Ja et reservedelslager er så på vej også for menneskedele.
Skal vi være stolte som overlægen mon, eller med god grund være betænkelige.

Børn som reservedelslagre - er det en positiv udvikling. Nogle vil sige klart nej. Jeg var meget betænkelig, da loven blev hastevedtaget i den grad, at man kan tale om lovsjusk og jeg er ikke mindre betænkelig i dag.

Født som reservedelslager!!!!

Skal vi opleve en tid, med donorbørn, der belastes psykisk?

Jeg tror i hvert fald, at vi skal regne med at nogle donorbørn skal gå til psykolog, fordi det er en stor psykisk belastning at blive født som donorbarn.


Lovforslaget blev hastet igennem med meget kort tid til at gennemgå høringssvar, stille spørgsmål og få svar, fordi en familie var stillet i udsigt, at hvis de fik denne behandling, kunne de måske redde deres søn Patrick, der lider af en livstruende knoglemarvssygdom - og det gør han iøvrigt.

Det var en uforsvarlig måde at lave lovgivning på ved at bruge et sygt barn som spydspids for at haste etisk vidtgående ændringer igennem.

Rigshospitalets afdeling for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning understregede i et svar til Sundhedsudvalget, at et donorbarn vil blive udsat for en meget stor belastning, især hvis den syge søskende ikke bliver rask og man anbefaler derfra, at både barnet og familien får tilbudt psykologhjælp.

Konsekvenserne for donorbarnet blev slet ikke belyst ordentligt i lovgivningsprocessen, hvilket er dybt kritisabelt.

På verdensplan kendes til få tilfælde, hvor det syge barn er blevet rask efter at have modtaget stamceller fra sin donorsøskende, der er født efter ægsortering.

Nu er den første kvinde i Danmark så gravid med et donorbarn - tænk at blive kaldt donorbarn/reservedelslager og skulle leve med at være det. Men nu er loven lavet og jeg vil da ønske, at "projektet" lykkes for det syge børn, men det er vigtigt at følge, hvordan det kommer til at gå donorbarnet. Jeg håber, at Etisk Råd følger op på denne sag.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

BNJ skrev:"Nu er den første kvinde i Danmark så gravid med et donorbarn - tænk at blive kaldt donorbarn/reservedelslager og skulle leve med at være det. Men nu er loven lavet og jeg vil da ønske, at "projektet" lykkes for det syge børn, men det er vigtigt at følge, hvordan det kommer til at gå donorbarnet. Jeg håber, at Etisk Råd følger op på denne sag."

Man BEHØVER jo ikke ar fortælle barnet hvordan tingene hænger sammen.

citat:
Skal vi opleve en tid, med donorbørn, der belastes psykisk?

Jeg tror i hvert fald, at vi skal regne med at nogle donorbørn skal gå til psykolog, fordi det er en stor psykisk belastning at blive født som donorbarn.

Ja, for det er jo slet ikke nær så belastende at blive født som erstatning for sin døde storebror.
Prøv lige at tage jer sammen - her er en familie, som kan redde deres barn fra at DØ, og så fabler I om at deres donor-barn vil opleve en psykisk belastning ved at redde sin bror?!
Mon ikke det strengt taget er en lille smule proportionsforvrængning?

Avalokiteshavara skrev: "Prøv lige at tage jer sammen - her er en familie, som kan redde deres barn fra at DØ, og så fabler I om at deres donor-barn vil opleve en psykisk belastning ved at redde sin bror?!
Mon ikke det strengt taget er en lille smule proportionsforvrængning?"

Nej, her er en familie, som måske kan redde deres barn fra at dø. Men "måske" giver mulighed for, at det ikke sker. Og jeg tror ikke, at et donorbarn undgår at vide, at det var planlagt som donorbarn - og hvordan må det så opleves, at "projektet" ikke lykkedes.

Læg mærke til, at det ikke er mig, der er gået ud med mulighederne for psykiske problemer for et donorbarn, det er hentet fra en udtalelse fra psykologer på Rigshospitalet.

"Projektet" kan ende lykkeligt, men der er så mange muligheder for, at det ikke lykkes. Husk, at det kun er lykkedes ganske få gange på verdensplan.

Det er ikke sikkert, at alt, hvad lægerne bliver i stand til, nødvendigvis skal have høj prioritet.

Bjarne Nederby Jessen

Så du mener at lægernes budskab til de efterladte bør være: "Tjo, vi kunne sådan set godt have reddet jeres barn, men den kristne samvittighed fortalte os, at det er mere etisk at gøre ingenting og lade ham dø."

Jeg mener ikke, at man kan lade et barn dø, hvis man har chancen for at hjælpe det, og med den teknologi vi har i den moderne verden, synes jeg ikke der er nogle grunde til ikke at tage chancen.

Jeg kan sagtens forstå hvis der er mange der synes det er unaturligt at føde et barn så man kan rede sit andet barn, men jeg mener ikke der er noget problem i denne sag, for det andet barn vil jo ikke nødvendigvis få et dårligt liv, fordi det bliver født til at hjælpe sin søster eller bror, det betyder jo hverken at det nødvendigvis får hverken psykiske problemer eller mindre kærlighed fra forældrene.

Jeg forstår ikke jeres tankegang i, at den etiske korrekte ting at gøre i en situation som denne er, at lade et andet barn dø, og at det forkerte og unaturlige er, at tage en chance i at rede det døende barn, og måske få et nyt lille liv ind i verden.
Jeg synes at etik og moral er blevet en dårlig undskylning for at have den mest svænertsynede konservative tankegang.

Desuden mener jeg ikke det er korrekt at bruge ord som "Reservedelslagere" om denne slags børn, det er ikke andet end en rygmarvsprøve vi snakker om, det er ikke sådan så donorbarnet kommer til at have fysiske laster. Men det er bare min mening.

Malthe Rasmussen