Hvad får Ulrik B. Nissen til at tro, at kristen humanisme skulle være mere værdifuld end sekulær humanisme? Der er dem som tror på den kristne fortælling, og dem som ikke gør. De "ikke-troende" (a-teisterne) har efter alle solemærker at dømme, et fuldt, rigt og givende liv. Naturvidenskaberne giver spændende og brugbare svar, mens det er mere tvivlsomt om svar, hentet i ældgammel overtro, kan give et brugbart grundlag for en god tilværelse i vore dage. Strider noget i mod naturlovene, og det gør stort set alt i den kristne grundfortælling, så bør det ikke have indflydelse på noget menneskes liv i dag, hvor vi hver dag lever med resultaterne af de sidste 300 års fremskridt. Ingen bliver begrænset af, at foretrække moderne lægevidenskab frem for dæmonuddrivelse, eller computerne frem for profeterne. Tværtimod!
Jeg tror at det forholder sig modsat af hvad Ulrik B. Nissen er nået frem til? Med viden bliver livet fyldigere, og det selv om der ikke er plads til guder eller Gud i moderne menneskers opfattelse. Overtro er til at undvære, og det giver nok det bedste livsgrundlag i vore dage.

TAK til Ulrik B. Nissen for kronikken. Jeg er enig hans tanker og holdninger et langt stykke hen ad vejen, men bryder mig ikke om sammenstillingen af kristenog humanisme.

Ulrik B. Nissen skriver: "I de senere år er der sket en bemærkelsesværdig opblomstring af humanistiske bevægelser både herhjemme og i udlandet. Flere af disse bevægelser og organisationer knytter sig endvidere tæt op ad en ateistisk profil og kæmper en ihærdig kamp imod alt religiøst i samfundet."

Netop fordi så mange har sat lighedstegn mellem humanisme og ateisme står jeg af og vil hellere tale om et kristent livssyn, hvor næstekærligheden er central.

Derfor er jeg også meget enig med Dietrich Bonhoeffer og hans teologi. Der er virkelig brug for, at man herhjemme genopfrisk Bonhoeffer.

Jeg kan godt forstå Ole Magnussen, når han siger, "at de ikke-troende har et fuldt, rigt og givende liv." Det vil jeg slet ikke sille spørgsmålstegn ved, men jeg tror, at jeg som kristen har det i højere grad. Nu kan sådan noget imidlertid ikke gradbøjes, så skal vi ikke "bare" anerkende hinandens ret til at mene sådan?

Jeg har som kristen ikke problemer med at se på naturvidenskaben og vurdere dens resultater og i rigtigt mange tilfælde kan jeg glæde mig over resultaterne. Det er nu en gang ikke det samme som at give naturvidenskaben ret i alle dens teorier. Og her skilles vandene nok. Og vandene skilles for alvor, når du kalder andres og min tro for "svar, hentet i ældgammel overtro". Min kristne tro er ikke overtro, men bygger på realiteter i den åndelige verden. De kan ikke måles og vejes, men det er de ikke mindre realiteter af.

Ole Magnussen skriver: "Ingen bliver begrænset af, at foretrække moderne lægevidenskab frem for dæmonuddrivelse, eller computerne frem for profeterne." Jamen er det nødvendigt at sætte det op som modsætninger - og kan man? Jeg lægger stor vægt på lægevidenskaben og dens fremskridt. Hvem gør forøvrigt ikke det? Men det skal da ikke få mig til at fornægte Bibelens ord om forbøn for syge eller for den sags skyld dæmonuddrivelse. For mig er det ikke modsætninger.

Eller når du stiller profter og computere op som modsætninger. Hvor vil du hen mand? Jeg vil bestemt ikke undvære computeren. Det er et vigtigt arbejdsredskab, som vi gør os mere afhængig af. Jeg bruger eksempelvis lige nu computeren for at skrive dette indlæg. Men hvad har computeren med Bibelens profeter og profetier at gøre? Proferne og profetierne siger meget om fortiden, nutiden og fremtiden. Derfor har jeg brug for de bibelske profeter og profetier.

Jeg er ikke optaget af humanisme - heller ikke kristen humanisme, men derimod om anvendt kristen næstekærlighed.


Lad mig slutte af med et citat:

"Livet er en gave.
Livet er en opgave."

Bjarne Nederby Jessen