Tak til Iben Thranholm for denne fremragende artikel om gudbilledligheden i ægteskabet! Jeg har aldrig set det så præcist, sandt og bibelsk beskrevet!
Marianne Lodahl Mortensen

lodahl skrev:

Så har du ikke set meget i denne verden.

Det har altid undret mig, at teologer - hvad de fleste præster i DK er - i sådan en grad kan ignorere al teologisk forskning, når de kommer ud af universitetet og skal forsvare deres tro.
Enhver teolog ved da hvad forskningen siger om teksternes tilblivelse og betydningerne af ord og vendinger, semitisk jura og kultur, men vupti, så læser de lige pludselig bogstavligt og/eller uvidende igen, når de kommer ud af universitetet.

Naturligvis kan teksten om manden og kvinden, som skal blive ét kød bruges - også i en vielse af samkønnede. Det ærgrer egentlig også mig, at den er røget ud.
Teksten kan i øvrigt sagtens læses uden at gudsbilledligheden er (tve-)kønnet. Det er ikke særlig sandsynligt, men teksten kan faktisk godt læses sådan. Gudsbilledligheden udfoldes jo også senere, og da har det pudsigt nok intet med køn at gøre, men har nu med skelnen mellem godt og ondt at gøre.
Derudover er det to forskellige (vidt forskellige) skabelsesberetninger, som ikke umiddelbart kan sættes i forlængelse af hinanden. 1 Mos 2 er ikke en forlængelse eller fortsættelse eller uddybelse af 1 Mos 1, men derimod en anden version for at prøve at forstå det uforståelige.

Men derudover vil jeg gerne give Iben Thranholm ret i, at vielsesritualet er blevet for tamt og blevet et mærkeligt forsøg på at tækkes nogle mennesker, som alligevel ikke ville kunne acceptere ritualet.
Tag dog skridtet fuldt ud og anerkend samkønnet ægteskab i stedet for at væve rundt i vaghed.

Guds billedlighed er ikke af legemlig karakter. Gud er Ånd. Kristus er Guds udtrykte billede, siger Skriften. Jesus er ikke en tvekønnet person, men en mand af jødisk herkomst og gengiver et billede af Gud som ånd, ikke ved at have menneskelige kønsorganer, der passer til hinanden. Han ønsker, at vi hver for sig skal genspejle Gud. Han og Faderen er eet. I et legemligt perspektiv ville den katolske præstestand være mindre fuldkommen end ægtefolk.

claes flach skrev:

Det er der vist heller ingen der har påstået i 5000 år...

Det er dog mageløs læsning. Noget af det bedste jeg har læst om den ongoing debat om vielse af homofile.

Et meget sigende udsagn, som jeg synes indrammer et af de absolutte hovedformål med menneskets eksistens og kaster et interessant lys over den ophedede debat omkring homovielser. Jeg bliver nødt til at nedfælde egne tanker omkring dette problematiske forhold.

Jeg kan sagtens forstå, at mange argumenterer for homovielser. Netop når det holdes op imod kærlighedsbudet, som er så favnende, at selv problemstillingen omkring homovielser kan bruge kærlighedens ingredienser.

For at gøre problemstillingen tydeligere vil jeg gå en mere kommunikativ vej, som denne artikel også læner sig kraftigt op ad. Jeg er stor iagttager af de kommunikative aspekter, der omgiver denne verden. Vi ser kommunikation i alt (tale- og skriftsprog, musik, politik, grafik, sport, show osv), og graver man bare lidt dybere ned, vil man se, at det hele udspringer af den samme kommunikative opskrift. En todelt opskrift som baseres på interaktionen mellem afsender og modtager. Den der iscenesætter, og den der inddrages. To enheder, der er afhængige af hinanden - skabt til hinanden.

Min pointe er, at jeg er ret sikker på, at det er med dette todelte aspekt for øje, Gud har skabt mennesket og alt det, der omgiver det. På samme måde som kommunikation nærmest er gennemsyret i alt det førnævnte - det ikke-menneskelige - er det også tilfældet i menneskeheden. Manden er skabt som den arbejdende/iscenesættende, kvinden som den forsørgende/inddragende - fysisk som menneskeligt. Det var i hvert fald en ubetvivlelig tilgang i gamle dage - i dag i knap så udbredt grad.
Netop det faktum holdt op imod nutidens tendens til at ændre kønsrollerne sætter kommunikationsforholdets iscenesættende og inddragende aspekt, der er afhængig af hinanden, i perspektiv.

Jeg vil ikke modargumentere de fordele, der ligger i, at manden i dag er mere forsørgende og kvinden mere arbejdende, men blot prøve at belyse problematikken i samfundets udvikling. Mens udviklingen implicit forsvarer sig selv ved stadig at opfylde kærlighedens bud, blot med en mere udtalt sammenblanding af det todelte kommunikationsaspekt, finder vi altså stadig en noget mere rollebaseret opskrift i de andre omtalte kommunikationsaspekter, vores verden er omgivet af. Disse aspekter, hvis to integrerede poler helt naturligt tiltrækker hinanden, er nogle grundlæggende forhold, vi mennesker ikke kan ændre meget ved - modsat de menneskelige.

Med indførelsen af en kirkelig velsignelse af homovielser tror mange, at vi følger med tiden og gør det rigtige for menneskeheden.
Jo, vi følger med tiden, men tiden, hvor vi selv kan bestemme menneskets udvikling, hjælper tilsyneladende ikke menneskeheden.

Jeg tror, det bedste for os mennesker er at genfinde nerven i den kommunikative opskrift, den ikke-menneskelige del af verden er omgivet af, og lade os inspirere, så vi tjener kærligheden og menneskeheden med det samme iscenesættende og inddragende spændingsfelt.