http://gatesofvienna.blogspot.dk/2008/11/making-sense-of-ramadan.html
Arrangementet er jo en fejring af Islam og bør som sådant give et oprigtigt billede af livet i Dar al-Islam , så vi ikke behøver at rejse til eksempelvis Syrien for at opleve det.
Det er ret tvivlsomt om specielt mange muslimer tror på nogle som helst af de historier, for de kender dem ikke. Muslimer ved ikke særlig meget om deres egen religion - der er ikke tradition for indføring i den religiøse baggrund som vi har i Danmark ift kristendommen, hverken i den islamiske verden eller blandt muslimer i Danmark. Det fungerer på overskriftsniveau, propagandistisk - naturligvis med baggrund i at rigtig mange ikke kan læse og skrive, eller ikke har kunne historisk set - som vi kan se i en række muslimske lande opfatter man jo skolegang som noget nær unødvendigt, højere skolegang forbeholdt nogle meget få, der så kan fortolke teksterne. Du har slet ikke det samme, selv hos aktivt troende muslimer, som man kan se (eller det ved jeg sker, også i dag) hvor man f.eks i en indre missions familie, en jehovas vidner familie o.lign samles og kan sidde og læse højt af biblen om aftenen.
Man kan virkelig blive overrasket over muslimers (manglende) viden om deres egen religion. Jeg tror langt de fleste danskere, også ærkeateister der har gået på superalternative skoler og aldrig opsøgt viden om kristendom, kan nævne minimum 5 historier fra GT, og kender til Jesus liv i overskriftsform. Det tilsvarende ser man slet ikke hos muslimer.
Islam er en ideologi. Det er ikke defineret af, hvad en muslim ønsker det skal være, men snarere af, hvad det er. Ingen ideologi er over kritik, især en, der eksplicit søger politiske og sociale dominans over hver person på planeten, anvidst og brugt på adskillige måder af muslimer, bygget op med konspirationer, historiske fejltagelser for at nærme sig sin uhellige alliance med socailisterne.
Muslimer er individer. Jeg lidenskabeligt tror på, at ingen muslim bør blive skadet, chikaneret, stereotypes eller behandles anderledes overalt i verden, alene på grund af deres status som en muslim. Men det er ikke underligt at man argumenter og ligger sin grund til at den muslimske intergration ikke kan lade sig gøre, selv manu sareen sagde dette.
Svineri, ganske enkelt. Islam er lig med vold, terror og ufred. Når folk "flygter fra krig" er det jo ofte islam de flygter fra, f.eks Afghanistan og Somalia, så tager de "flygtende" bare en mildere form med sig, der udvikles og ender i det samme i de lande de flygter til.
Ramadanen er historisk og helt erkendt et arnested for krig, uro og terror. Muslimer siger det selv, man REGNER med der sker ting og sager før under eller især efter. Ligesom fredagsbønnen.
Og det svineri, det ucivilisatoriske pis, dette arnested for ufred og krig, det vil DR altså fejre, som en "folkefest", og vi er pisket og tvunget til at betale for lortet?
Ak, disse hjernedøde kultur-marxister.
Meget har muslimer i Danmark ind imellem skullet lægge religion og kultur til. Men Danmarks Radios omklamring af islam op til den stort anlagte Eid-fest på mandag aften i DR-byen i anledning af ramadanens afslutning skraber da en hidtil uset bund af nedladende kulturimperialisme forklædt som tolerance.
Kristne kredse er forståeligt nok blevet knotne over projektet. Ikke mindst set i forhold til, hvordan kristen og/eller traditionel national kulturformidling i stigende grad er blevet udrenset fra DR.
Imidlertid er det slet ikke det mest forstemmende. Det er det syn på emnet, DR på sin egen hjemmeside selv ufrivilligt giver udtryk for.
Her lokkes der nemlig på helt klassisk turistbenovet vis med “medrivende mellemøstlig musik”, de der mørklødede folk har jo bare rytme i kroppen. Nå ja, der er også noget dansk hiphop, for det er jo nok lige det, Mujaffa og hans fætre vil have.
På lige så klassisk selvfed 90er-ironisk vis lokkes der under den popsmarte overskrift “Let’s Eid” derudover med »eksotisk mad, beduintelte, egyptiske trommer, vanvittigt søde kager, kameler, gejlede BMW’er og alt muligt andet.« Så hvis det kan være de beklemte kristne en trøst, lader DR da til at have en næsten lige så blasert tilgang til islam som til kristendommen.
Påfaldende nok nævnes der derimod ikke et ord om én af de traditionelt helt centrale dele af Eid-festen, nemlig slagtningen af et lam. Det oplevede jeg selv for nogle år siden i Tunesien, hvor blodet bogstavelig talt flød i gaderne - men det ville måske give lidt for voldsomme mindelser om DRs egne fyringsrunder?
Til gengæld er muslimer åbenbart set fra DR-byens chefkontorer ét stort fedt af gangsta-attituder, trommedans og sjove dyr. Uanset at Koranen bevisligt ikke omtaler BMW’er, og at verdens største muslimske land, nemlig Indonesien, da vist heller ikke ligefrem er overrendt af kameler.
Det eneste, muslimer i i denne sammenhæng åbenbart ikke er, er helt almindeligt velintegrerede og arbejdsomme medborgere. Eller omvendt så seriøst troende, at det gør noget - foretagendet ligner jo ikke just noget, Hizb-ut-Tahrir ville se på med milde øjne.
Det er således svært at se, at troende muslimer reelt skulle kunne bruge sådan en gang klistret projektmageromklamring til ret meget. Til gengæld kan de konstatere, at den kække attitude overfor dem klart overgås af det selvhad pr. stedfortræder, der synes at være projektets egentlige drivkraft.
»Det er på tide, at du prøver at feste med nogle andre«, hedder det således. Helt bortset fra, at det må vel både kristne, muslimer, jøder, asatroende og almindeligt gudløse i dén grad selv om, har vi så her også den klassiske kulturradikale talen ned til alle de forventeligt intolerante hvide danskere, den demonstrativt dårlige samvittighed på vegne af alle dem, der da aldrig i nær samme grad som vores lille kreds af kreative mennesker kunne drømme om at spise noget lækker eksotisk mad og lytte til medrivende musik.
Så var man pessimistisk anlagt, kunne foretagendet da på sin egen bagvendte måde godt tænkes at give fornyet selvsikkerhed til særligt fanatiske muslimer med forestillinger om, at den dekadente vestlige verden er slap og står for fald. Omvendt kunne man da også godt ønske sig, at vestlige kulturinstitutioner turde tage ved lære af andre kulturers tro på deres egne værdier og vilje til at kæmpe for dem.
S: Mogens.
Ja der er noget galt i Danmark, Folketingets formand Mogens Lykketoft, sender varme hilsener til Muhamedanerfesten, Folketingets stillen lokale til rådighed for denne ”hedenske” fest, Danmarks Radio rydder sendefladen for at dække en Hedensk fest, I Københavns Kommune har man været nødt til at udstede forbud mod at ansætte familiemedlemmer, børnehaverne var ved at udvikle sig til rene Familieforetagender, for en tid siden blev det afsløret at flere ansatte havde 2 arbejdspladser, altså ikke fysisk, men oppebar løn fra to arbejdspladser, nu er der et forfærdeligt ”Ynk og Tænders gnidsel” over at folk falder ud af dagpengekøen,
Mon ikke der er mange der TÆNKER:
Mogens Lykketoft og betonsocialisterne kan ikke forstå hvorfor Socialdemokratiet går tilbage, jeg synes det er nemt at forstå, når man har forladt alt det som Partiet stod som garant for, det vi kalder de gamle dyder, LO formanden udtrykte det tidligere med ordene: ”Vi har sejret ad helvede til.”
Det ser ud som om Socialdemokratiet sammen med Landssvigerpartiet Radikale, vil have Danskernes religion og kultur nedbrudt og kasseret hurtigst muligt ved hjælp af RP’ere og halvmuhamedanere i magtfulde stillinger og som endemål den Danske befolkning udskiftet med Mellemøstens og Afrikas bærme, til evig forsørgelse her i Danmark.
Danmarks Radio burde tage navneforandring til ”Al Jazzera” eller ”Korankanalen” i det hele taget i medieverdenen synes der også at være Nepotisme, ellers er det svært at forstå hvordan flokken af såkaldte ”Journalister” alle ligner hinanden som snydt ud af Enhedslisten eller måske er det arbejdsløse ”Pravda medarbejdere” der her har fået et job, man ser det tydeligt når de som ”Den Spanske Inkvisition” afhører en stakkel fra et af de borgerlige partier, især de kvindelige har svært ved at skjule foragten for en stakkels ”Dansk Folkepartimedlem” når de stiller det ene perfide og dumme spørgsmål, mens de stryger med hårene når en fra Socialisterne stiller op, da sidder man ofte tilbage med tanken: ”Hvorfor F….. spørge hun ikke om DET eller det.”
Et formiddagsblad afslørede at der i Københavns kommune var mange der bestred 2 arbejdspladser, altså selvfølgelig ikke fysisk, men de hævede løn som om de havde gjort det, men så er det jeg spørger om hvad er udgangen på den historie, hvor mange arbejdspladser ligger der skjult her, og hvad er udgangen med hensyn til ”dobbeltlønnen” er den betalt tilbage, eller er det bare ”synd for dem” nu de lige havde vænnet sig til indtægten.
Det ville gøre formiddagsbladenes afsløringer mere relevante hvis man ind i mellem ligesom gjorde status, f. eks en gang om måneden. Der var også for længere tid siden en sag med ”hjemmehjælperes” misforståelse af hvad arbejdet gik ud på.
Og til sidst denne ynk over ”dær er ingen arbej og få” – den røde regering siger ellers at de bare, populært sagt, skal se at få ”fingeren” ud, så lige inden de når faldlemmen, efter FIRE Års lediggang, så vil 8 ud af ti finde ud af at det alligevel lykkedes at finde en udvej, så de bliver fri for at sælge ud af ”overforbruget” og ellers vil regeringen da træde til med en billet til Jordbærplukning eller Granskæring og Juletræsfældnig hvis vi stadig har lov til at fejre jul.
Vanviddet kender ingen grænser, men vi finder os i det…..!
Vores kultur afgiver terræn til de mest totalitære kulturer i verden. Det er ganske ligegyldigt, om vi forholder os "kompetent" til den omstændighed, eller ej: Islam på dansk grund er et legeme, der fortrænger, uanset vores mere eller mindre vellykkede respons.
Det er ikke på neutral, eller muslimsk, grund, striden står. Det er på dansk. Det handler udelukkende om, hvor meget terræn, dansk kultur skal afgive.
Vi debatterer stundom "retten til at bære tørklæde". En ret, der ikke er i fare, men som bekvemt afleder fra det væsentlige. Nemlig, at alle de mange tusinde tørklædepiger, der samstemmende bevidner, at de "selv har valgt" at tage tørklæde på ... slet ikke er fri, bare fordi de kan tage "30 gram stof" på!
Det finder de ud af, den dag, de vælger helt anderledes. Så tro mig: Det gør de ikke! I hele den del af befolkningen er alternativ livsstil, frit religionsvalg, efterlevelse af anderledes seksuel orientering (specielt for kvinder! De skal bortgiftes) praktisk taget udelukket. Og det kendes ikke som ret, at nogen skal fødes så underpriviligeret i forhold til os, hvis vi stadig skal kaldes et tolerant samfund.
"Muslim" er en identitet, man fødes til, og det er stærkt bekymrende, at man ikke kan forkaste den, simpelthen af frygt for repressalier. Eller fordi det ser perspektivløst ud. Det eneste tilbud, det danske samfund har til flygtende muslimske kvinder, er en fængselslignende tilværelse på beskyttede institutioner.
Som en muslimsk mor sagde i det hedengangne radioprogram "Regnbuen": "Selvfølgelig har min datter et valg. Hvis hun vil, kan hun da godt gifte sig med en dansker. Men så har hun ikke en familie længere! Det er hun klar over. Men hun kan da godt vælge ikke at have nogen familie".
Og det er endda næsten udtryk for frisind. Jeg har tidligere selv været gift med en muslimsk kvinde, og i forbindelse med, at jeg har været tæt på det muslimske miljø, har jeg set rigtigt grimme eksempler på vold og overgreb, som jeg ikke tror du har noget indblik i.
For så ville du ikke udtale dig så naivt om trykket fra denne kultur, der nu bliver en del af Danmark, og medbestemmende i forhold til vore fremtidige levevilkår. Et af dem er, at muslimske piger/kvinder ikke har et frit valg.
Heller ikke Rushy Rachid havde et frit valg, da hun vandt kampen for at blive gift med Jens Højbjerg (og skrev en bog om den!). Hun var bare een af de meget få, der formåede at trumfe sin vilje igennem.
Tro ikke, at jeg ikke under mig priviligerede ståsted. Men nogen gange må man kigge ud over sine egne små cirkler. Hvis du vil lade andre få del i den frihed, som er din fødselsgave - ikke din fortjeneste - så må du løbe en risiko for at blive kaldt "intolerant" af de patriarker, som føler sig truet af frihedsbudskaber. Og jeg synes ikke, du kan være bekendt at beholde alle dine goder for dig selv, mens du opfinder myter om, hvorfor tingene bør forblive som de er.
Man overser helt, at man befinder sig i det samme paradoks, som vi andre. Vi skal være på een gang assertive og tolerante! Det kræver stor fingerspitzgefühl - langt ud over, hvad du har ret til at kræve af en befolkning, som betingelse for ikke at pålægge den skylden for sit eget forfald til intolerance og mismod under trykket fra en massivt indrykkende fremmed kultur.
Og så tror jeg endda, at man er enige om det grundlæggende: Det væsentligste er vores egen resistens og livsduelighed som kultur. Det er dén, der primært er vores ansvar!
Her er vi ret enige, og intet aspekt optager mig mere. Jeg står for, og praktiserer, det du taler om. Jeg tror bare, vi er nødt til at komme til en erkendelse af, hvad vi står over for, for at kunne begribe den nye nødvendighed, vi befinder os i.
Og jeg tror især, vi bør have rene linjer og frisprog. Vi skal selvfølgelig navnlig definere os selv positivt, og ikke negativt. Men processen starter altså historisk set med mødet med det, vi ikke er. Og erkendelsen af det. Vi vil ikke allesammen det samme. De mennesker, der mener, at "vi vil jo egentlig allesammen det samme" mener konsekvent, at DE ANDRE naturligvis vil det samme som DE SELV. Aldrig omvendt. Det er både latterligt og beskæmmende.
Den bedste hjælp til erkendelse og åndsfrihed, vi nogensinde har ydet muslimerne er vores fri debat, uanset dens forskelligartede udslag. Den har oplyst mange af dem, og tvunget dem til at revidere deres myter om dem selv. Den vej skal vi videre af! Den er årsagen til, at det faktisk går lidt bedre i Danmark, end i mange andre lande med samme type problemer.
Hvis vi i sin tid havde mødt indvandrerne med sindsro og selvbevidsthed, så ville problemerne have været mindre. Men de ville ikke helt være forsvundet. For som sagt: Islam er et legeme, der fortrænger. Vi kan ikke møde muslimerne på midten. Vi kan trække os tilbage til midten, eller med tiden og demografien: længere, hvorefter vores sameksistens bliver et for os utåleligt kompromis.
Det er betingelserne, vi må forholde os til, hvis vi vil reservere et stykke af kloden til vores måde at gøre tingene på. Det kan vi godt gøre, uden at tage noget fra muslimerne. Hvis de også vil reservere noget af Danmark til DERES måde at gøre tingene på - så kan kan de til gengæld IKKE gøre det, uden at tage noget fra os! Og det kommer vi ikke uden om.
Jeg er svært bange for, at Socail tolerance reelt betyder introduktionen af to standarder, indenfor den samme nation - eller statsdannelse. For jeg kan ikke se andet, end at din tolerance betyder accept af, at en sædvane dikterer, at ufrihed er i orden for visse mennesker. Og at byrd afgør hvilke.
Hvis det ikke er den rigtige konklusion ... hvordan kan vi så være uenige om betimeligheden af kritikken af de forhold, der betyder, at man i dag kan fødes ufri ind i vores samfund, uden at medmenneskene solidarisk gør en indsats for at ændre forholdene? For eksempel gennem kritik og debat.
"I øvrigt var der mange muslimske kvinder, der i protest over den tørklædedebat som Fogh startede, tog tørklædet på igen."
Ja. For dermed satte han jo autoritært fokus på det eneste iøjnefaldende valg, en muslimsk pige har. Og så fik de inderligt kuede, men naturligvis oprørshungrende, teenagere pludselig en chance for ... at gøre oprør!
Derfor vil de muslimske piger "selv" tage et tørklæde på, som på ingen måde er kontroversielt i forhold til deres autoriteter, men som alligevel er det mest demonstrative, disse teenage-piger i deres ynkelige ufrihed overhovedet kan "vælge". For så kan de nemlig gøre lidt oprør mod OS. Det føles knapt så farligt.
Slaven bliver ikke fri ved at "selv at ville" være slave! Det er et blændværk, der udsætter frihedens time på ubestemt tid. For inderst inde ved enhver slave godt, at hun kun er fri, hvis hun kan få sin frihed den dag, hun ønsker den. Og det! kan ikke ret mange muslimske piger "selv vælge".
Men krav om, at den danske befolkning skal handle "kompetent" i hvert eneste tilfælde, stillet over for så massiv en indvandring af helt ukendt omfang og karakter, er forbavsende. Bedre var det, om man kunne bede de tilkomne om at udvise forståelse over for det land og den kultur, som så gavmildt vil gøre plads til dem.
Tørklædet er langt fra blevet forbudt. Mange danskere har udtrykt, at vi ikke kan lide det. Og det skal vi også melde klart ud. Det er assertiv tolerance. Forsorenhed er derimod ikke tolerance.
Årsagen til hæftigheden i en del af udtalelserne er, i mine øjne, at engang i forrige årti rystede det mange danske politikere, da det viste sig, at "blomsten af muslimsk ungdom", den kvindelige del, rent faktisk bar tørklæde! Jeg ved ikke om du kan huske det.
Jeg tror også nok, mange havde ventet en mere afbalanceret pro-et-con-analytisk respons fra unge, veluddannede muslimer under Muhammed-krisen, der ligesom kunne give den dens rette, samtalemæssige proportioner. Det så vi mildest talt ikke.
Forinden var det blevet sagt, at Islam ikke var noget problem på sigt: Når det gik op for de unge muslimer, hvilke tilbud, det danske samfund havde til dem - så ville der komme et muslimsk ungdomsoprør, der ville sige spar to, til alt, hvad vi ellers havde set, og feje de gamle, langskæggede patriarker af banen, bare vent. Det vidste man. Sådan går det jo altid.
Ja. I den moderne kultur, i hvertfald. Men vi står over for noget ukendt. En klan-kultur, som ikke opfører sig, som vi forventer af voksne, fornuftige mennesker. Så vi reagerer uhensigtsmæssigt - i går, i dag, og igen i morgen. Vi appellerer til noget, som ikke nødvendigvis er der.
Tørklædet er ikke i sig selv kontroversielt, med mindre du vil pålægge mig tavshed om dets betydning, fordi jeg ikke må være intolerant. Det eneste, der er kontroversielt er, at vi skaber præcedens for, at det principielt kan være lige så godt at være født i frihed som i ufrihed, inden for vores lands grænser. For vi kan jo ikke afgøre vores uenighed. Så ikke sandt: Hvem har ret?
Tror man, vi får mest ud af at spørge indoktrinerede, tørklædepiger, om den islamiske kvinderolle er en god idé i et frisindet, vestligt samfund?
Selv tror jeg det ikke.
Jeg mener nemlig, vi får mest ud af at spørge dem, der brød ud af det mønster, og vovede at flygte ind i vores samfund, trods trusler og vold. Deres vidnesbyrd er det virkeligt væsentlige. Og sjovt nok: De er enige med mig. Ikke med dig!
For det er dem, der lider under tyranniet. De var slaver. Og de er kravlet over den pigtrådsbesatte mur, som du tolererer er blevet bygget her.
Jeg synes, at meget hellere skal forhøre sig hos en kvinde som Sosun Sendi, der har forkastet denne kvinderolle, og nu lever sammen med en dansk mand og er en vidunderligt fribåren sjæl. Om hende fortælles det, at hendes bror gennembankede hende, mens i massevis af danske marianner udviste "tolerance" og så den anden vej. For det her var jo et internt muslimsk anliggende. Og selvom vi aldrig selv ville bære os sådan ad, så betyder det jo ikke, at vores standarder -
I begyndelsen af 18hundredetallet blev det, som udløber af en i øvrigt tragisk retssag, slået fast, at man ikke kunne have slaver med ind i Danmark, da de så ville være for frie mænd og kvinder at regne, idet man hertillands ikke vidste af, at der skulle være et sådant væsen som slaveri.
Den - formynderiske - holdning deler jeg. Og jeg udstrækker den som noget naturligt til at omfatte muslimer: I må ikke slavebinde noget menneske indenfor dette lands grænser. Det siger loven allerede, men de facto er det anderledes. Og det vil jeg ikke tolerere.
Og, det KOMMER os ved, hvad muslimerne indfører af skikke her, og deres praksis. For nogen gange stikker de også os i maven. Eller truer os til søllehed og elendighed i vore egne kvarterer. Og vi ved titnok ikke engang, hvorfor. Vores akademiske fagpsykologer aner det ikke. Jeg har til gengæld et bud, baseret på omfattende erfaring. Prøv selv at følge linket.
http://www.damefrokosten.com/en-etnisk-danskers-bekendelser/
Jeg synes nu, jeg, lige som andre, i høj grad ser problemet som et sundhedsproblem, og ikke kun som et sygdomsproblem (en "ekstern perniciøs indflydelse"). Jeg har skrevet meget om det, og jeg indser, vi har en krise - som utvivlsomt er af ældre dato, end indvandringen. Det er i sig selv en interessant samtale.
Det, der får mig til at skrive "i kilometervis" er mere dine idelige bagatelliseringer af koloniseringen af dette, ganske rigtigt svage, samfund med udtryk som "nogle muslimer, der nægter at spise leverpostej".
For det første spiser muslimer leverpostej med velbehag. Bare den er halal.
For det andet er vi nødt til at være solidariske med vort samfund, arnestedet for vores kultur. Selvom svaret på sigt er en styrkelse af os selv, mere end en svækkelse af de andre - så må vi have et pusterum, så vi kan fatte os, og ikke gå under, inden vi genvinder balancen.
Problemet er for mig at se, at vores tilværelse er blevet en anelse for abstrakt, og vi som mennesker er blevet en anelse for systemafhængige. En styg "professionalisme" har samtidig overalt taget pladsen op for en "ånd". Det skaber det autencitets-vacuum, vi næsten allesammen føler.
Vi sidder ved Gud foran skærmen og bliver enig med "eksperter" om, at "jo mere autentisk, det lyder, jo mere autentisk er det". Selvom man ikke skal tænke mange fem minutter, for at indse, at det naturligvis er omvendt: Jo mere det ligner, jo mindre autentisk - og originalt - er det. Det har vor tid svært ved at se.
En af tidens nødvendigheder er derfor, at vi genetablerer en tættere forbindelse til livskilderne, så vores liv på ny hænger mere sammen med årstiderne, og mindre med kurserne på børsen i Tokyo. For abstraktionen og systemafhængigheden gør os feje. Og når vi er feje, kan man bilde os alt muligt ind, og beslutte for os, uden at vi protesterer.
Uden fornyet livsduelighed genvinder vi ikke vor sindsro, harmoni, og selvbevidsthed, og dermed den troværdighed og naturligt respektfremkaldende udstråling, som skal gøre vores samfund attraktivt at tilslutte sig for nytilkomne, som alternativ til de ikke-bæredygtige, subsidierede parallelsamfund, som belaster vores samfund meget mere, end de priviligerede ved.
Vi bliver feje euro-men og euro-women, i stedet for at være danskere, der hviler i sig selv og har naturligt hjemme i Danmark.
Og det problem ... er måske det største.
Men vi er også nødt til - intolerant - at stoppe tilvæksten i de muslimske kolonier, for selvom forebyggelse er godt (bedst, siges det) kan den sættes for sent ind. Og så dør patienten.
Det er et anliggende, der ligeledes optager mig, og jeg gør faktisk noget ved det, idet jeg udvikler mig gennem styrkelse af mine personlige færdigheder (kampkunst, fiskeri, jagt, dyrkning, håndværk, viden om omgivelserne), så jeg kan blive “en selvhjulpen mand - i sit eget land”, så at sige. Det er vejen frem, og det er der også en gryende erkendelse af, når man taler med folk. Men du ved, hvordan det er: Det tager tid fra folk sidder og nikker velvilligt over kaffen og flødeskumskagen, til de rent faktisk handler. For foreløbig kan euro-man fortsætte sin “karriere” som “kompetent” livsuduelig, uden at være truet (ret meget) på hverken brød eller helsen (sådan da).
Men din konstatering af, at vi er i en slags moralsk krise, indeholder jo netop en konstatering af, at vi er i, tja: krise, og at vores svar på den nye udfordring følgelig er dårlig. Dårlig og inadækvat respons mener jeg bare ikke, der er dødsstraf for. - Jeg kan godt acceptere en konstruktiv kritik af det, vi danskere er blevet til, men jeg kan ikke acceptere en straffende holdning. Det er for uvidende, synes jeg, sådan virker verden ikke.
Vi kan i vor uatentiske tid, ikke bare nøjes med at "tage os sammen" eller "beslutte at gøre noget ved det". For så gør vi bare som vi plejer: Forsøger anstrengt at efterligne idealet (det kan man i øvrigt som regel kun i ca. 14 dage). Og det fører mere uautencitet og mindre selvberoenhed og sindsro med sig. Vi må igennem en proces for at arrivere ved fornyet styrke - og den skal vi kunnne se for os først.
Uanset: Vi kan ikke lade nogen fortrænge os, så længe vi kan forhindre det. Sagen er, at hvis vi venter for længe – hvis vi ikke når at “forbedre” os inden – så kommer vi ud over den grænse, hvor vi overhovedet KAN manøvrere som samfund selv. For når du taler om få muslimer, er det ikke helt rigtigt. For år tilbage var det 10 gange så få og for årtier siden: 100 gange så få – og færre! Fordi:
Antallet vokser hastigt. Så det er lidt snyd at sige, at de muslimske indvandrere “kun” udgør 5 % – for det er altid udelukkende i talende stund, de udgør et givent antal.
Før sagde man beroligende til os, at de jo kun udgjorde 1,5 % ! Så hvad var der at frygte? Dermed blev mange bedraget til at overse, at 1,5 % rummer et enormt vækstpotentiale. Ikke mindst, da de (det blev også behændigt “glemt” til ære for de enfoldige) alle var i den fertile alder. Derfra er det ren rentesregning, når man kender “hjemland”s-ægtefælle-praksissen. Og det gør vi jo, takket være Ishøj Kommune.
Jeg anerkender til fulde din pointe, som også er min. Men jeg er nødt til at insistere på, at jeg også har en pointe. Hvis man vil udvikle det danske folk – læs: bærerne af vor kultur – i et hastigere tempo, end det muslimske influx finder sted i ... så skal man have en djævelsk god plan! For det går hurtigere, end du tror. Vores tal er naive, både de økonomiske og de andre.
Jeg har selv en plan, som jeg følger og forsøger at inspirere andre til også at følge. Men jeg er ikke sikker på, at det går hurtigt nok, hvis jeg ikke samtidig må holde en invasion stangen. For holder en invasion stangen – det er lige det, vi gør! Det er jeg sikker på, du godt ved!
Liva, publiceret d.18/08 19:44 (for 10 mnd. siden)
