Islamisk tørklæde i offentlige institutioner
Jørgen Christensen, publiceret d.28/07 13:42 (for 3 år siden)
Tja. Er det bedre, hvis folk skjuler deres holdninger? Jeg forstår ikke, hvorfor nogen tilsyneladende kan blive psykisk skadede - hvilket jo er essensen i al denne kællingesnak - af at møde et menneske, hvis tro man ikke deler. Hvis der ligefrem var nogen, der pressede andre til at gå med tørklæde, så kan man få politiets hjælp imod sådanne overgreb. Skulle dem med tørklæderne ikke snarere mødes med medlidenhed, eller forståelse, eller bare overbærenhed?
Nå, jeg bliver nok aldrig præst med en sådan mangel på aggressivitet og overfladisk pænhed.
Re: Islamisk tørklæde i offentlige institutioner
Lars Munk, publiceret d.28/07 13:57 (for 3 år siden)
M. Montaigne: Ingen bliver psykisk skadede ved mødet med et muslimsk slør - men jeg bliver stødt af det kvindesyn, det signalerer. Og når du møder dem medlidenhed, giver det dig så ikke en pligt til at kritisere den diskrimination, de mere eller især mindre selvvalgt udsættes for af Islam?
De skal tåle satire og kritik, men selvfølgelig skal de kunne bære deres udemokratiske sindelag til skue imens - vi giver jo også ytringsfrihed til nazisterne og de autonome og Hizb-ut-Tahrir.
For medens ytringsfrihed er umistelig i et demokrati, så indebærer denne også, at selv udemokratiske synspunkter kommer til orde, i ord, symboler og andet.
Hvem ved - måske er åben debat og satire endda vejen frem til, at opblæste balloner kan punkteres?
Re: Islamisk tørklæde i offentlige institutioner
Jørgen Christensen, publiceret d.28/07 15:45 (for 3 år siden)
Jo. Jeg synes, det er ulykkeligt. Som nævnt i et andet indlæg, starter religionspåvirkningen før børnene kan læse eller skrive, hvor vi andre heldigvis appellerer (for det meste) til mere udviklede personer. Tænk at leve i et samfund, hvor normer og institutioner er baseret langt mere på simple forskrifter, hvilket jo synes at være realiteten for utroligt mange mennesker i verden.
Men det er ikke hverken uundgåeligt eller uden undtagelser. Tyrkiet er, i det mindste i Istanbul og på feriestederne, ganske vidtfavnende. Også meget fokuseret på ikke at gå tilbage til den primitive livsform. Libanon var meget tolerant også, før der kom borgerkrig. I Bosnien drak man endda øl, indtil amerikanerne transporterede fanatiske "krigere" til borgerkrigen og fik den muslimske enklave "befriet" til militant islamisme.
Re: Islamisk tørklæde i offentlige institutioner
Jørgen Christensen, publiceret d.30/07 10:33 (for 3 år siden)
En sådan skole kunne da meget vel blive central i en TV-komedieserie.
Re: Islamisk tørklæde i offentlige institutioner
Nørskov, publiceret d.30/07 10:51 (for 3 år siden)
Selvfølgelig skal tørklædet forbydes på hovedet af offentlige ansatte.
Hvis man som offentligt ansat er så ensporet og egocentreret, at man ikke vil vise andre mennesker det hensyn, at lade symboler for ens religiøse eller poltiske overbevisning ligge der hjemme, egner man sig slet ikke til at arbejde med mennesker.
Offentligt ansatte skal behandle alle lige og med samme mål af respekt. Det er umuligt, hvis man støder nogen fra sig i kraft af sin påklædning. Til gengæld vil islams indbyggede fundamentalisme, qua der er tale om en totalitær politisk ideologi pakket ind i religiøs gavepapir, blive udvandet, når Sharia-lovenes krav om tørklæde,bliver mødt med vores krav om, at smide den klud, det vil sige indordne sig vores verdslige love, når man er på arbejde.
Nej. Man kan ikke ændre på, hvad der foregår inde i hovedet på de kvinder, der bærer tørklæde. Men man kan forhindre dem i at få lov til at normalisere det kvinde- og menneskesyn som ligger gemt i tørklædets folder, hvilket mange uvidende danskere er fuldstædig blinde over for. Og vi kan med et forbud forhindre tørklædefundamentalisterne i at lægge pres på muslimske kvinder, som ikke ønsker at gå med tørklæde. Og vi kan forhindre det kvindesyn i atbrede sig som følger med tørklædet, og som før eller siden rammer alle kvinder. Det er kun et spørgsmål om tid. For hvad er det tørklædet betyder? En kvinde med tørklæde kunne lige så godt bære en T-shirt som var påtrykt følgende slogans:
"Kvinder er mænds ejendom!"
"Utro kvinder skal stenes!"
"Bøsser skal henrettes"
"Kvinder med tørklæde er rene og ærbare, kvinder uden tørklæde er urene horer, som selv ber om at blive voldtaget!" (Sura 33.60)
Hvad ville vores kultur-relativistiske fundamentalister mon sige, hvis de blev indlagt på et dansk sygehus, og blev behandlet af en læge/sygeplejerske, som gik rundt med ovennævnte T-shirt? Men der er faktisk ovennævnte værdier der bliver forsvaret af dem, der forsvarer tørklædet.
Hvad angår rene versus urene kvinder: Muslimske kvinder er urene og ber selv om at blive voldtaget, når de ikke går med tørklæde. Det kvindesyn ligger gemt i tørklædet. Hvem kan i det lange løb holde til omgivelsernes pres og syn på en som uren, hvis man ikke går med tørklæde? Defor presser tørklædefundamentalisterne indirekte tørklædet ned over hovedet på de kvinder som ikke går med og ikke ønsker at gå med tørklæde. Vil de ikke med det gode, kan de lære det med et onde. I de store muslimske ghettoer i Frankrig bliver "urene", kvinder der ikke går med tørklæde voldtaget. Så kan de lære det, kan de! For det kvindesyn, den urene, der selv ber om at blive voldtaget, bliver selvfølgelig selvopfyldende blandt muslimske mænd.
madonna-luderkomplekset er tilbage for fuld skrue. Støttet med applaus og hornmusik fra venstrefløjen og de danske "feminister".
Hvorfor tror I, at Asmaa Abdol-Hamid nægtede at kommentere på sin brors opførsel, da han kaldte en dansk kvinde på et diskotek for en luder efter hun nægtede ham at rage på sin krop, hvorefter han forfulgte hende og udsatte hende for grov vold? Asmaa nægtede at tage afstand fra sin brors opførsel. Selvfølgelig gjorde hun det. Hendes bror praktiserede jo blot det kvindesyn, som Asmaa gør reklame for via sit tørklæde. En uren, vantro luder uden tørklæde ber jo selv om at blive udsat for vold og voldtægt. Spørg blot imanerne her til lands. Men ville Bendt Bendtsen på samme vis være sluppet afsted med ikke at tage afstand fra sin søns narkohandel?
Re: Islamisk tørklæde i offentlige institutioner
Jørgen Christensen, publiceret d.30/07 18:03 (for 3 år siden)
Jeg synes, du faktisk våser og vrøvler. Der er MEGET LIDT islamisk missioneren i Danmark. Og hvis du tror, at danske kvinder er på nippet til på stribe at omvende sig ved synet af et tørklæde, eller børn vil gøre det, eller mænd der ser det, vil gøre det, så tager du grundigt FEJL i fohold til observerbare fakta gennem årtier!
Det minder mere om en form for rethaveriskhed, denne intense engageren sig i tørklæder. En særlig dansk specialitet - som når mange almindelige mennesker også helt vil forbyde ophængning af vasketøj på altaner eller udendørs i sommerhusområder. Ikke mange folkeslag kan måle sig i snæversynet selvgodhed med danskerne. Vi har de mest strenge regler og paragraffer vedr. boligområder i verden, fordi det synes en ufatteligt væsentlig ting at dominere andre menneskers adfærd. Altså for en del mennesker - åbenbart en tilstækkelig vælgermasse til at blive respekteret.
Re: Islamisk tørklæde i offentlige institutioner
Jørgen Christensen, publiceret d.01/08 11:19 (for 3 år siden)
Ja, det er da synd for de piger. Men forskellige negative reaktioner hos danskere er jo med til at radikalisere nogle af muslimerne, så den side af sagen er en ond cirkel. Dog kunne man jo nemt oprette centre for indenrigsflygtede muslimske kvinder og teenagepiger i lighed med voldscentre, eller tilflugtssteder for prostituerede, som man har i Amsterdam.
Traditionelt var strenge og enkle regler nok anset for tvingende nødvendige for muslimer, idet de havde meget dårligt integrerede samfund. Og f.eks. kunne enkelte nemt være væk fra bymæssige samfund i måneder (som nomader). Desuden var der INGEN fælles samfundsorden, og der var derfor hovedsagelig udenadslærte, enkle. religiøse påstande. Sådan at man fik en underligt religiøst, strengt fortolket og håndhævet samfundsorden. Faktisk var der en overgang nogle tolerante muslimske samfund, men disse måtte STRENGT håndhæve tolerancen, og endte med at tabe til nogle mere militante fraktioner. Så det er ikke entydigt religion, men strenghed og enkelhed man kunne se som det samfundsmæssige grundlag.
Til forskel fik Europa og Japan et feudalt styre (jeps, vi er tilbage i Middelalderen), der var baseret på at samfundets leder havde trofaste og ærefulde ledere i de lokale samfund, der kunne opretholde en samfundsorden, der IKKE nødvendigvis var religiøs, omend ridderritualer måske kunne ligne noget "helligt". Men feudalismen udviklede sig så bureaukratisk, sådan at lokale adelsmænd eller riddere, slet ikke var nødvendigt for at opretholde samfundsordenen. Det sørgede bureaukratiet for med generelle regler for alle borgere, og i princippet skriftlig administration prøvbart retligt for alle. Det forløb henover 1000 år. Noget længere end en krig på 2 måneder og en administration, der indfører demokrati helt uden bureaukrati, på et år.
Mange taler om, at de muslimske samfund går helt tilbage til Middelalderen - en særlig europæisk fornærmelse (og fejltagelse), idet man anså Middelalderen for uoplyst og præget af kristen overtro og uvidenhed. Men det er faktisk værre med muslimerne: de er fra FØR middelalderen i deres udviklede form for form for samfundslegitimitet (jeg ved udmærket, de har videnskabsmænd etc.)
Danmark havde engang den storslåede plan, at man skulle eksportere den danske samfundsmodel til den trængende verden. Men mig bekendt nåede man aldrig længere end til dyre udenlandsrejser for politikere og ledende embedsmænd. Det tager L-A-N-G tid at skifte et samfundssystem ud fredeligt og med konsensus. Men det er jo indlysende, at DEN for for samfundsorden er mere stabil og tilfredsstillende.