Det er uacceptabelt,at universiteter (i modsætning til gymnasiet)forsøger at holde fast i fagligt og akademisk niveau, når nu ikke alle kan følge med. Som en fissenistisk undervisningsminister en gang krævede: Hvad ikke alle kan lære, må ingen lære.

Gør som gymnasiet - glem det faglige, arranger fester, sangaftenener, der fejrer de lokale x-faktoristiske stjerner, drukture til udlandet og lad dem snyde alt det de vil til daglig og til eksaminer - de vil jo bare have et godt resultat.

Og ansat nogle fissenistiske surrogatmødre, der kan tage sig af børnene.

Selvfølgelig føler man sig som håndværker søn, anderledes blandt akademiker børn.

Men som akademiker søn, føler man sig også anderledes blandt hånværker børn.

Spørgsmålet her er hvorfor man fejlagtigt antager at hoveds vej er bedre end kroppens.

Nå nu man selv sidder i en stor varm bygning konstrueret og bygget af menesker der er gået kroppens vej,
godt nok med hoved dybt begravet i bøger, men er akademiker så snæversynet?

hvis ja, var det måske bedre at de kom i håndværkerlære og fik en krop at have hoved på.

@Michael, som skrev "Men som akademiker søn, føler man sig også anderledes blandt hånværker børn."
Dette var også min første tanke, da jeg så artiklen. Man føler sig selvfølgelig bedst tilpas i et samfund, hvor man kender jargonen, de sociale koder, værdierne o.s.v.
Desværre har vore regeringer, specielt den forrige, leflet for det akademiske. De har været så snobbede på det punkt, at de har bragt mange mennesker til fallit både økonomisk og menneskeligt, ved ensidigt at vurdere boglig kunnen over alt andet. Det er umådelig trist for dem, det er gået ud over.
Man kunne håbe, at den røde regering ville se anderledes på det og have en mere arbejdervenlig indgang til tingene. Men nej, snobberiet fortsætter og dermed derouten for de danske universiteter, som snart ikke kan kaldes universiteter mere, og for håndværksfagene og andre uddannelser, som er blevet bevidst forsømt og i snobberiet.

Michael skrev:

Jeg kender det godt. Arbejdertøsen blev akademiker - og "lovløs" begge steder. Jeg var voksen og vedholdende, og heldigvis - men tilfældigt - udstyret med en læseballast, for uden var det ikke gået. Jeg har ofte tænkt på, at det ville have været en fordel med et akademisk dannelsesår (som tidligere)inden det akademiske studie påbegyndes. Det kan enten ligge i gymnasielt regi, eller kobles til universistetet som et forudgående år. Jeg ville foretrække det sidste.
Jeg mener, at det er et kendetegn på et civiliseret samfund og dets sammenhængskraft, at universitetet er en reel mulighed for alle, og er der et problem, så kan og skal det løses!

Mange tager et års pause efter gymnasiet. Det kaldes sikkert misvisende et "fjumreår". Det står enhver frit for at bruge et sådant år på at erhverve sig akademisk dannelse, hvilket kan være en god ide, hvis man har tænkt sig at læse videre og ikke har fået noget af denne dannelse med sig hjemmefra.
Så det er en god ide Gull-Maj kommer med til dem, der måtte ønske det.
Imidlertid må studenten selv finde ud af det. Det vil være selvmodsigende at lægge det ind under gymnasieundervisningen, ja blot undervise i det, da en universitetsuddannelse netop er kendetegnet ved, at det er den studerendes selvstændige indsats, der skal føre frem til en bestået eksamen. Skoletiden er endegyldigt forbi, når man træder ind i universitetsverdenen.

Det er dermed urealistisk at tro, at universitetet kan være en reel mulighed for alle. Det kan det kun være, hvis det nedgraderes til en købmandsskole (hvilket nogle politikere har haft travlt med at prøve på). Universitetet må og skal være for de selvstændigt tænkende, dygtige, ja aller dygtigste og mest studieegnede personer i samfundet. Ellers mister det helt sin berettigelse.


Gull-Maj skrev:

Clausny skrev: "Universitetet må og skal være for de selvstændigt tænkende, dygtige, ja aller dygtigste og mest studieegnede personer i samfundet. Ellers mister det helt sin berettigelse." Og hvor er jeg enig.bv Vi må ikke slække på universitetsniveauet. Vi må hellere sætte overlæggeren lidt længere op.

Men det er en rigtig god idé med et dannelsesår efter studentereksamen eller HF, men det skal bestemt ikke ligge i HF. Det kan ligge i tilknytning til et universitet, men også her er jeg meget enig med Clausny: Lad den unge selv vælge. Lad den unge selv beslutte sig for programmet for det år - og kald det aldrig mere etfjumreår, for i virkeligheden er det et modningsår for de fleste, der vælger det og så er det nedsættende at kalde det et fjumreår.

Bjarne Nederby Jessen

Hvis undersøgeren har sin observation fra medicinstudiet, kan der være en ganske væsentlig usikkerhed i konklusionen.

En pige af mit nærmere bekendtskab startede tandlægestudiet på KBHs Universitet.
Den første tid af tandlægestudiet er slået sammen med de medicinstuderende.
Hun var en af de få, der bestod stopprøverne på det første år, og med flotte karakterer.

Hun droppede ud.
Og skiftede til - Kunsthistorie.
Hun kunne ikke holde stud. med.erne ud. De var ubehagelige. Mobbere. Afskyelige personager.

Hun er ikke af håndværkerbaggrund eller ufaglært familie.
Begge hendes forældre er overlæger på Københavns store Hospitaler.

Stud.med-eres ubehagelige personlighed lover ikke godt for patienterne.
Der mangler i høj grad en grundig bestået personlighedstest som adgangskriterie for, at komme ind på studier, der munder ud i en killerlicense.

Og det er ikke kun stud med. Det er også stud jur og stud psyk. Muligvis andre.

At smedens søn ikke føler sig hjemme blandt studiekammeraterne er ikke sært. Kammeraterne har været vant til fra helt små, at man i hjemmet snakkede sammen om alt muligt. Man spiste sammen og læste højt for børnene. Det sker ikke i alle hjem. Smedens søn er bagud allerede fra skolegangens begyndelse. Hans ordforråd var lille allerede, da han var 7 år. Han kan indhente noget af det ved at læse meget i fritiden fra omkring 4. klasse, men det er desværre ikke moderne mere. Derfor.
Heine Schmidt, talepædagog

Gull-Maj skrev:

Jeg er ikke enig med dig.

Et civiliseret samfund sørger for, at universiteter er meget nøje med, at sikre samfundet, at der KUN optages de 100 % egnede, der vil være 100 % velegnede til at bestride hvervet som den titel åbner til, som de kan opnå med et stykke papir på studiet.

Heine skrev:

Hvad hulen er det for noget sludder?