Kristen healing breder sig i Danmark
Anker, publiceret d.17/09 07:46 (for 3 år siden)
Det kan selvfølig hjælpe på at afskaffe ventelister på hospitalerne.
Jeg vil hermed foreslå at alle der er medlem af en kirke kommer bag i køerne på hospitalerne, da de jo bare kan blive magisk healet.
Re: Kristen healing breder sig i Danmark
René Vester, publiceret d.17/09 09:14 (for 3 år siden)
Umiddelbart ser artiklen her uskadelig ud, da den er skrevet som om det er helbredelse der sker i overenstemmelse med det der står i bibelen. Men hvis man kigger på hvad det er for et såkaldt "healingshus" som Paul Bridgewater er med i, viser det sig at være noget helt andet end kristendom. Huset Inanna er en slags new age center som er opkaldt efter en gudinde ved navn Inanna.
Så det ser ud til at Paul Bridgewater slet ikke er kristen, men en okkultist, som tilfældigvis sidder i menighedsrådet. Hvis man virkelig ønsker helbredelse i kirken så burde man gå til skriften istedet og se hvad den skriver om det. Og samtidig sørge for at dem der udøver bøn for syge i kirken er bibelsk funderede. For det er dem der bliver henvist til i artiklen åbenbart ikke.
Hvis man ønsker at se at Huset Inanna er baseret på New Age og ikke på kristendom kan man trykke på dette link: http://www.husetinnanna.dk/
Venligst René Vester fra http://www.omvendelse.dk
Re: Kristen healing breder sig i Danmark
Per Erik Rønne, publiceret d.17/09 09:20 (for 3 år siden)
Præster i folkekirken bør naturligvis ikke udføre healing, men i stedet henvise dem der søger en healer til en læge, eventuelt til en speciallæge i psykiatri.
Selv om sådan hedenskab ikke er ukendt i den romersk-katolske kirke hører den ikke hjemme i lutherdommen.
Re: Kristen healing breder sig i Danmark
Morten Egebjerg, publiceret d.17/09 09:21 (for 3 år siden)
Kære alle kristne,
Det er vigtigt vi står sammen om at forkynde og tro på evangeliet og at Jesus heler også i dag! Det er lige så vigtigt at vi er omhyggelige i det vi gør & tror på. Fx. kan en kristen forbeder ikke være "healer" når dette indebærer at man tror på og lader 'væsener' (som der står i artiklen) være en del af forbønnen - engle ja, men man beder ikke til engle, kun til Gud i Jesu navn. En kristen forbeder skal stå under ansvar i menigheden og må ikke have en åndelig klinik som er en forretning. Betaling ifm. forbøn må udelukkende dække nogle få administrative omkostninger og må ellers være frivillige gaver fra de som vil støtte.
Det er vigtigt vi udviser meget stor disciplin og lader alt være i lyset (evangeliets lys) når vi ønsker at stå til rådighed med kristen tjeneste.
Må Paul Bridgwater blive velsignet af kristi nåde og kærlighed og må menigheden sammen med ham søge vej og retning, så praktisk forbøn kan vokse på Frederiksberg.
PS: Dette har naturligvis intet med ventelister at gøre. Man kan sagtens være i medicink/lægelig behandling og bede til Gud i Jesu navn om helbredelse. For den som tror samvirker alt til det bedste.
Re: Kristen healing breder sig i Danmark
Nederby Jessen, publiceret d.17/09 09:24 (for 3 år siden)
Jeg synes, det er vigtigt, at skelne mellem healing, som det forekommer i en række nyreligiøse bevægelser og forbøn for syge, som finder sted i mange kristne sammenhænge.
Som Sten Bonde påpger det i artiklen, handler healing om, at healeren betragter sig som en direkte kanal mellem patienten og kosmiske eneriger.
I kristen sammenhæng er der tale om at tage Jesus på ordet. Jesus opfordrer gang på gang disciplene til at bede for syge - og det gør man så i en lang række kristne sammenhænge.
Jeg har selv været med til at bede for syge og i nogle tilfælde oplevet, at mennesker er blevet raske, mens det i andre ikke er sket. Inden jeg beder for en syg, spørger jeg altid om vedkommende tror, at Gud kan helbrede. Og jeg siger, at det ikke er den, der beder, der helbreder, men netop Gud. Jeg siger også ærligt, at jeg i nogle tilfælde oplever helbredelse i andre ikke, men jeg beder, fordi Jesus har opfordret os til og overlader det så iøvrigt til Gud.
I menigheden i Ilulissat, hvor jeg var præst i 13 år, kom der en mand til menigheden, som var opereret for kræft på Rigshospitalet i Danmark. Man kunne ikke fjerne alt det syge og sendte ham hjem til Grønland for at dø. Hans kone blev ansat for at passe ham, den tid, han havde tilbage. Ham bad vi for, ikke én gang, men mange gange - og oplevede en gradvis helbredelse. Ved en kontrol på sygehuset spurgte de ham, hvordan han havde det og han svarede: Jeg har det godt. Han fik svaret: Det burde du ikke have. Ved undersøgelsen viste det sig, at hans blodværdier havde ændret sig markant i positiv retning.
Da han næste gang var til konrol på sygehuset, blev han erklæret rask. Det er nu 8-9 år siden - og han er stadig rask og passer sit arbejde. På sygehuset stiller man sig uforstående over for det, men erkender, at han er rask.
Jeg glæder mig hver gang, jeg er vidne til at mennesker bliver raske ved hjælp af forbøn. Men det betyder da ikke, at man bare skal "skrotte" lægerne og sygehusvæsenet - eller som Anker er inde på, sende alle kristne bagest i køen til sygehusene. Hvorfor dog ironisere på den måde, det er sagen for alvorlig til. Det handler om syge mennesker.
Forbøn for syge er en hel normal foreteelse i mange kristne sammenhænge - og som sagt, så oplever vi, at folk bliver raske, men det sker ikke altid.
Hvis man vil vide mere om dette, vil jeg anbefale, at man studerer Niels Christian Hvidt, der katolik og teolog med en doktorgrad i det kristne profetbegreb og som forsker i troen på Guds handlen i verden og i historien. Han har lavet flere afhandlinger omkring tro og helbredelse. Se f. eks. nedenstående links
http://www.hvidt.com/default.asp?page=pub&CatHead=63&CatMain=98&IDF=160&sortset=default&pagenum=&show=text
http://www.sdu.dk/ansat/nchvidt.aspx
Bjarne Nederby Jessen
Re: Kristen healing breder sig i Danmark
Borgeren, publiceret d.17/09 09:34 (for 3 år siden)
Per
Jeg er helt enig. Det er nærmest kætteri. Sådanne "falske profeter" bidrager kun til at styrke ateisternes billede i offentligheden af religion som noget bavl og vås. Det har dermed hverken en gavnlig effekt for den syge eller for religionen.
Re: Kristen healing breder sig i Danmark
Anker, publiceret d.17/09 09:54 (for 3 år siden)
"Jeg har selv været med til at bede for syge og i nogle tilfælde oplevet, at mennesker er blevet raske, mens det i andre ikke er sket. Inden jeg beder for en syg, spørger jeg altid om vedkommende tror, at Gud kan helbrede. Og jeg siger, at det ikke er den, der beder, der helbreder, men netop Gud. Jeg siger også ærligt, at jeg i nogle tilfælde oplever helbredelse i andre ikke, men jeg beder, fordi Jesus har opfordret os til og overlader det så iøvrigt til Gud.
I menigheden i Ilulissat, hvor jeg var præst i 13 år, kom der en mand til menigheden, som var opereret for kræft på Rigshospitalet i Danmark. Man kunne ikke fjerne alt det syge og sendte ham hjem til Grønland for at dø. Hans kone blev ansat for at passe ham, den tid, han havde tilbage. Ham bad vi for, ikke én gang, men mange gange - og oplevede en gradvis helbredelse. Ved en kontrol på sygehuset spurgte de ham, hvordan han havde det og han svarede: Jeg har det godt. Han fik svaret: Det burde du ikke have. Ved undersøgelsen viste det sig, at hans blodværdier havde ændret sig markant i positiv retning.
Da han næste gang var til konrol på sygehuset, blev han erklæret rask. Det er nu 8-9 år siden - og han er stadig rask og passer sit arbejde. På sygehuset stiller man sig uforstående over for det, men erkender, at han er rask.
Jeg glæder mig hver gang, jeg er vidne til at mennesker bliver raske ved hjælp af forbøn. Men det betyder da ikke, at man bare skal "skrotte" lægerne og sygehusvæsenet - eller som Anker er inde på, sende alle kristne bagest i køen til sygehusene. Hvorfor dog ironisere på den måde, det er sagen for alvorlig til. Det handler om syge mennesker."
Ja det er en alvorlig sag. Og det gør det ikke bedre når man prøver at bilde folk alt mulig hokus pokus ind, som du gør.
Der er ikke noget bevis for at bøn skulle virke.
Den kan måske have en hvis placebo evne, der hjæler folk, men ikke bønnen i sig selv.
Re: Kristen healing breder sig i Danmark
Claus Larsen, publiceret d.17/09 10:01 (for 3 år siden)
Hvis "helbredelse oftest sker over tid", hvordan skelner man så mellem religiøst betinget helbredelse og videnskabeligt baseret helbredelse?
Man skal huske på at patienter der beder om helbredelse har fået lægebehandling, måske i lang tid. En videnskabeligt baseret behandling behøver ikke at have en øjeblikkelig effekt: Ofte tager det tid for en behandling at virke.
Men hvis man i mellemtiden er gået til en healer, hvad enten det sker i religiøs eller New Age sammenhæng, så er det alt for let at sige "Jamen, videnskaben kunne ikke hjælpe mig, men så gik jeg til en healer - og det hjalp!"
Man narrer dermed ikke kun sig selv, men også andre syge, til at tro at det var healingen, der virkede.
Hvis vi begynder at forlade os på guddommelig helbredelse, så er vi lige lukt tilbage i Middelalderen, med dens uvidenhed og overtroiske forestillinger om verden omkring os. Kun naturvidenskaben har vist sig at kunne give os de bedste svar på hvorfor vi bliver syge, og hvordan vi bliver helbredt.
Det er moralsk forkasteligt at foregøgle syge mennesker at de kan blive helbredt, uanset om man tror på New Age eller en bestemt religion. Begge grupper hævder at kunne helbrede ved overnaturlig kraft. Men når man undersøger metoderne videnskabeligt, forsvinder effekten sjovt nok.
Det er muligt at intentionerne er gode nok, men det undskylder ikke at man stiller folk noget i udsigt man ikke kan levere.
Re: Kristen healing breder sig i Danmark
vic, publiceret d.17/09 11:01 (for 3 år siden)
Jeg bliver bekymret når jeg læser, folk bruger ordet healing, for healing er noget ganske andet end helbredelse og har intet med gud at gøre. Healing er noget som tilhører new age og den form skader folk mere end den gaver dem. "kristen healing" fortæller, at der er noget andet bag og at man skal være på vagt! Healing kan ofte optræde meget tæt op af den ægte guddommelige helbredelse og uden visdom kan man ikke kende forskellen, som er enorm i konsekvens! Kun JESUS KRISTUS giver sand helbredelse!
Re: Kristen healing breder sig i Danmark
vic, publiceret d.17/09 11:04 (for 3 år siden)
Anker, der er forskel på kirker og der er forskel på magi og ægte kristen helbredelse! Jeg er selv blevet helbredt af JESUS KRISTUS! Han er den levende guds søn!