Det er altid svært at skelne mellem, om det er mennesker der forfølges eller om det er en politisk/religiøs ideologi der bliver forfulgt.

Er det en politisk/religiøs ideologi der forfølges, så er det ikke mennesker der forfølges.

Er det mennesker der forfølges, fordi de har en politisk/religiøs tro, er det først og fremmest den politiske/religiøse ideologi der forfølges, men hvor menneskene er blevet ofre for en politisk/religiøs strid.

Det er præcis som når to krigsmagten bekriger hinanden. Altid bliver det menneskene der bliver ofrene og ikke krigsmagterne.

Hvem er eksempelvis ofrene i krigen mod terror?

Al-Qaeda? USA? Europa?

Næh, det er slet ingen af dem eller andre grupper, lande og stater. Derimod vil det evigt og altid være mennesker.

Mennesker, der har ladet sig bedrage til at følge en politisk/religiøs ideologi. Samt mennesker der slet ikke har del i striden.

Når en organisation udadtil gerne skulle vise et menneskeligt ansigt, kan det ikke hjælpe, at den viser en politisk/religiøs maske, for da viser den sig som en mulig part i en strid, som organisationen helst gerne skulle stå uden for.

Derfor synes jeg, at alle de forskellige grupper inden for AI, der har en politisk/religiøs ideologisk tro/holdning skulle opløse sig selv, for netop at gøre AI til en organisation med et menneskeligt ansigt.

Kristne er ikke mennesker, men derimod karakterrollefigurer med en maske. At det så er mennesker der udfylder karakterrollefigurens ageren og maske, gør ikke karakterrollefiguren til et menneske. Det samme gælder muslimer og andre politisk/religiøs virkende personer (karakterrollefigurer).

Der er en verdenskendt dansk forfatter, der fint har fortalt, hvorledes mennesket har ladet sig vildlede og bedrage, således at den politiske/religiøse karakterrollefigur stille og roligt har overtager menneskets plads og forvist mennesket til der, hvor karakterrollefiguren før befandt sig og hvor karakterrollefiguren fortsat skulle have befandt sig.

Forfatteren hedder H.C.Andersen og fortællingen hedder "Skyggen".

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hvorvidt kristne eller andre grupperinger muslimer/ateister/kinesere/kajakroere etc. skal have lov til at organisere sig i Amnesty, har jeg ikke nogen mening om. Det er heller ikke eccensen i debatten.

Eccensen er at Amnesty ikke agter og faktisk heller ikke rigtig har i de sidste år prioriteret forfølgelser af kristne.

”Kristne er ikke mennesker, men derimod karakterrollefigurer med en maske.” skriver du.

Den som definerer hvem der er mennesker, sætter sig dermed selv øverst i hierarkiet. En sådan definering synes jeg er meget farlig. Især da man definerer hvem der ikke er mennesker. Sådanne opdelinger kender man meget godt til f.eks. fra 1930erne i Tyskland og i Sovjetunionen efter 1917.

Der findes en voldsom forfølgelse af kristne i mange lande i øjeblikket. Denne forfølgelse vil Amnesty gøre endnu mindre med end hidtil.

Kære Kaje,

dersom du mener, at der foregår en voldsom forfølgelse af kristne, fornægter du de forfulgte mennesker deres menneskelige identitet. Du identificerer dem som forfulgte karakterrollefigurer (kristne), præcis på samme måde som deres forfølgere karakteriserer de mennesker de forfølger.

Du skriver:
citat:
Den som definerer hvem der er mennesker, sætter sig dermed selv øverst i hierarkiet.



Du sætter lighedstegn mellem mennesket og karakterrollefiguren, hvad jeg ikke gør. Karakterrollefiguren er død, mens mennesket er levende, livgivende og livsbekræftende.

En karakterrollefigur kan kun eksisterer i kraft af mennesket.

Mennesket kan leve og eksistere uden brug af en karakterrollefigur.

Vi kan som mennesker opføre os på forskellige måder, alt efter hvem vi er sammen med. Alle disse "personligheder" er en del af det menneske vi er, da det er "personligheder" vi selv frembringer.

Du bruger ikke de samme "personligheder" over for et barn som du bruger over for en voksen. Gjorde du det, ville du overhovedet ikke respektere barnets menneskelighed, da barnet ikke er lige så udviklet i sine "personligheder" som en voksen.

Karakterrollefigurer er noget der kommer til os udefra og som vi gennem løgn og bedrag lader os forføre til at påtage os eller de bliver os påtvunget.

Når vi påtager os eller påtvinges en karakterrollefigur, bliver vores menneskelige "personligheder" lagt i en spændetrøje (karakterrollefigurens magtredskab), som gør at vi opbygger nogle indre følelsesmæssige spændinger, som vi vil kunne have svært ved at balancere med, når vi ved hjælp af vor egen vrede får sprængt spændetrøjen.

Bliver spændetrøjen løsnet og vi gøres frie af den, vil vi reagere frygtsomt, fordi vi har lært, at vi ikke kan stole på vore medmennesker, fordi de netop havde påtaget sig karakterrollefiguren og dens maske.

Vi vil i vores pludselige frihed se karakterrollefigurer overalt og vi vil reagere over for vore medmennesker uden karakterrollefigurer, som vi ville over for karakterrollefigurer.

Det er derfor ualmindelig vigtigt, at mennesker uden karakterrollefiguren og dens maske, vitterlig viser sin menneskelige identitet.

De vildledte og forførte mennesker, som endnu ikke er frie af karakterrollefigurens spændetrøje og som derfor forherliger karakterrollefiguren og dens verden, vil bekæmpe og forfølge de frie mennesker med en menneskelig identitet, samtidig med at de forfølger alle andre karakterrollefigurer, som andre vildledte og førførte mennesker har påtaget eller fået påtvunget sig.

Derfor er det netop vigtigt, at turde erkende sin menneskelige identitet uden karakterrollefigur og dens maske.

Venlig Hilsen
Lars Kristensen

Kære Lars


Jeg synes det her er et meget negativt menneskesyn.

Mennesker har ret til vælge om de er radikale, kristne, socialdemokrater, ateister/agnostikere, konservative eller muslimer osv. Det bør accepteres fuldt ud. Jeg mener faktisk det er nedgørende at sige at alle disse mennesker er vildledte og forførte ind i det du kalder karakterollefigurer. Hele vores eksistens består af valg.

Jeg mener faktisk at blir disse mennesker forfulgte alene pågrund af tro, tanke og ikke-voldelige aktiveter, bør de hjælpes. Og det duer at ikke at man teoretisere sig hen i et hjørne, og måske kommer til at opleve enda folkemord uden at gripe ind, bare fordi man har fastlåst sig selv i en eller anden teori.

Kære kaje,

du synes jeg har et meget negativt menneskesyn og det giver du dig til kende med ud fra nedenstående:

citat:
Mennesker har ret til vælge om de er radikale, kristne, socialdemokrater, ateister/agnostikere, konservative eller muslimer osv. Det bør accepteres fuldt ud. Jeg mener faktisk det er nedgørende at sige at alle disse mennesker er vildledte og forførte ind i det du kalder karakterollefigurer. Hele vores eksistens består af valg.



Mennesker har ikke ret til at vælge hvad de vil, de har derimod friheden til at vælge. Friheden vil jeg på intet tidspunkt fratage mennesker, jeg vil hellere give dem den. Jeg vil give dem mulighed for at løsne deres bånd, som har fastbundet deres sind i hele deres liv. Du vil hellere fratage dem muligheden for at løsne deres bånd, ved at du siger de har ret til at vælge. Men der er ingen mennesker der af fri vilje vælger en politisk og/eller en religiøs karakterrollefigur. De føler sig nødtvunget til at tage sig dem på, for ellers er fanden løs i Laksegade.

Jeg kan og vil aldrig nedgøre mennesker, men jeg vil aldrig lægge fingre imellem for at nedgøre og latterliggøre karakterrollefigurer. Hvis mennesker derefter føler sig nedgjort og latterliggjort, fordi deres karakterrollefigur og dennes drejebog nedgøres og latterliggøres, kan da ikke blive mig til last, da det er menneskene med karakterrollefiguren der latterliggøre sig selv og ikke jeg.

Det er rigtigt, at hele vort liv består af valg, men for nogle af os, vælger vi frit og uden at være tvungne til at vælge noget bestemt.

Jeg vil gerne fravælge mig karakterrollefiguren og dog vil mange af dem jeg møde, pålægge mig en sådan.

Lad mig komme med et eksempel fra det virkelige liv:

Jeg sad en dag og snakkede med en liberal venstremand, som sagde til mig, at mine synspunkter var anarkistiske, senere sad jeg sammen med en folkesocialist og hun sagde om de selv samme synspunkter, at de var reaktionære.

Læg mærke til, at de anså mine synspunkter for at være i modsætning til deres egne, netop fordi mine synspunkter ikke var politiske, men synspunkter kommende fra et menneske der ikke sad med en karakterrollefigurs synspunkter. Var jeg ikke det karakterrollefrie menneske jeg er, ville jeg under samtalerne have vist min politiske holdning, ved at have en karakterrollefigurs holdning, hvad jeg netop ikke havde.

Du skriver endvidere:

citat:
Jeg mener faktisk at blir disse mennesker forfulgte alene pågrund af tro, tanke og ikke-voldelige aktiveter, bør de hjælpes. Og det duer at ikke at man teoretisere sig hen i et hjørne, og måske kommer til at opleve enda folkemord uden at gripe ind, bare fordi man har fastlåst sig selv i en eller anden teori.



Det der er allerværst, det er at mennesker bliver ofrene for al form for forfølgelse, for selv om man påstår, at det er karakterrollefigurene der bliver forfulgt, så er og bliver det mennesket, der har påtaget sig karakterrollefiguren, der bliver offeret og ikke karakterrollefiguren.

Det er så sandelig ikke noget teoretisk jeg kommer med, for så vidt det er mig bekendt, så er det eksempelvis ikke soldaten der bliver slået ihjel, men mennesket, for soldaten kommer på ny frem bag kamplinjen, blot med et nyt levende menneske bag sig. Sådan er det også ved forfølgelser af kristne, muslimer og lign.

Det er og bliver alene menneskene der bliver ofrene.

Det var ikke 6 millioner jøder der døde i kz-lejrene i nazi-tyskland, det er og var levende mennesker og intet andet. Der findes jo fortsat jøder, men de mennesker der blev slået ihjel, de er her ikke mere. Derfor skal du ikke nedgøre mennesket, ved at ligeliggøre karakterrollefiguren med mennesket.

Mennesket er et levende, livgivende og livsbekræftende livsvæsen. Karakterrollefiguren er en død fiktiv figur uden liv.

Mennesket og karakterrollefiguren er ikke ens og det samme.

Gør du din karakterrollefigur lig med eller mere værd end det levende, livgivende og livsbekræftende menneske du selv er, latterliggør og nedgør du det menneske du selv er og gør du det, nedgør du også andre levende, livgivende og livsbekræftende mennesker.

Prøv at læse dette digt http://hjertensfryd.dk/digtsamling-filer/1.%20del/vandringsmanden.html

Med venlig hilsen
Lars Kristensen