"– Når vi holder gudstjenesten, er det jo dels for at give Folketinget et løft op til åbningen, dels for at vise, at vi bakker folkekirkeordningen op. Jeg synes, arrangørerne af mødet skulle bukke for folkestyret og holde det en anden dag, siger Britta Schall Holberg."

- Det kan jo så være at de ikke støtter statskirkens nuværende speciel ordning?

Sikke noget pjat - der er ingen der tager skade af at sidde til en gudstjeneste, selvom man ikke er enig i budsskabet.

Tag det som en oplevelse og stop klynkeriet.

Der er intet galt i et debatmøde, men jeg synes det er unødigt provokerende at ligge det på samme tid som gudstjenesten.

Og så kommer det fra en, der ikke vil folkekirken det godt.

Det er da også en provokation at lægge en gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning.

"Det er da også en provokation at lægge en gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning."

Der er den væsentlige forskel, at gudstjenesten ikke pludselig er "lagt" på det pågældende tidspunkt. Det kan altså ikke ses som en pludselig provokerende handling.

Sådan kan man godt se det alternative arrangement, da det ikke er set før.

Debatmøde med netop profilerede kristendomshadere som Krasnik og Seidenfaden? Det ligner da vist en tanke ...

"kristendomshadere som Krasnik og Seidenfaden"

Jeg tvivler på, at Krasnik er kristendomshader. Han er bare ateist. Seidenfaden? Man behøver jo ikke hade kristendommen, bare fordi man har et problem med den.

Udtrykket 'hader' er meget stærkt.

HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE???

Jeg kan ikke forstå, at der kan skabes uenighed om, hvorvidt der i DK sker en sammenblanding af kirke og stat. Sammenblandingen sker jo ikke ved, at MFerne går til Gudstjeneste 1. tirsdag i oktober kl. 10, umiddelbart før Folketinget åbnes kl. 12. Den fremgår utilsløret af Grundlovens §4 (Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten). Sammenblandingen er således en realitet og senest accepteret af Folketinget, Landstinget og det danske folk ved vedtagelsen af den gældende Grundlov i 1953. Den fremgår da også af den danske regerings ressortfordeling, efter hvilken der i hele perioden fra 1953 til idag har været et særskilt Kirkeministerium, der i mange spørgsmål, der vedrører Folkekirken, er øverste administrative instans.

Da Grønland var en del af Det danske Rige, hvis forhold reguleredes fra centralt hold, havde vi også en Grønlands-minister. Det har vi ikke haft siden vedtagelsen af Hjemmestyreloven. Logisk nok.

Derfor fatter jeg ikke, at det kan kalde på modsigelse, når politikerne Qureshi og Amnitzbøll hævder, at den omstridte Gudstjeneste er et udtryk for sammenblanding af kirke og stat.

Det kan godt undre mig, at Britta Schall Holberg i sit forsvar for at fastholde Gudstjenesten siger, at dens berettigelse er, at den giver folketingsåbningen "et løft", og at den "viser, at vi bakker folkekirkeordningen op". Jeg synes ikke, at det er særligt gode argumenter for at holde Gudstjeneste forud for Folketingets åbning.

Hvis jeg selv var medlem af Folketinget, ville jeg betragte Gudstjenesten som en god lejlighed til at bede Gud om at give mig kløgt og fornemmelse af retfærdighed, inden jeg gik i gang med lovgivningsarbejdet, der jo er vigtigt for hver enkelt dansker.
Om man kan lide det eller ej, har ethvert folketingsmedlem en magt, som den menige dansker ikke har. Det klæder derfor MFerne at udvise ydmyghed og respekt for denne magtbesiddelse. Og det gør de jo netop ved at bede Gud vejlede dem i udøvelsen af deres vigtige hverv.

Og hvor gør de så det???
I den danske folkekirke selvfølgelig.

Når Martin Krasnik (Weekendavisen) fastslår, at "det politiske arbejde naturligvis intet har med Gud at gøre", er det en sandhed for ham selv, hvis han - som påstået - er ateist.
Men for kristne politikere forholder det sig anderledes.

"Krullll" skriver, at ingen tager skade af at deltage i en Gudstjeneste. Det tror jeg såmænd, at han / hun har ret i. Men hvis man ikke har behov for at bede om Guds velsignelse af det arbejde, man som folketingsmedlem skal udføre, kan man jo bare lade være med at deltage i den indledende Gudstjeneste.

Ærlig talt: Hvor svært kan det være?

Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.

"Jeg kan ikke forstå, at der kan skabes uenighed om, hvorvidt der i DK sker en sammenblanding af kirke og stat"

Det kommer jo helt an på, hvad man mener med en sammenblanding.

Jeg mener meget sjældent, at det sker. Det har indtil nu været en næsten uudtalt regel, at folketinget blander sig så lidt i de kirkelige anliggender som muligt. Og de få gange, det er sket, har som hovedregel været til det gode.

For at nævne to positive ting: En ny salmebog (ikke at nyt bare er godt, men der sker ikke noget med lidt bevægelse en gang i mellem) og muligheden for kvindelige præster.

Og ikke at forglemme den økonomiske understøttelse af kirken fra staten af.
Og den særstatus kirken har i vores skoler, med kristendoms undervisning, at gå til præst og div. salmer i morgensang.
Og den måde at for at blive anderkendt som ny religion i danmark, skal man opfylde nogen krav der tydeligt tager udgang i den kristne kirke.