Teori og virkelighed

Teori og virkelighed.
Jeg kan godt forstå, at Hans F. Bech med den rolle, han har spillet i forbindelse med Danmarks udsendte soldater, bliver nødt til at forsvare den måde, som man nu udfører arbejdet på. Det håber jeg, at han har tænkt grundigt igennem først. Det betyder dog ikke, at hans mening om en feltpræsts opgave er den eneste rigtige. Uanset om man har været i yderste frontlinie og kender ”krigshelvedet” på egen krop, må man vel ytre sig. Ellers ville det jo betyde, at alle andre end de ca. 30 ansatte præster, måtte have en mening om emnet. Men desværre nedgør han jo andres mening, for vi kan da ikke alle være ved fronten.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, de helt aktuelle forhold, men jeg mener, at feltpræster ikke må kunne forveksles med soldater. De må ikke bære våben. De skal ikke befinde sig i kamplinien. Det sidste ville jo svare til, at der skulle være en præst ved siden af en røgdykker i en farlig brand, eller at en præst skal stå ved oprationsbordet ved en farlig operation på hospitalet.
Da jeg i sin til var officer og bevæbnet med pistol, blev det fortalt, at den isæt var til brug mod ens egne soldater, som var til fare for de øvrige. Som forsvarsvåben er den en parodi i en krig.
Jeg er ikke i tvivl om, at feltpræster bag fronten og i en lejr har store opgaver at løse, på samme måde som præster i Danmark har store opgaver at løse, hvor livet er svært for menneskene.
Alternativet for en luthersk kristen må være, at man uddanner sig som soldat og deltager som soldat på dennes vilkår. Ens kristne sindelag har man som alle andre steder mulighed for at udøve blandt soldaterne; men man er soldat – ikke feltpræst.
Søren Hansen