Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Forum: Andet
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Lektier/hjemmearbejde

shansen4, publiceret d.14/02 00:46 (for 4 mnd. siden)
Lektier/hjemmearbejde.

Efterfølgende skrives på grund af det lille notat i KD den 13. feb., hvor Rasmus Jarlov(K)(det var vist en gang kommunisterne) citeres for dette:” Langt de fleste forældre vil og kan udmærket godt hjælpe deres børn med deres lektier...” fra Politiken.dk.

Lad mig først kort give nogle af mine erindringer om emnet. Jeg var så heldig, at mine forældre havde seminarieelever boende, som kunne hjælpe mig, da jeg gik i mellemskolen. Mine forældre kunne ikke hjælpe.
Jeg har så oplevet, at familie, som gik i gymnasiet måtte have hjælp af deres forældre, som heldigvis var folkeskolelærere.
Selv lykkedes det mig at blive folkeskolelærer, hvor jeg i årevis har pålagt eleverne urimelige lektier; det erkender jeg, men det var et produkt af en gammeldags skolekultur.
Så kommer jeg til mine børn, som jeg dog ikke har hjulpet ret meget, men bedt dem om at få deres lærer til at lære dem, hvordan de skulle gøre.
Nu gælder det børnebørnene, som ofte udbeder sig hjælp til opgaver, hvis indhold de ikke forstår, og det gælder også forældre og bedsteforældre.
Jeg har også læst for nylig, at universitetsstuderende ønsker lektiehjælp.

Hvad nytter det at forældrene gerne vil hjælpe, hvis lærerne ikke er dygtige nok til at tilrettelægge lektier for eleverne. Dette emne har jeg talt og skrevet om i årtier, og der er også blevet foretaget undersøgelser af lektiers omfang osv. Tilbage i 60’erne viste en undersøgelse at spand fra 2 – 7 timers forbrug pr. dag hos mellemskolebørn.

I anden forbindelse har man brugt begrebet ”Ulvetimen” om en periode, hvor børn og forældre skulle klare mange ting i hjemmet. Et emne kunne være lektier. Disse har ofte været årsag til gråd og tændersskæren og vrede, fordi de ikke er tilpasset elevens forudsætninger.

Der er en mærkelig opfattelse, at jo flere lektier børnene har, jo bedre er læreren eller skolen. For mig er det faktisk omvendt. Færre lektier giver en bedre skole. Det er der undersøgelser, som viser. Lektier ligner lapperier på mangel af skoletimer. Målene for undervisningen sættes så urimeligt højt, at lærerne føler det nødvendigt at give lektier for.

Problemet tårner sig imidlertid om dagen efter, hvor lektierne ikke har kunnet udføres eller ikke er blevet udført. Hvis disse netop skulle være grundlaget for undervisningen, og halvdelen af en klasse er dårligt hjemmeforberedt, hvordan kan man så gennemføre en forsvarlig undervisning.

Forleden hørte jeg om en HF-kursus, hvor lektier var skåret ned mest muligt. Resultatet var forbedring på alle parametre, og eleverne var glade med højere udbytte.

Så lige lidt om hjemmearbejde, som efter min opfattelse en noget andet end lektier. Lektier er noget som alle skal udføre 100%, fordi de skal bruges i næste time. Hjemmearbejde kan udføres i langt friere og over længere tid. Det kan være større friere opgaver eller frivillige sværere opgaver i diverse fag, men ikke noget alle skal udføre.

Rasmus Jarlov slutter så af med en antydning af, at Københavns Kommune nu vil begå overgreb på alle, idet han citeres for:”..vil kommunen nu overtage opgaven for alle”. Altså, forældrenes ansvar fjernes, tror jeg han mener. Hvis kommunen nu gav tid og plads til lektierne, så kunne forældrene hjælpe med hjemmearbejdet. Men bedst vil det blive, når lærerne lærer at give eleverne opgaver for, som svarer til deres standpunkt.
Søren Hansen
Pens. overlærer
Del Link
flexblock

Omgangsformer i læserdebatten

Hjælp os med at sikre en god tone i læserdebatten. Når du deltager i debatten på Kristeligt Dagblad, indvilliger du i at følge disse regler.

1. Tal til andre, som du ville tale til dem i virkeligheden.
2. Undgå at lægge andre for had.
3. Overse personlige fornærmelser og kontakt administrator.
4. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatindlæg.
5. Vælg et passende brugernavn.
6. Videregiv aldrig personoplysninger.
7. Debatten skal holdes på dansk.
8. Overhold reglerne for ophavsret.
9. Kristeligt Dagblad er ikke ansvarlig for dit indhold.
10. Kristeligt Dagblad må benytte indlæg fra læserdebatten.
11. Bidrag til en god debat.

Læs reglerne for deltagelse i læserdebatten

August 2010
Netredaktionen, Kristeligt Dagblad
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​