, siger Martin Mosebach. Og med tanke på hvilken fantastisk kunst der kommer fra Nord Korea og Saudi Arabien, så fristes man til at give ham ret! Vi husker jo også allesammen med længsel den sprudlende kunst som væltede ud af Østtyskland: bøger som hyldede partiet, billeder som hyldede industrien, teaterstykker som hyldede partiet, digte som hyldede partiet og statuer som hyldede industrien. Ak ja, de dage er desværre ovre!

I stedet for at forbyde blasfemi, så er der her et alternativt forslag: hvis Mosebach i den grad ønsker indskrænkninger i friheden, hvad så med at forbyde katolicismen? Så ville Mosebach vel blive kreativ og kunstnerisk produktiv? Eller er det mon bare sådan at han ønsker andres rettigheder indskrænket - ikke hans egne? Er han bare en skide fascist?

Mosebachs hykleri kender ingen grænser:
Hvaffor noget? I det meste af de sidste 1000 år har de fleste europæiske lande haft blasfemi love, i en eller ande form, som blev indført af kristne for at beskytte kristne. Hvordan er det at vende den anden kind til? "Hvis du siger noget jeg finder stødende, så bliver du smidt i fængsel" - er det nu det, kristne kalder "at vende den anden kind til"?

Hvorfor har vi ikke et ord for når troende siger noget som støder ikke-troende? Folk som Mosebach vil sikkert sige at ikke-troende er beskidte undermennesker som fortjener langvarig tortur i helvede. Mosebach vil næppe gå med til at indskrænke hans egen ret til at svine andre mennesker til, for mennesker er værdiløse, dem må man gerne svine til, men overtro skal respekteres. Det eneste der betyder noget er religioners totale, uimodsagte magt og indflydelse.

Trusler om helvede er helt i orden.
Dødstrusler mod folk som tegner Muhammed, er passende.
Repressalier mod folk ikke spiser kiks på den rigtige måde, er ikke udtryk for sindsyge.
Hærværk mod kunstgallerier som udstiller Serrano's "Piss Christ" er passende.

Men at sige at Muhammed løj når han påstod at han fløj på en bevinget hest, det er fuldstændigt uacceptabelt!

Moderne biologi, geologi, kosmologi, fysik, jura og filosofi er alt sammen groft blasfemiske overfor alle mulige religioner. Løsningen er ligetil, ifølge tilhængere af blasfemi lovgivninger: universiteter skal kun undervise i teologi.

Det er vel på tide at der skabes et alter, hvor Gud respekteres!!! Det er vel også vigtigt at skelne mellem humor og blasfemi. Hvor humor jo godt kan være en behagelig tvist og uddybelse af ens gudsforhold og blasfemi kan være en krænkelse af positive sandheder!?
Men, hvad er det Martin Mosebach hentyder til? Er det ikke at en nation som bruger blasfemi udhuler værdier og at et sådant samfund i længden ikke kan bestå? Et samfund som til stadighed udhuler det fundament den er grundlagt på må jo i sidste ende smuldre. Et samfund som ikke kender sin identitet må jo gå til grunde.

Når man taler om blasfemi og blasfemilove, bør det ikke glemmes, at den ene religions gud er den anden religions djævel.
Kristent set er Islam ekstremt blasfemisk og vice versa. Et samfund, der med rette kaldes et samfund, må vælge, hvilken gud, det tror på. Det er simpelthen umuligt at respektere både Herren og Muhammeds Allah.
Så pr. konsekvens er det at forbyde hån af religion det samme som at forbyde religion. Medmindre man altså vælger Én Gud at ”beskytte” med forbud mod blasfemi. Det giver mening, hvorimod generel gudefredning er absurd. Det er imidlertid mest sandsynligt, at den absurde løsning bliver fremtiden, for vores nuværende samfund baserer sig i stadig stigende grad på absurditeter. Find derfor sammen i ægte kristne fællesskaber. Det er de eneste steder, meningsfuldheden kan overleve.

Constantine skrev:
Indtil for ca. 1100 år siden var kristendommen stort set ukendt i Danmark - det var ase troen der regerede. Derefter udhulede kristendommen det fundament og de værdier som samfundet hvilede på. Gik samfundet til grunde - eller forvandlede det sig bare langsomt, næsten umærkeligt, til et lidt anderledes samfund?

Indtil for ca. 150 år siden var demokrati stort set ukendt i Danmark - det var kongen og herremændende og de rigeste bønder som besluttede det meste. Der var tider med noget der lignede slaveri (stavnsbånd), der var tider med noget der lignede teokrati (enevældet). Ihvertfald var kvinder og fattige sat næsten helt udenfor indflydelse på alt der vedrørte mere end landsbyens kortsigede mål. Det var det fundament som samfundet byggede på, og det blev undergravet og udhulet og udslettet af fortalerne for demokrati og kvinders stemmeret. Gik samfundet til grunde? Måske, men det var da kun godt!

Jeg troede at det nuværende danske samfunds fundament var f.eks. ligestilling og demokrati. Begge dele kan dårligt eksistere uden ytringsfrihed. I Mosebach tilfælde, d.v.s. det tyske samfund, der burde behovet for ytringsfrihed da være endnu mere tydeligt, men istedet taler han for forbud mod blasfemi, hvilket lyder lidt som nogle af de forbud man så i 1930'erne.

Nej, blasfemi undergraver ikke samfundet - blasfemi lovgivning undergraver samfundet.

Efter 1000 år med forbud mod blasfemi, så er det nu på tide med et forbud mod at sige noget positivt om religion. Det vil også opfylde Mosebach's krav om fascistisk indskrænkning af den personlige frihed og tanke- og ytrings-friheden.