Hvis argumentationen bliver for simpel, er tænkningen også for simpel - og det gælder da især med denne teologiske kortslutning hos Peter Olsen og Børge Haahr Andersen.
Men diskussionen afslører det pinagtige, at enten er Gud ikke fuldstændig almægtig (og for nogen dermed ikke længere Gud), eller også bliver det svært at skelne mellem Gud og Satan...
Et eksistentielt dilemma!
Sognepræst Henrik Guldbrandt Kjær

Guldbrandt skrev:

Det måtte jo ske!
Selvfølgelig findes der nogle gudsforgående vrøvlehoveder blandt danske teologer
og Olsen og Andersen har nu indskrevet sig i raritetskabinettet...

Guldbrandt skrev:

Jamen de to præster har vel ret, kristeligt set.
Hvis ikke en fugl falder til jorden uden hans vilje, gør 77 mennesker det vel heller ikke.
Men det viser jo bare hvor syg kristendommen er.
Og det er endda en af de bedre blandt religioner.

Det er åbenbart ikke alle teologer, der har foretaget det paradigmeskift, som os andre: Skiftet fra en mytologisk-religiøs tilværelsesforståelse til opfattelse, baseret på (natur)videnskab.

Som nu Peter Olsen med sin udtalelse om, at Gud bruger ondskaben for at kalde syndere til omvendelse.Det må han (Olsen altså) gerne mene for min skyld, men han skal bare ikke forvente, at vi andre hopper på den. Som så mange andre religiøse forklaringer på, hvad der sker omkring os, blokerer den for en dybere forståelse.

Hvis Vorherre virkelig vil kalde syndere til omvendelse, kunne han vel bruge nogle helt andre og mere menneskevenlige metoder, skulle man mene. Med sin forsimplede, nærmest stupide forklaringsmodel er Olsen blot med til at få endnu flere mennesker til at vende sig bort fra kristendommen. For hvem kan dyrke en Gud, som lader unge, uskyldige mennesker dø for at få andre til omvende sig? Kærlighed er det bestemt ikke.

Guldbrandt skrev:

http://www.youtube.com/watch?v=6IrtdLukslY&feature=g-all-f

Jeg synes, med videoen her, det bliver let at skelne.

Men du har naturligvis ret i at ethvert forsvar af Gud må lægge til grund, at han ikke er almægtig (eller ikke er god, eller er ligeglad), for ellers falder man i dette problem hver gang, man øjner ondskab og uretfærdighed. Det er jo oldgammel filosofi - og utroligt at det stadig er relevant.

Han led med de sårede og døde med de dræbte. Han sørger med os allesammen. Han er parat til at tilgive Breivik hvis han angrer. Men det skete ikke med Hans gode vilje.

Kære Henrik Guldbrandt

Jeg forstår så glimrende din indvending, men da du, ligesom de to herrer du nævner, er præst, må du kunne give en fyldestgørende besvarelse af følgende udsagn: "Mon der sker en ulykke i byen, uden at Herren har gjort det.". Som præst er du helt sikkert klar over, hvor det udsagn står ligeledes også dette citat: "Hvem taler, så det sker, uden at Herren har befalet det? Udgår ulykke og lykke ikke af den Højestes mund? I en engelsk, for en dansk sammenhæng ganske provokerende, version lyder det: "It is the Lord who helps one and harms another.". Der er skrevet tykke bøger over dette tema, og professorer fornøjer sig med at spille overherrer omkring "svarene" via eksempelvis Teodicé-problemet. Simpelt er dette spørgsmål på ingen måder, tværtimod. Det provokerende, udover de teologiske uenigheder, består vel i, at det ikke bliver fremført særligt "sjælesørgerisk". Når det er sagt, husker jeg også noget med et tårn, der faldt ned over nogle galiæere. Jesu svar, da han bliver spurgt om skyldighed er, at de ikke var større syndere, men ...citat; "..., hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.". Altså ikke noget med at være en større synder end andre, men et spørgsmål om - omvendelse. Men måske opererer præster slet ikke med den form for Kristus-argumentation længere? Et andet spørgsmål. Hvis ikke Gud i sidste ende har styr på Satan, hvilke perspektiver har det for menneskeheden samt de umanerligt mange eksempler på ondskab, der igennem historien er piblet og stadig pibler frem? Er lidelsen så bare meningsløs? Er det dette evangelium præster skal prædike? Jeg plæderer ikke for, at man hovedløst skal sige; der er nok en mening med det. Men det kan være ligeså koldt og brutalt, nærmest ondt at sige; der nok ikke en mening med det. Summasummarum. Ydmyghed ift. spørgsmålet, det er nok ikke den ringeste tilgang. Men tak om du vil forklare mig, hvorfor de citerede ord ikke er pillet ud af Bibelen, når de tilsyneladende for en stor del af præstestanden ikke giver nogen mening. Så er det da vanvittigt, at bibeholde dem. Kunne der ikke laves en Bibel, hvor kun det som liberalteologerne mener bør stå er nok? Man ville vel ende med en ret billig udgave med ét citat på et blad: Gud er kærlighed. Anden teologi er der, så vidt jeg kan se, ikke tilbage.

Hvordan kan nogen undre sig over, at medlemmerne forlader Folkekirken i hobetal?

The lunatics are running the asylum.

Thomas skrev:

Hvis han var der hvorfor stoppede han det så ikke?
Jeg vil ihvertfald gerne tænke om mig selv, at jeg havde stoppet det hvis jeg havde haft evnen til det.

På baggrund af udenrigsminister Villy Søvndals forslag om indførelse af en boykot-mærkning af varer fra israelske bosættelser, er det blevet mig magtpåliggende at offentliggøre tre mails, som jeg i lang tid har gemt bort i en skuffe.

”Dem vil jeg ikke turde lade blive kendt,” har jeg tænkt. Deres indhold kan blive fordrejet og skabe sorg hos nogle mennesker, som allerede er hårdt ramt af en himmelråbende tragedie.

Den danske udenrigsminister forsvarer imidlertid sit forslag om den statsligt arrangerede boykot-afmærkning af israelske varer med følgende:

”(Boykot-) afmærkningen skal tydeligt vise forbrugerne, at disse varer er produceret under forhold, som ikke alene en dansk regering men også de europæiske regeringer siger nej til; så er det op til forbrugerne, om de vil købe de varer eller ej!”

Lad mig i den forbindelse åbne skuffen for de tre gemte mails og lad dem hermed blive kendt:

En kristen fra byen Vanse i Norge sendte sidst i juli 2011 følgende (første) mail til en trosfælle i en anden norsk by:

”Natten til den 22. juli 2011 sad jeg og læste aviser på nettet. På TV2 var et billede af Norges udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, som stod på Utøya foran et stort skilt med ordene: BOYKOT ISRAEL. Jeg læste, at Jonas Gahr Støre ved en lejlighed udtalte: ”Palæstinenserne skal nu have deres egen stat; okkupationen må ophøre, muren skal rives ned – og det skal ske nu!”

De unge tilhørere på Utøya jublede, og en af ungdomslederne, Eskil Pedersen, erklærede, at ’den norske ungdomsbevægelse ønsker herefter at gennemføre ’en ensidig økonomisk boykot af Israel fra norsk side.”

Denne (første) mail slutter: ”Jeg tog billederne af udenrigsministeren foran skiltene ’Boykot Israel’ ned mellem kl. 03:35 og 03:48 den 22. juli 2011.”

Samme dag udførte den høje, blonde nordmand, Anders Behring Breivik sin frygtelige massakre på øen Utøya, hvor han koldblodet henrettede blomsten af Norges socialdemokratiske teenage-ungdom -

en tragedie, der råber til himlen! Profeten Amos har et forfærdende spørgsmål i den forbindelse.

Han spørger: ”Mon ulykke sker i en by, uden Herren står bag?” (3:6).