Det er dog en besynderlig vinkel Egon Lausen ser hele denne sag fra. At kirkeministeren skulle være blevet særligt dårligt behandlet eller endog mobbet, det har jeg meget svært ved at se. Det omtalte samråd med ministeren og kirkeudvalget var tværtimod forbilledligt mht. spørgsmålene. At der bliver stillet spørgsmål, der ligner hinanden, er jo kun naturligt, når ministeren svarer undvigende. Jeg har set andre samråd, hvor spørgerne i langt højere grad gentog sig selv.
Sagen er jo, som Egon Lausen skriver, at regering og folketing suverænt bestemmer ægteskabslovgivningen her til lands. Men at det er kirkeministeren - eller ligestillingsministeren - der skal drive denne lovændring frem, er da lidt besynderligt, eftersom det jo i grunden er en opgave der ligger under social- og justitsministeriet. Manu Sareen og regeringen bruger hermed folkekirken som trækdyr for en lovændring, der således risikerer at splitte folkekirken endnu mere, end den er.
Og så må en kirkeminister, der vedholdende bryster sig at at ville lytte til alle, men som alligevel på forhånd har besluttet sig for en kontroversiel lovændring, forvente at blive voldsomt kritiseret. Læg mærke til, at 5 af 10 biskopper har kritiseret lovforslaget for at behandle folkekirken som noget nær en forvaltningsmyndighed, herunder Kresten Drejergaard, der ellers er lovforslaget venligt stemt. Burde en minister, der roser sig af at lytte, ikke slå en smule koldt vand i blodet?
Nej, at der skulle være tale om uanstændig mobning, det er ganske langt ude i skoven.
