til at følge eksemplet fra de Bereans der "undersøgte Skrifterne hver dag for at se, om hvad Paulus sagde, var sandt" (ApG 17:11), og til at teste alle ting, de er underviste-uanset kilden-mod Guds ord (1 Thess 5:21).

A O Andersen skrev:

Man er vel ikke nødvendigvis at betragte som værende "kristen", hvis man er døbt. Langt de fleste mennesker jeg kender, som har fået deres barn døbt, har ikke gjort det på baggrund af religion/kristendom, men på grund af at det er en tradition, og noget "som man bare gør". Det gør ikke dem, eller børnene kristne i nogen som helst udstrækning. Det samme er i øvrigt tilfældet mht. konfirmationer, hvor ungerne når alt kommer til alt blot gør hvad der skal til for at få en stor fest og en masse kontanter og store gaver. Der er ingen af dem som bliver konfirmeret af religiøse årsager, eller rent faktisk mener, endsige forholder sig til, hvad det egentlig er de foretager sig ved selve kirkehandlingen. Det er ren "going through the motions". Jeg gjorde det selv da jeg var en 14 årig dreng, selvom jeg ikke troede for fem flade ører på det gejl som vores præst havde prøvet at fylde os med i et års tid. Jeg ville ønske at jeg havde haft modet til at sige til mine forældre dengang, at jeg var fløjtende ligeglad med om det var en familietradition eller ej, og at jeg i hvert fald ikke ville spilde hver fredag morgen i et helt år på at høre på noget jeg synes var nonsens, for at sidde og lyve om hvad jeg troede på i en kirke, for at jeg kunne få en fed racercykel, et lækkert musikanlæg med store højttalere og en ny Fender el-guitar og kontanter nok til at støbe grundlaget for en fed Interrail tur et par år efter.

Af hele den berøringsflade jeg har, både socialt og arbejdsmæssigt (og jeg har en større berøringsflade end de fleste), er det et meget, meget få som erkender sig som værende "kristne". Langt den overvejende del er reelt non-religiøse, og det er jeg temmelig overbevist om også er gældende på et bredere nationalt plan, selvom der naturligvis kan være niveauforskelle forskellige steder i landet.

Det er en overfladisk gang generalisering, du præsterer her:
Citat:"Der er ingen af dem som bliver konfirmeret af religiøse årsager, eller rent faktisk mener, endsige forholder sig til, hvad det egentlig er de foretager sig ved selve kirkehandlingen."
Jeg har gennem årene haft med over 2000 efterskoleelever at gøre, og der var ret mange, der havde overvejet deres holdning, inden de lod sig konfirmere. Alle kan vel komme i tvivl, men som en præst sagde: "Du skal ikke love, at du altid tror på Gud, for det kan du ikke. Men du skal vide, at Gud tror på dig."
mvh Mogens Højmark

Dillahunty skrev:

Du har nogle meget lave meninger om dine medmennesker. Jeg tror faktisk, at konfirmanderne gør sig flere tanker end som så. Det er bare svært at udtale dem offentligt i et samfund, hvor religion næsten er et tabu.

Mit indlæg var ikke rettet til A.O.Andersen, men til Dillahunty - selvfølgelig.