"Det er ikke et offentligt rum uden religion, der holdes en hånd over. Det er ikke fritagelse for kristendomsundervisning. Det er ikke den areligiøse stat. Og det er ikke retten til selv at bestemme sin religion i 15-års alderen.
"

Du starter med det her, og så bagefter argumenterer du imod dig selv.
Tvungen kristendomsundervisning/forkyndelse er ikke at give folk lov til at følge deres egen religons overbevisning.

Det samme gælder for en på 15 år
"Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro "

og med hensyn til statskirkens forrang.

"Congress shall make no law respecting an establishment of religion, " Bill of rights (1789) -Article the third

Anders Ellebæk Madsen drager FN's universelle menneskerettigheder ind i burkadebatten. Men de muslimske lande har ikke tiltrådt menneskerettighederne. De lavede Cairo Deklarationen, hvor man kræver, at sharia lov skal respekteres i relation til menneskerettigheder. Dertil kommer, at islam mere er en politisk kamporganisation end en religion. Jeg hørte iraneren Amir Taheri forleden. Han siger, at f.eks. i de iranske moskeer, handler fredagsbønnen ikke om religiøse emner. Man taler politik. Af disse grunde skal jihadisterne selvfølgeligt ikke have beskyttelse som var de fromme Bahai tilhængere.

Det vil være dejligt, hvis der overalt i verden var fri ret til at have religion, og at vi alle vil acceptere hinandens religion.
Niels Anton Dam
pRÆSTØ

At udøve sin religion, ligegyldigt hvad den går ud på, må være absolut en menneskeret. Det samme gælder fraværet af religion, ateisme.
Så langt er jeg enig med artikelskriveren.

MEN når man nævner udøvelse af religion i det offentlige rum, står jeg af vognen. Hvorfor i alverden er det en menneskeret - fordi det nævnes i Uafhængighedserklæringen? Det er da ikke nødvendigvis rigtigt eller gyldigt, fordi "det står skrevet" - om det så er i denne amerikanske erkælring, i Bibelen, i Koranen eller et hvilket som helst andet sted!?!
Sagen er nemlig den, at offentlig udøvelse af religion kan virke krænkende på andre, hvis det dominerer gadebilledet.

Er det fx iorden at opføre en minaret og "bræge" fra den, så en hel bydel tildeles denne tvivlsomme fornøjelse mange gange dagligt?
Har man, som jeg, opholdt sig selv i kort tid i Tyrkiet, hvor 98% af indbyggerne er muslimer, finder man det hurtigt indlysende, at mange af indbyggerne har en, undskyld udtrykket, "tyrkertro" på Islam.
Mindst 5 gange dagligt fyldes æteren med religiøse budskaber fra minareternes højttalere(Allah er stor, Muhammed var hans profet osv.), og så er der tvungen fredagsbøn minimum hver tredje fredag ellers risikerer man udelukkelse fra det muslimske samfund. Faget "religion" findes iøvrigt ikke i nogen tyrkisk uddannelsesinstitution. Det er da religiøs manipulation der duer.

Kristendommen kan nu også være med, omend i knap så grov en grad. Hvorfor konfirmerer man fx personer i en alder af 14 år? Ventede man til man var fyldt 18 år, ville væsentligt færre blive konfirmeret, påstår jeg. Så der skal endelig ikke laves om på den ordning, det ender bare galt for folkekirken.

Der er vist rigeligt at diskutere i ovenstående indlæg, så jeg holder her - selvom jeg sagtens kunne have fortsat længe endnu...

Ateisten fra Aalborg siger: forestil Dem at religion fylder ingenting i bevidstheden! Sådan har jeg det hver dag! Det er skønt!!!

Kunne man ikke vende det om og spørge, om der ikke skal være grænser for det offentlige rum?

Det er da snarere sådan, at alt, der formodes at hjælpe økonomien, uden videre er offentlig rum, sådan at det er helt legalt at manipulere, fordreje og præsentere ensidigt. Altså at forfalske menneskers liv og ånd, nårsomhelst det måske kunne tjene økonomiske medicinmænds forventninger.

Hvis hele denne satsning går galt, hvilket den jo har bevist i de sidste par år godt kan ske, så er der færre reserver at stå imod med. OG som det har vist sig, så reagerer medicinmændene med at forlange mere af samme slags imod dårlig økonomi.

HVis man ser på fortidens højdepunkter, er det netop i perioder med overskud, mennesker kan blomstre. OG overskud består ikke i at have fastlåst alting til en bestemt udvikling, der allerede nu viser klare tegn på forsimpling og udradering af personligheder.

Karl Marx kunne skrive en afhandling på latin. Han kunne også tage grundigt fejl. Men spekteret i et dengang kortere liv, og manden var næppe mere velstillet end nutidens gennemsnit var da betydeligt over nutidens mht. at udleve sin egen variant. Schubert blev kun godt 30, og var forarmet, men hvilken åndelig rigdom, han boltrede sig i! Beethoven skrev på sin 9. symfoni henover julen. Lord Byron drog til Venedig, og svømmede fra stranden ind i byens kanaler. Tænk, de levede uden TV og PC?

@Montaigne. Det er en væsentlig kommentar. Jeg har bemærket udviklingen i skolen, hvor læreren fra at være en person har reduceret sig selv til at være et aspekt ved undervisningen (en slags konsulent). Et gennemgående træk nu er frygten for personlighed og insisteren på selviskhed ( f.eks. under dække af fællesskab, der jo netop depersonaliserer.)
Til din heroiske liste kan man også føje det sted fra Byrons Don Juan, hvor Lord Byron fortæller, at Don Juan svømmede over Hellesponten "As Leander, Mr Ekenhead, and I did" - et vers der ufravigeligt fremkaldte forargelse hos de narcissistiske unge, når vi læste det sammen.
Ligeledes Stendhal, der forfattede La Chartreuse de Parme på 52 dage. Han skrev ikke, men dikterede, for han var så smadret af behandling mod syfilis, at han ikke engang kunne holde en pen. Alligevel er den bog rent overskud.

Undervisning i kristendom - der er en stor del af den danske kulturarv, også for nydanskere - er jo ikke tvungen forkyndelse, men blot nødvendig orientering!