Teori om Intelligent design udfordrer udviklingslære
Frello, publiceret d.19/11 10:12 (for 3 år siden)
Hvis du vil vide mere om intelligent design, så gå ind på http://intelligentdesign.skysite.dk/
Der er omtale af masser af bøger, personer, internetsider o.a.
Re: Teori om Intelligent design udfordrer udviklingslære
mikkelkc, publiceret d.22/11 17:58 (for 3 år siden)
Hej Jakob.
Jeg synes din artikel er fremragende bl.a. pga. den glimrende argumentation, som for så vidt udtrykker nogle selvfølgeligheder - men selvfølgeligheder, som desværre
ofte afvises - og især af mennesker, der netop anvender "naturvidenskab", som en ideologi, eller måske nærmest som en trosreligion.
Når du skriver, at "Tilblivelsen af f.eks. en bilmotor kan umuligt forklares ved naturlove og tilfældigheder alene.
Dens tilblivelse kan kun forklares ved, at den skyldes en intelligens. Denne forklaring er ikke naturvidenskabelig,
men der er ingen, der derfor vil betvivle, at det er en almengyldig forklaring", så håber jeg det er muligt at være
uenig derhen, at en sådan almengyldig forklaring /burde/ være naturvidenskabelig. Den almengyldige logik, som lader
os indse, at der er en intelligent plan bag bilmotoren, og at den ikke opstod som et resultat af tilfældigheder eller
(ubevidst virkende) naturlove, men som et bevidst, intelligent projekt, er netop så almengyldig, at den er /videnskabelig/, og derfor må naturvidenskaben, qua sin status som videnskab, også anerkende dem. Forklaringen /er/ altså naturvidenskabelig.
Logik er et af redskaberne i naturvidenskabens arsenal - en andet, og meget brugt, er den hypotetisk-deduktive metode, hvor man først opstiller en teori, og derefter designer nogle forsøg, som skal hjælpe med at be- eller afkræfte teorien, men uanset hvilke metoder, der anvendes i naturvidenskaben, så er den almene logik dog et grundredskab, som den deler med alle andre videnskaber.