Terapi forklædt som sjælesorg

I SKRIFTESTOLEN på TV møder vi præsten Preben Kok, der er sympatisk og dygtig, og som formår det de færreste formår. Han er samtalepartner og terapeut, og ønsker at yde hjælp til selvhjælp. Men når han skal sætte sig i karakter som præst (eller kristen) og skal lade evangeliet lyde, viger han og bliver urolig eller direkte afvisende. - Jeg vurderer næppe forkert, se dagens overvejelse af Stig Dankert Hjort.
Og der er min mening dén, at falske skyldfølelser skal vi naturligvis se at få gjort op med og at mange ting kan klares af gennem samtale med indsigtsfulde folk.
Noget andet er den skyld vi bærer på, og hvor kun evangeliet formår at sige det afgørende ord. Som ikke mindst i skriftemålet, hvor det møder mig i form af et direkte tilsagt og tilgivende ord.
På dødslejet har jeg aldeles ikke brug for terapi, men i en grad for tilgivelse.
På dette afgørende punkt kommer programmet SKRIFTESTOLEN beklageligvis i fatal grad til kort.
Lisbet Foss/"så er jeg det mystiske barn"