Hvis man tror at man kan lave videnskabelige undersøgelser af virkeligheden ved at læse i biblen, trænger man til at få sit hoved undersøgt.
Der er videnskabeligt set ikke noget til hinder for at man undersøger den hypotese at homoseksuelle eller hønseavlere har en "itugået seksualitet". Men at tro at man kan undersøge den hypotese ved at læse i biblen er tåbeligt.
Det er ydermere fordomsfuldt og potentielt skadeligt at udbrede en sådan opfattelse af homoseksuelle. Uanset hvad der måtte være grunden til at man bliver eller er homoseksuel snarere end heteroseksuel, så inviterer den slags tåbelige opfattelser til fordømmelse og afvisning af homoseksuelle. Det kan vores samfund ikke være tjent med. Vi kan heller ikke være bekendt at behandle en minoritet på den måde.
Vi har alt for mange bitre erfaringer med de sociale konsekvenser af den slags fordomme om bestemte minoriteter.